Tirsdag 24. oktober 2017
Stop lægemanglen i Vallensbæk og Glostrup
Af Christoffer Buster Reinhardt, spidskandidat, og Firat Sari, kandidat, til regionsrådet, Det Konservative Folkeparti I Det Konservative Folkeparti står vi vagt om familielægen. Det er nemlig af stor værdi, at din læge kender dig som patient godt. Når man har en fast læge, som man har et tillidsfuldt og godt samarbejde med over flere år, […]
Skrevet af Christoffer Buster Reinhardt, spidskandidat, og Firat Sari, kandidat, til regionsrådet, Det Konservative Folkeparti - 19. september 2017, 08:36:22

Af
Christoffer Buster Reinhardt, spidskandidat, og Firat Sari, kandidat, til regionsrådet, Det Konservative Folkeparti

I Det Konservative Folkeparti står vi vagt om familielægen. Det er nemlig af stor værdi, at din læge kender dig som patient godt. Når man har en fast læge, som man har et tillidsfuldt og godt samarbejde med over flere år, så er det med til at give en bedre sundhedsfaglig behandling. Det giver tryghed.
I medierne har man kunne få det indtryk, at lægemanglen alene er et jysk fænomen. Det er ikke tilfældet. Vi er dybt bekymrede for, at lægemanglen spreder sig til hele regionen. I Vallensbæk og i Glostrup Kommune har vi også store udfordringer. 100% af lægepraksisserne her i disse kommuner, har lukket for tilgang af nye patienter, alt i mens at man i kommuner som Lyngby-Taarbæk Kommune ”kun” er nede på 42% på nuværende tidspunkt.
Når der bliver lukket for tilgang af nye patienter betyder det, at det er meget svært, at få en praktiserende læge, hvis man er tilflytter, og så godt som umuligt at skifte læge, hvis man er utilfreds med at være der hvor man er. Reelt set er der ikke længere frit lægevalg her i disse kommuner, og det finder vi som konservative dybt utilfredsstillende.
Vi vil i regionsrådet arbejde for, at der kommer flere praktiserende læger i hele regionen og forebygge den lægemangel vi har i Vallensbæk og Glostrup Kommune. Det vil vi gøre ved at arbejde for, at det bliver mere attraktivt at slå sig ned som praktiserende læge, og se på hvordan vi kan fjerne nogle af de unødvendige ekstraopgaver som er blevet lagt over på lægernes bord, og som fjerner tid fra det som det reelt handler om: patientkontakten. I Det Konservative Folkeparti vil vi have stoppet lægemanglen og have trygheden tilbage til lokalområdet.

Print This Post Print This Post
En kommentar til “Stop lægemanglen i Vallensbæk og Glostrup
  1. Jeg er helt enig med skribenterne. Og jeg har sågar i nærværende avis for nogle uger siden anvist et optimalt sted at udvide lægestanden i Glostrup, nemlig hvor den nuværende institution Fuglekær er beliggende. Fuglekær flyttes inden længe, og grunden skal finde ny anvendelse. Der er ingen læger i Hvissinge for nuværende, men netop den grund ligger godt for et læge- eller sundhedshus. Der er nem adgang, det kan indrettes handicapvenligt – hvilket ingen af de øvrige lægecentre i Glostrup i øvrigt er – og det vil være med til at lægge kimen for den stort tænkte byudvikling af Glostrup. Så jeg tør godt sige, at Det konservative Folkeparti i denne sag kan finde støtte fra SF, i hvert fald fra mig.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER