Torsdag 21. september 2017
Den 15. juni 2015 blev Mattias Tesfaye (S) og Kenneth Kristensen Berth (DF) valgt til Folketinget. Siden da har de fyldt meget i debatten, både landspolitisk, men også i Folkebladet. Foto: Flemming Schiller
Vestegnen og verden set fra Christiansborg
HELE OMRÅDET. Folkebladet har mødt Kenneth Kristensen Berth og Mattias Tesfaye til en snak om, hvordan de to første år som folketingsmedlem er gået. Og ord som integration, sundhedspleje og erhvervsuddannelse fylder meget
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 12. september 2017, 08:08:20

Kan du huske det? Torsdag den 15. juni 2015? Der var folketingsvalg i Danmark.
Det er godt to år siden, og med mindre statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) beslutter sig for noget andet, betyder det altså, at der er knap to år til, at danskerne igen skal sammensætte et nyt Folketing. Vi er med andre ord midtvejs i valgperioden.
Ved valget den 15. juni 2015 blev der, som Jyllands-Posten formulerede det dagen efter, plads til flere nye, markante debutanter.
To af disse blev valgt i Folkebladets område, nemlig Kenneth Kristensen Berth fra Dansk Folkeparti og Mattias Tesfaye fra Socialdemokratiet.
Folkebladet har været en tur på Christiansborg for at spørge de to folketingsmedlemmer, hvordan de selv synes, det går, her halvt igennem valgperioden.

Starter lokalt
Kenneth Kristensen Berth bliver i artiklen i Jyllands-Posten beskrevet som en af valgets mest tålmodige kandidater, da han, på nær et enkelt valg i 2005, har været opstillet ved hvert folketingsvalg siden 1998. Men altså først valgt i 2015.
Det virker dog ikke til at tynge Kenneth Kristensen Berth, der mener, han har fået en god start på arbejdet:
– Det er gået godt. Jeg startede med at få indfriet mine ønsker til, hvad jeg gerne ville arbejde med. Det er jo positivt. Så har jeg hele tiden haft en frygt for at stå i skyggen af Morten Messerschmidt, som EU-ordfører. For han fylder meget. Men det er lykkedes nogenlunde at komme ud over rampen.
Samtidig har Kenneth Kristensen Berth dog fastholdt et lokalt fokus:
– I forhold til det lokale har jeg forsøgt efter bedste evne også at være fokuseret på det. Der er nemlig en risiko for, når man sidder på det udenrigspolitiske område, at miste blikket for, hvad der sker på den hjemlige bane.
Mange af de emner, der bliver arbejdet med på Christiansborg, har nemlig et lokalt afsæt:
– Problemer starter typisk med, at der er nogle mennesker, der har nogle problemer i dagligdagen. Dem kan man tage med herind og forsøge at afhjælpe. Vi har for eksempel fået en ny planlovgivning, der er meget til gavn for Vallensbæk.

Ikke helt som forventet
I artiklen i Jyllands-Posten bliver Mattias Tesfaye præsenteret som en markant debattør på venstrefløjen.
Ligesom hans vandring fra venstrefløjen til Socialdemokratiet bliver fremhævet.
Dermed var Mattias Tesfaye, som Kenneth Kristensen Berth, nok ny i folketingssammenhæng, men ikke som politisk aktiv:
– For mig var valgaftenen tvetydig. For vi tabte regeringsmagten, men jeg blev valgt. Jeg var glad for at blive valgt til Folketinget, men havde samtidig en frygt for, at det skulle være fire år i opposition, hvor jeg kunne sige alt muligt, men ikke ville få indflydelse. Sådan har det ikke været. For godt nok er der blåt flertal, men S har masser af indflydelse.
Den politiske proces har nemlig overrasket Mattias Tesfaye:
– Jeg var til en forhandling i går, og jeg skal også til en i dag på uddannelsesområdet. Noget af det skyldes, at vi samarbejder med DF på området. Men noget af det skyldes også, at folkestyret trods alt ikke fungerer sådan, at det er den ene blok, der bestemmer, og så sidder de andre og venter til næste folketingsvalg. Der er meget brede forlig på mange områder.
Samtidig har også Mattias Tesfaye haft fokus på det lokale:
– For et stykke tid siden besøgte jeg en kvinde i Brøndby, som fortalte, hvordan hendes boligstøtte blev sat ned, når hendes barn fik et fritidsjob. Sådan en sag har det været mulig at tage op herinde og spørge de andre partier, om det ikke var noget, vi skulle have gjort noget ved.

