Torsdag 21. september 2017
Rasmus Nielsen og resten af Superflex åbner på torsdag en ny udstilling, Den Grønne Ø i Det Røde Hav, på DIAS. Foto: Heiner Lützen Ank
Ny udstilling på DIAS: Hvad med robotternes rettigheder?
VALLENSBÆK. På torsdag åbner en ny udstilling med Superflex på DIAS, Den Grønne Ø i Det Røde Have. Den stiller skarpt på selvstændighed og robotrettigheder
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 5. september 2017, 08:51:33

Tidligere borgmester Poul Hansen (K) kigger myndigt ind i kameraet.
Man får naturligt den tanke, at han er oplæser i TV Avisen, altså dengang billederne var rolige, stemmeføringen afmålt og oplæserne sad med foldede hænder i stedet for konstant at vende sig i nye vinkler.
Altså dengang i 1975.
Poul Hansens ord er et oplæg til en film om en kommune, Vallensbæk, hvor borgerne skal afgøre, hvorvidt den skal forblive selvstændig eller blive til en del af en større enhed.
Filmen viser styrken i det nære og kendte, i det Vallensbæk, der vil forsvinde, hvis borgerne bestemmer sig for en sammenlægning med andre kommuner.
– De første scener til denne film, de første arbejder, man fastholdt, er fra 1962. Og selvom kommunen ikke har standset udviklingen, så har vi alligevel valgt her i 1975 at standse filmens første del. Jeg vil ønske Dem god fornøjelse.
Poul Hansen kigger stadig stift ind i kameraet. Ved siden af ham står borgmesterklokken, og bagved hænger et stort vævet tæppe, der emmer af rådhus.
Her taler borgmesteren, der er garant for kommunens selvstændighed og trivsel, og her taler borgmesteren, der er så sikker i sin sag, at han ikke behøver at hæve stemmen.
– Vi fandt det helt tilfældigt. Men det er næsten for godt til at være sandt.
Rasmus Nielsen, medlem af den internationalt anerkendte kunstnergruppe Superflex, er oprindelig nordjyde.
Så når han siger, at fundet af den gamle film, næsten er for godt til at være sandt, så betyder det egentlig, at det er ikke mindre end fantastisk.

Det kritiske blik
Rasmus Nielsen dannede i 1993 sammen med Jakob Fenger og Bjørnstjerne Christiansen kunstnergruppen Superflex, og er her, næsten 25 år senere, en fast del af kunstverdens internationale superliga, der udstiller på de store museer, biennialer og gallerier i New York, Basel og Sao Paulo, ligesom de om få uger åbner en udstilling på Tate Modern i London, en af samtidskunstens mest betydningsfulde udstillingssteder.
I Danmark er Superflex, i bredere kredse, mest kendt for deres orange plakater med teksten Foreigners, please don’t leave us alone with the Danes (2002), parken Superkilen inde på Nørrebro i København, som de har været med til at designe (2012) og operaen Mærsk fra i år, hvor de skrev librettoen og senere lavede en film.
Omdrejningspunktet i deres arbejde har igennem alle årene været lysten til at undersøge og de forholder sig kritisk til økonomiske, demokratiske og politiske forhold. På forskellig vis og igennem forskellige former for kunstnerisk praksis.
Et eksempel er deres kunstfilm Flooded McDonald’s, (2009, vist på DIAS i 2014) der viser, en McDonald’s restaurant, der langsomt fyldes med vand.
Kunstværket blev skabt, da den økonomiske krise havde allerbedst fat i verden og var, som gruppens øvrige værker en kommentar til samtiden.

Et mysterium
Men nu sidder Rasmus Nielsen, af alle steder i verden, altså i sofaen i receptionen på Vallensbæk Rådhus og holder sin mobil frem for at vise filmklippet med Poul Hansen.
Imens gør et par fotografer klar til at filme de to medarbejdere, der passer telefonerne i receptionen.
På torsdag har Superflex nemlig premiere på deres næste kunstværk, Den Grønne Ø i Det Røde Hav, på DIAS og her, et par uger før, skal de sidste optagelser laves.
Filmen, eller kunstværket, som Superflex laver til DIAS er en fortsættelse af filmen med Poul Hansen, er film nummer to, som Poul Hansen antydede ville følge efter, men som aldrig blev lavet:
– Vi har digtet videre på den første film, der er knap 50 år gammel, og så har vi lavet nummer to, der foregår om cirka 50 år.
Som i den første film er Vallensbæks selvstændighed omdrejningspunktet i Superflex film:
– Vallensbæk er et mysterium. Det er et sted, der emmer af selvtillid, hvilket man kan mærke i filmen med Poul Hansen. Der er nærmest tale om nationbuilding på lokalt plan, og det arbejder vi så videre med.

