Arbejdet med boligpolitikken er sat i gang
DSC_0727.jpg
Politikerne i Brøndby har sat gang i arbejdet med at lave en boligpolitik for Brøndby Kommune. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Kommunalbestyrelsen i Brøndby har sat gang i arbejdet med at lave en boligpolitik. Med lidt mindre ambitioner end først antydet

Er der et emne, der har fyldt godt i den politiske debat i Brøndby på det seneste, så er det boliger.
Således indledte Kent Max Magelund (S), borgmester, det nye år med sige, at der var så stor interesse fra forskellige investorer, at der sandsynligvis skulle bygges op mod 2.000 nye boliger i Kirkebjergområdet i løbet af få år.
Men, som Folkebladet kunne fortælle i august, så ændrede borgmesteren og dermed kommunalbestyrelsen syn på sagen, og det endte med, at planerne for Kirkebjerg i første omgang blev taget af bordet. I stedet blev det besluttet, at der skulle udarbejdes en redegørelse for, hvilke konsekvenser byggeplanerne på Kirkebjerg ville få for kommunen.

På den store klinge
En af kritikerne af planerne for Kirkebjerg er Steen Andersen fra Enhedslisten.
Han har ved flere lejligheder hævdet, at der i højere grad bliver tænkt på investorer og personer udenfor kommunen, når der diskuteres boliger i Brøndby, end byens egne borgere.
Det fik Steen Andersen til, på mødet i september, at foreslå, at der bliver nedsat et såkaldt §17 stk. 4-udvalg, der, som Steen Andersen formulerede det, skal afdække og beskrive den boligpolitiske situation i Brøndby ved at inddrage politikere, embedsværk, foreninger og andre interessenter.
Med andre ord så skulle boligområdet ses efter på den mest omfattende måde, man kan forestille sig i kommunalt regi.
En tilgang, de lokale politikere, netop har rullet ud over uddannelsesområdet ved at nedsætte et §17 stk. 4-udvalg i forbindelse med næste års budget.
Samtidig med at Steen Andersen i september foreslog at nedsætte udvalget, lancerede Boligorganisationer i Brøndby (BIB) i et fælles udspil deres bud på, hvilke emner de mener, det boligpolitisk er væsentligt at sætte fokus på.
Der var således enighed om, at Brøndby trænger til en boligpolitik, og der var enighed om, at der skulle bruges omfattende politiske kræfter på at udforme den.
Derfor blev forslaget sendt videre til Økonomiudvalget med henblik på videre behandling.

Trin ned i ambition
Da kommunalbestyrelsen mødtes den 11. oktober var spørgsmålet om en boligpolitik for Brøndby derfor igen på dagsordnen.
Dog med den ændring at planerne om at udarbejde boligpolitikken indenfor rammerne af et §17 stk. 4-udvalg var blevet ændret til, at forvaltningen skal udarbejde en projektbeskrivelse, der skal styre kommunalbestyrelsens arbejde med at udforme en boligpolitik, ligesom forvaltningens projektbeskrivelse skal beskrive, hvordan de forskellige interessenter på området inddrages.
Brøndby skal altså stadig have en boligpolitik. Men rammerne er blevet en grad mindre ambitiøse.
At der er tale om et trin ned i forhold til de oprindelige planer medgiver Steen Andersen, da Folkebladet efterfølgende taler med ham:
– Nu må vi se, hvordan det ender. For ender det med, at det bliver det sædvanlige varme luft, der kommer frem i udvalget, der bliver nedsat, så hiver vi forslaget om et §17 stk. 4-udvalg frem igen.

Bedre end ikke
Da kommunalbestyrelsen holdt møde den 11. oktober, deltog Steen Andersen ikke på grund af sygdom.
Det var derfor Kent Max Magelund der kunne meddele, at planerne om et §17 stk. 4-udvalg, med Steen Andersens accept, var taget af bordet:
– Steen og jeg har diskuteret det her. Vi var enige om, at der skulle udarbejdes en boligpolitik. Det var mere processen, vi var uenige om. Vi ville gerne have så mange med som muligt, og så ville vi gerne have boliganvisningen med også. For allerede efter et halvt år kunne vi godt se, at der var nogle udfordringer i forhold til den her anvisning. Vi har haft dialog med boligorganisationerne og Michael (Buch Barnes, KB-medlem og formand for Brøndby Boligselskab, red.).
Til Folkebladet siger Steen Andersen, at grunden til, at han er gået med til at bakke op om et udvalg, der arbejder udfra de rammer, forvaltningen laver, fremfor at stå fast på kravet om et §17 stk. 4-udvalg, er:
– Borgmesteren ville ikke stemme for et §17 stk. 4-udvalg, og vi håber, at der nu trods alt kommer fokus på området. Vores oprindelige forslag var et forsøg på at banke i bordet for at vise, at der var behov for at se på sagen. Samtidig hermed arbejdede forvaltningen på et forslag, og nu må vi altså se, hvad det fører til.