Sige sin mening
Mange læsere af Folkebladet vil opfatte Kenneth Kristensen Berth og Mattias Tesfaye som de markante stemmer, de blev udråbt til.
Fordi de begge fylder meget i Folkebladets spalter, men også fordi de begge har markeret sig på områder, der har haft stor bevågenheden.
Eksponering er dog ikke et mål i sig selv, siger Kenneth Kristensen Berth:
– Der er nogen, der tænker, at det er et mål for mig at provokere. Men mit mål er først og fremmest at sige, hvad jeg mener. Ikke at dække det ind med alle mulige forbehold og politikersnak. Hvis man ikke er sig selv, så bliver man meget hurtigt sådan en skabelon. Så bliver man en politiker, som folk ikke kan mærke. Det ville nærmest være det værste, der kunne overgå mig.
Noget han også fortæller mennesker, der beder ham ændre stil:
– Ind imellem får jeg mails fra folk, der mener, jeg skal ændre min tone og facon. Til dem skriver jeg stille og roligt, tak for informationen, men jeg gør, som jeg plejer.

På linje med ledelsen
Evnen, eller muligheden for, at være markant, afhænger ifølge Mattias Tesfaye også af andre forhold:
– Vi har efter valget fået en ny formand, Mette. Det er ingen hemmelighed, at jeg bakker hende meget op og er glad for nogle af de skift, hun har taget. Det betyder, at jeg måske bliver brugt mere i Socialdemokratiet til at repræsentere partiet, end hvis jeg var meget uenig i den linje, der bliver lagt. Så, om man er markant, er ikke altid kun et spørgsmål om ens evner og lyst til at slå igennem. Nogle gange afhænger det også af, om man politisk er på bølgelængde med det, flertallet af Folketingsgruppen mener.

Tre i en
Integration. Emnet er ikke til at komme udenom.
Fordi Kenneth Kristensen Berth og Mattias Tesfaye er markante stemmer på området. Men også fordi emnet er centralt for Vestegnen.
– Vi har nogle meget store integrationsproblemer i Danmark, og i særdeleshed på Vestegnen. Der er tre problemer, der melder sig. Vi har kriminalitet og utryghedsskabende adfærd. Der er alt for mange borgere på Vestegnen, der er utrygge ved at færdes ude i aftentimerne, fordi større grupper af indvandrere færdes sammen. Vi har et problem med ledighed og manglende beskæftigelse. Folk, der er på førtidspension, for mange fra indvandrergruppen, der er uden for arbejdsmarkedet og ikke bidrager. Og så har vi et islamismeproblem, som bliver større og større. Jeg ser flere og flere med langt skæg rundt omkring på Vestegnen. Det er nogle folk, som aktivt forsøger at rekruttere støtter i de etniske miljøer på Vestegnen. Det skal vi have gjort noget ved, også mere end vi har gjort indtil nu, mener Kenneth Kristensen Berth således.