Det lokale
Rasmus Nielsen rejser og arbejder over hele verden.
At skabe kunst til Vallensbæk er dog hverken mindre væsentlig eller interessant, end til langt større steder:
– Vi kan godt lide steder, der ikke ligger ved Alfarvej, og uden at forklejne Vallensbæk, så er det sådan et sted i denne sammenhæng. Vi er nogle halvgamle cirkusheste, der har prøvet mange ting, og det er derfor spændende at undersøge et mindre sted og gå i dybden med det.
Hertil kommer selve udstillingsbygningen, der adskiller sig fra de fleste andre steder, Superflex udstiller:
– Det er ret unikt at udstille på sådan et gennemgangssted, og ret radikalt at man bruger en station på denne måde. Det giver nogle muligheder og nogle udfordringer.
At der er hold i Rasmus Nielsens ord understreges af, at DIAS er den eneste af sin slags i verden. Altså det eneste sted, hvor det offentlige byrum konsekvent anvendes som udstillingsramme for digital kunst, og kunsten derfor kan opsøges på alle tider af døgnet og er en del af folks hverdag.
Og som i sidste ende gør det muligt for DIAS at tiltrække store internationale kunstnere til en lille by.

Rettigheder?
Superflex film er en fremskrivning af Vallensbæks historie til engang i fremtiden, hvor problemstillinger, vi så småt er begyndt at diskutere i 2017, er blevet til en virkelighed, man ikke længere kan komme udenom:
– For at kunne bevare sin selvstændighed har Vallensbæk i fremtiden satset kraftigt på robotter til at hjælpe i hverdagen. Det rejser spørgsmålet om, hvorvidt robotterne skal have rettigheder som os mennesker. For når man er blevet afhængig af dem, kan man for eksempel ikke bare kassere dem, når man ikke skal bruge dem mere.
Til den tid vil Vallensbæk igen, ifølge Superflex film, vise nye veje:
– Allerede i filmen med Poul Hansen bliver der peget på de muligheder, robotterne giver, og i vores film går Vallensbæk foran i kampen for at sikre robotternes rettigheder.

Deler syn på sagen
Rasmus Vestergaard, direktør for DIAS og chefkurator, glæder sig over, at Superflex har sagt ja til at udstille i Vallensbæk og laver et unikt værk til DIAS:
– På flere måder deler vi noget DNA. Både Superflex og DIAS er lidt skæve i forhold til den normale kunstpraksis og begge er enige om, at kunst skal være demokratisk. Det er en måde, Superflex arbejder på, og det er noget, der i sagens natur kendetegner vores udstillinger på stationen, altså i det offentlige rum. For mig at se er en af samtidskunstens vigtige roller, at den skal få os til at tænke os om, få os til at tale samme og få nye ideer. Denne side af kunsten må ikke være reserveret til de, der besøger museer og traditionelle kunsthaller, men skal være til glæde og gavn af os alle
Dermed passer udstillingen med Superflex også ind i DIAS gennemgående tema:
– Vore udstillinger undersøger, hvad maskinerne betyder for os, og hvordan de griber ind i vores hverdag; et tema Superflex altså arbejder med ved at undersøge spørgsmålet om, hvorvidt robotter skal have rettigheder.
At udstillingen så ovenikøbet tager afsæt i filmen med Poul Hansen giver den en ekstra dimension, mener Rasmus Vestergård:
– Det er interessant at tage udgangspunkt i et lille sted som Vallensbæk og så undersøge det. Det er blevet til et narrativ, de har lagt ind over Vallensbæk, og som ligger sig fint i forlængelse af filmen med Poul Hansen.
Et narrativ der dog samtidig forholder sig til noget væsentligt i Vallensbæk:
– Teknik og robotter er noget, der bliver diskuteret meget i Vallensbæk. Tag nu bare temaet Smart City, som fylder en del og som er omdrejningspunkt for meget af det, kommunen gør. På den måde er temaet både globalt og meget lokalt samtidig.
Og her kan kunsten, når den er bedst, som i Superflex tilfælde, give nye perspektiver og vinkler:
– Kunsten har altid været en kommentar til samtiden. Det har Superflex i den grad været i stand til at levere. Det samme kommer forhåbentlig til at ske med denne udstilling.

På halv stang
Tilbage i receptionen er Rasmus Nielsen og de to kameramænd klar til at filme scener fra hverdagen, som den tager sig ud, når byens borgere henvender sig på rådhuset.
Et rådhus hvorfra Poul Hansen igennem en årrække styrkede og udviklede byen og dens selvstændighed, og et rådhus hvorfra han talte om de muligheder, moderne teknologi giver i en lokal hverdag.
Rasmus Nielsen rejser sig fra sofaen.
– Jeg havde aldrig været her, før vi begyndte. Men den dag, vi kom hertil, blev der flaget på halvt flere steder. Vi spurgte, hvad der foregik. Det var den 15. juni, den dag Poul Hansen døde.

Udstillingen med Superflex, Den Grønne Ø i Det Røde Hav, åbner den 7. september på DIAS.
Ferniseringen begynder kl. 17.
Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.