Som kultur og ældre
Overfor Folkebladet medgiver Kent Max Magelund også, at arbejdet med at udforme en boligpolitik, sker inden for mindre ambitiøse rammer end det oprindelige forslag fra Steen Andersen:
– Naturligvis er det vigtigt at udforme en boligpolitik. Men jeg mener, det er på niveau med at udforme en kulturpolitik eller en ældrepolitik. Når vi derimod har valgt at nedsætte et §17 stk. 4-udvalg i forhold til de unge og uddannelse, så er det fordi dette emne er mere komplekst og en sag, vi har forsøgt at finde en løsning på i mange år.
Hertil kommer, uddyber Kent Max Magelund, at han godt var klar over, at spørgsmålet om en boligpolitik før eller siden ville blive aktuel:
– Efter at vi havde overdraget anvisningen til bolig­organisationerne, stod det hurtigt klart, at der var nogle udfordringer, som vi før eller siden skulle forholde os til. Det er så det vi gør nu, ved at gøre spørgsmålet om anvisningsret til en del af arbejdet.

Boligpolitik er nøglen
I forbindelse med debatten den 11. oktober var der til trods for de ændrede rammer fortsat opbakning til at gå videre med at udforme en boligpolitik.
Således sagde Mette Engelbrecht fra Venstre blandt andet:
– Vi har stort behov for, her i kommunalbestyrelsen, at diskutere indholdet af boligpolitikken, og hvilken retning den skal i. Det er vores overbevisning, at boligpolitikken er nøglen til at ændre den supertanker, Brøndby Kommune er med sociale udfordringer. Det her er en af måderne, vi kan gå ind og ændre den sociale deroute, der er i alle de undersøgelser, vi bliver udsat for.
Med henvisning til tre punkter, der var fremhævet i oplægget, blandt andet at der skal arbejdes med at skabe balance mellem de forskellige ejerformer, mente Mette Engelbrecht dog, at forvaltningen allerede havde taget hul på debatten:
– Vi er kede af, at vi bliver præsenteret for en politik, der er skrevet.
Det afviste Kent Max Magelund dog og understregede, at processen var tænkt som så åben som muligt.
Derfor blev det også besluttet, at forvaltningen laver en projektbeskrivelse, og at politikerne med afsæt heri også diskuterer de overordnede mål for arbejdet.

Været på vej i længe
Også Vagn Kjær-Hansen (SF) glædede sig over, at Brøndby nu er kommet et skridt nærmere en boligpolitik:
– Selvfølgelig skal vi have en boligpolitik. Faktisk synes jeg, vi igennem årene har arbejdet os frem mod denne boligpolitik. Blandt andet opfatter jeg, at vi for en del år siden nåede frem til en fælles forståelse om, at vi vil have en blandet boligmasse i Brøndby, som et udtryk for dette. Derfor skal der heller ikke opføres særlig mange flere almene bolig i Brøndby. En undtagelse herfra er dog i forhold til ældre og unge. Der er behov for andet end almene boliger. Det er fornuftigt i forhold til den blanding, det er godt at have.
Desuden var Vagn Kjær-Hansen tilfreds med måden, der skal arbejdes på:
– Jeg glæder mig over, at vi griber det her an ligesom Kulturpolitikken og Ældrepolitikken, at hele kommunalbestyrelsen med en masse inddragelse og høringer af vores borger og aktive på det her område. Det er bedre og mere åbent end et udvalg. Derfor må det også gerne tage lidt ekstra tid at lave, fordi det er så stort og vigtigt.

Fokus på indhold
Efter mødet den 11. oktober kan arbejdet med at udforme en boligpolitik altså gå i gang. Noget Steen Andersen ser frem til:
– Fra starten var jeg interesseret i at sætte fokus på det her. Det bliver spændende at se, hvordan det ender. I forhold til det konkrete indhold, så er der nok meget af politikken, der ikke ender i enhedslistens favør.

Det blev besluttet, at kommunalbestyrelsen udarbejder en boligpolitik med tre overordnede mål:
• Tidssvarende boliger og boligområder af høj kvalitet
• God balance mellem ejerformer, typer og størrelser
• Retfærdig og gennemskuelig boliganvisning til almene boliger
Forvaltningen udarbejder en projektbeskrivelse, der skal styre Kommunalbestyrelsens arbejde med at fastlægge det nærmere indhold, herunder hvem der skal inddrages i arbejdet samt en tidsplan.
Projektbeskrivelsen skal sikre, at hele Kommunalbestyrelsen løbende inddrages.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top