Fra første dag
I foråret udgav Mattias Tesfaye bogen Velkommen Mustafa.
Heri gør han sig til talsmand for, at man skal lære af integrationspolitikken på Vestegnen:
– Det giver ikke mening at diskutere dem som noget andet end os andre og slet ikke på Vestegnen, hvor der er så mange, der har rødder i udlandet. Når jeg ser rundt i min bekendtskabskreds eller i mine børns skole, så er de fleste velintegreret. Men Kenneth har jo ret i, at der fortsat er alt for store problemer. Tidligere på året skrev en dansk avis, at 3. generationsindvandrere fortsat klarer sig lige så dårligt som 2. generationsindvandrere. Det er slet ikke til at være i sin krop af bare ærgrelse. At der ikke er sket noget på én generation, det er simpelthen så frustrerende.
Og kampen mod problemerne begynder tidligt, mener Mattias Tesfaye:
– Hvis du spørger personalet i daginstitutionerne, så vil de sige, uanset politisk overbevisning, at der er problemer med sproget, og at vi stadig sender børn i skole med et alt for svagt ordforråd. Samtidig siger al forskning, at vi allerede i børnehaven kan pege på dem, der senere får det svært i uddannelsessystemet. Det kan vi på Vestegnen ikke bare skubbe til side og sige, går godt.
Men der er en oplagt løsning, mener Mattias Tesfaye:
– Vi skal tidligere ind. Alle børn skal automatisk opskrives til vuggestuen. Hvis de afviser, må der en sundhedsplejerske på banen. Hvis sundhedsplejersken finder ud af, at den mor eller far bare har lyst til at gå hjemme ved sit barn, og der ellers tales dansk og er et dansk miljø, så må de selv styre det. Men hvis der er en familie, hvor der ikke tales dansk, så må samfundet skride ind og sige til forældrene, at barnet 15 eller 20 timer om ugen skal gå i en sprogstimulerende gruppe. Det lyder lidt barskt. Men vi kan som samfund og menneske ikke bare kigge på, at vi har børn, som er alvorlig bagud på point, når de rammer skolen.
En tankegang Kenneth Kristen Berth deler:
– Der er jeg sådan set enig i. Den største bjørnetjeneste, man kan give sit barn, når det vokser op i en familie med to personer, der ikke er danskere, er ikke at tale dansk med det. Så kan man simpelthen ikke gøre udgangspunktet værre.
Derfor skal sundhedsplejersker også være klare i mælet, når de besøger nybagte forældre, siger Kenneth Kristensen Berth:
– Sundhedsplejerskerne er på besøg kort efter fødslen. Allerede der skal det kommunikeres, at man skal huske at tale dansk med barnet. Forældrene skal have at vide, at det er det dårligste udgangspunkt at give barnet, hvis man ikke gør det. Det skal nævnes kontinuerligt, så det indgår som en del af den rytme, sundhedsplejerskerne har derude. Man bør også konfrontere de forældre med de valg, de træffer, når de vælger at opdrage deres barn til et liv i for eksempel Tyrkiet i stedet for i Danmark.

Miljøpåvirkning
Børns sproglige kompetencer er et væsentligt element i integrationsdebatten. Et andet er fokus på ekstreme miljøer.
– Der er heldigvis meget, meget få, der er i nærheden af at sympatisere med terrorisme eller Syrienskrigere. 99,9 procent kunne aldrig drømme om det. Men problemet er, at det har kunnet lade sig gøre for dem at gå rundt i et miljø, tale om det, skrive på Facebook og mødes med venner, uden der er nogen, der rigtig har taget fat i dem og henvendt sig til myndighederne. På tværs af politiske holdninger og religiøse standpunkter skal vi på Vestegnen blive bedre til at stå fast på, at hvis vi hører bare det mindste om den slags, så er det en fælles forpligtigelse, at tage fat i folk og spørge, hvad det er, de snakker om, mener Mattias Tesfaye.
Kenneth Kristensen Berth er på sin vis enig:
– Islamismeproblemet er interessant. Mattias er meget optaget af de her jihadister. De er farlige, og dem skal man bestemt også gøre noget ved. Men jeg er lige så bekymret for den islamisme, der ikke får et voldeligt udtryk. Den islamisme, der for eksempel repræsenteres af det muslimske broderskab, hvor islam fylder utrolig meget i ens tilværelse. Den fylder meget på Vestegnen, mere end den anden gør.
Noget Kenneth Kristensen Berth tidligere på året slog til lyd for i Folkebladet:
– Jeg har påpeget det med det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem i Brøndby, som har forfulgt en linje, der efter min mening er en politisk udgave af islam. Hvis man har det mål, uanset om det skal ske med vold eller demokratisk, at man ønsker at indføre en eller anden form for shariastat i Danmark, så er spørgsmålet, om man ikke skulle leve et andet sted. Midlerne er naturligvis vigtige. Men hvis målet er det samme, så er målet dybt usympatisk. Salafister er nogle slemme fyre. De voldelige af dem, men det muslimske broderskab har jeg heller ikke meget tilovers for.

