Affald udstilles
udstilling.jpg
Disse genstande bliver udstillet på Glostrup Bibliotek. Foto: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Til Naturens dag var der en arkæologisk udgravning i Ejby Mose. Nu kan man se resultatet på Glostrup Bibliotek

Flere hundrede børn og vokse brugte en søndag i september på at grave fortidens affald ud af den store bakke i Ejby Mose. I anledning af Naturens dag var der arrangeret kollektiv udgravning af affaldsbjerget, hvor muldens forsegling blev brudt og folk ivrigt gravede sig mere end 80 år tilbage i tiden, til dengang hvor Ejby Mose stadig var en aktiv losseplads.
Nu kan du opleve samlingen af dagens fund på Glostrup Bibliotek, som huser denne særudstilling. Der bringes fokus på en spændende del af Glostrups lokalhistorie gennem de særlige genstande, der er blevet fundet i affaldsbjerget.
Ud over samlingen af dagens fund, består udstillingen af stemningsbilleder fra udgravningen, en historisk tidslinje, der rummer fortiden, men også fremtiden – for hvor længe vil materialer som læder, metal, glas og plastik være om at blive nedbrudt i naturen?
Udstillingen åbner den 12. oktober klokken 16 på Glostrup Bibliotek og vil stå der til og med uge 43.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top