Den lokale mulighed
Dermed er samtalen tilbage ved vekselvirkningen mellem det lokale og nationale.
For selvom de begge er stærke stemmer i den landspolitiske debat, har de samtidig stor tiltro, eller forventning, til, at det lokale har noget at byde ind med.
– I slutningen af 90erne besluttede man, at det var kommunerne, der skulle stå for integrationen, en vigtig beslutning. Så det var de samme mennesker, der skulle forholde sig til, om folkeskolen fungerer og om der var nok praktiserende læger, der også stod med integrationsopgaven i praksis. Selv har jeg tænkt, om man kan gå videre ad den vej og kommunalisere en del af udlændingepolitikken endnu mere. For at undgå at diskussionerne bliver for abstrakte, siger Mattias Tesfaye.
– Det er faktisk heller ikke der, problemet er, Mattias. Det er niveauet under. Det er, når du kommer til socialrådgiveren, når du kommer til den enkelte sundhedsplejerske, der rent faktisk skal kommunikere det, så er der en berøringsangst. Kommunalbestyrelsen i Ishøj har lavet nogle fine krav i forhold til svinekød i daginstitutionerne og om at de private daginstitutioner skal leve op til de samme regler som de kommunale. Det er okay. Men når det kommer til at udføre det i praksis hos den enkelte medarbejder, så er der en bekymrende tendens til, at den enkelte medarbejder ikke tør tage konfrontationen.

Logikken fra Skam
– Må jeg lige kommentere på det?
Sætningen går igen hele vejen igennem interviewet, og der er faktisk lige lidt mere at sige om integrationen.
For spørgsmålet om, hvorfra man henter sin identitet, bør også vendes, mener de to.
– Identitetsforestillingen er meget forskellig fra folk med dansk identitetsbaggrund og folk, der har etnisk minoritetsbaggrund. Identitetsbaggrunden er typisk funderet på, at man har et hjemland, som ikke er Danmark. Så har man et lokalmiljø, Danmark, som man relaterer sig meget lidt til. Vi har derfor oplevet grufulde eksempler på, at børn er blevet sendt på genopdragelsesrejser til deres hjemland. Jeg sidder og klapper i hænderne. Det er super godt, at barnet er blevet dansk, er blevet en del af det samfund, der omgiver det. Så er straffen at blive sendt til Somaliland. Det er helt absurd. Vi bliver nødt til at sige lidt mere tydeligt, at vi forventer af de forældrene, hvis de skal blive i det her land, så nytter det ikke noget, at de kigger på vejrudsigten i Islamabad. Så bliver man også nødt til at lade børnene blive en del af det her samfund og lade børnene gøre de samme ting, som danske børn gør, siger Kenneth Kristensen Berth.
Et helt afgørende tema på Vestegnen ifølge Mattias Tesfaye:
– Sidste sæson af Skam (Norsk TV serie, der blev vist på DR i løbet af foråret, red.) handler om en ung norsk kvinde, der går med tørklæde. Hun er 18, har marrokanske rødder og går på et gymnasium i Oslo, hvor der ikke er mange muslimer. En avis så serien sammen med nogle unge kvinder fra Vestegnen og bad dem fortælle, om det var realistisk. Mange, der ser serien, tænker, at nu overdriver de, hvor voldsomt det er, at være ung, muslimsk pige. Men pigerne fra Vestegnen sagde, at det var underdrevet, at der er en meget vildere social kontrol. Dem skal vi kunne tage i forsvar. De unge vokser op og vil ikke tage deres tørklæde af. Det skal jeg som politiker ikke flå af dem. Men hvis de har lyst til at tage tørklæde på og tage i byen og drikke en øl, så er det sådan, det er. Det kan godt være, det er svært for mig at forstå, og det kan også godt være, det er svært for den lokale imam at forstå. Men det er ligegyldig. Hvis det er det, de har lyst til, så er det vores opgave at sørge for, at det kan lade sig gøre i det danske samfund.
Kenneth Kristensen Berth nikker.
– Selvfølgelig.

Det vigtige håndværk
Integrationsdebatten fylder meget for Kenneth Kristensen Berth og Mattias Tesfaye. Lokalt og nationalt. Også i dette interview.
Et andet tema, der dog også bør være fokus på, er erhvervsuddannelserne.
– Erhvervsuddannelserne er vigtige i enhver sammenhæng. Der kommer en kæmpe mangel på folk med en håndværksmæssig baggrund. Det er også et af de steder, hvor der efterhånden er flest penge at hente, hvis man er en dygtig håndværker. I en årrække har der ligesom været en tendens til, at det var mindre fint,men vi er lidt på vej væk derfra.
Men de begyndende forandringer skal hjælpes på vej, mener Kenneth Kristensen Berth:
– Vi skylder os selv, at unge bedre kan føle sig til rette i erhvervsuddannelsestilbuddet. Der skal være et ungdomsmiljø, hvilket der ikke er på ret mange erhvervsuddannelsescentre i dag. Så er det klart, at det ikke lige er der, man søger hen, og slet ikke, hvis man ikke er sikker på, om det er det rigtige sted. Så kan det være, man søger ind på gymnasiet og får det udsat i tre år.
Hertil kommer udfordringer med praktikpladserne:
– Vi oplever, at folk søger ind på en erhvervsuddannelse direkte efter folkeskolen. Når de så skal have en praktikplads, så får de at vide, at de ikke er 18 og ikke kan bruges.
Et problem, der ifølge Mattias Tesfaye ikke kun gør sig gældende på individniveau:
– Jeg talte med en smed fra en stor lokal virksomhed. Han sagde, at de sådan set godt kan blive ved med at producere i Danmark. Hvis blot de bruger flere robotter, hvilket så igen betyder, at de skal bruge flere faglærte, for eksempel smede. Men de kan ikke skaffe smede i Hovedstadsområdet. Til gengæld er der masser af ledige ufaglærte. Det er smeden selvfølgelig glad for. For så kan han få noget mere i løn. Men som politiker bliver vi nødt til at forholde os til det her. For det kan godt være, at de håndværkere, der er, kan få mere i løn, men det er ikke godt for samfundsudviklingen.
En situation, der skaber mærkbare problemer for Vestegnen, siger Mattias Tesfaye:
– For mange virksomheder på Vestegnen er den største udfordring at kunne vokse, tage imod nye ordrer og investere. Har de overhovedet folk? Det gælder både håndværkere og ingeniører. Så begynder det at blive farligt. For Vestegnen er ikke kun store boligområder. Det er også store erhvervsområder. Der bliver produceret værdi for mange milliarder. I højt specialiserede virksomheder. Men hver eneste virksomhed, jeg besøger, spørger, hvad gør vi? Det er store stolte uddannelser, som har eksisteret i mange år, og som står til at skulle lukke i hovedstadsområdet.

Fortsat Folkebladet
Ingen ved det. Måske ikke engang statsministeren. Måske kommer det næste folketingsvalg i næste uge eller til næste år.
Men uanset hvad, er Kenneth Kristensen ikke i tvivl om, hvad han vil have fokus på, indtil da:
– Udgangspunktet er, at det skal fortsætte som nu. Der skal meget til i DF, for at man får et nyt ordførerområde. Men jeg vil stadig være optaget af at have fokus på, hvad der sker lokalt. Så jeg vil fortsat læse Folkebladet.
Også Mattias Tesfaye har en klar forventning om, hvad det politiske arbejde fremover skal byde på:
– Siden 1996 har jeg arbejdet med erhvervsuddannelserne, tekniske skoler og SOSU-skoler. Det har været op af bakke. Jeg har skrevet bøger om det, holdt foredrag og jeg føler virkelig, jeg har været oppe imod tidsånden. Nu er det ligesom skiftet og folk er begyndt at sige, jamen det er også rigtigt, hvad du siger, vi skal fortsatte producere ting i Danmark. Det er rart og det vil jeg gerne fortsætte med at arbejde med.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.