Tirsdag 17. oktober 2017
Her indvier John Engelhardt Byhistorisk Hus. Foto: Jesper Ernst Henriksen
Byhistorisk Hus indviet
GLOSTRUP. Den gamle præstegård blev i fredags til Byhistorisk Hus. Her skal historiske foreninger, Glostrup Samlingen og Lokalhistorisk Arkiv samles og formidle Glostrups historie
Skrevet af Jesper Ernst Henriksen - 3. oktober 2017, 08:59:22

Fredag var der fyldt godt op i den gamle præstegård. Her blev den nemlig efter en omfattende renovering ”indviet” under sit nye navn: Byhistorisk Hus. Det var borgmester John Engelhardt der klippede snoren. Han startede med at tale lidt om baggrunden for huset.
– For fire år siden tog ønsket om at samle Glostrups 826-årige historie ét sted for alvor form. Ønsket blev udtrykt i visionen om et samlet lokalhistorisk hus, der bygger på frivillighed, faglighed og formidling. I dag står vi så her i Præstegården og kan indvie Byhistorisk Hus. En indvielse, der giver et fantastisk afsæt for formidlingen og tilgængeligheden af Glostrups kulturhistorie, sagde han.

Glostrups rødder
Byhistorisk Hus er indrettet med udstillingslokaler, hvor forskellige effekter fra Glostrups Historie er udstillet. Der er også en gammeldags skolestue, hvor man kan se, hvordan man gik i skole i gamle dage. Derudover håber folkene bag huset, at flere Glostrup-borgere vil bidrage med ting fra Glostrups historie, for eksempel fra de nu nedlagte fabrikker, der har ligget i byen.
Ifølge John Engelhardt er det vigtigt at vide noget om sin egen historie.
– Historien skaber værdi. For historie er med til at skabe tilhørsforhold og identitet – ikke mindst lokalhistorien, som skaber nærhed til kulturarven, hvis den formidles rigtigt. Det er gennem historien vi forstår vores egne og byens rødder. Og vi har jo nogle virkelig dybe historiske rødder her i Glostrup, sagde han.

Foreninger
Byhistorisk Hus er fra starten rammen om lokalhistorisk arkiv og Glostrup Samlingen. Det er også planen, at de to foreninger Slægtshistorisk Forening for Vestegnen og Lokalhistorisk Forening skal have plads i huset.
– Huset giver mange nye muligheder, det er bare om at udnytte dem. Vi håber på, at vi kan lave nogle arrangementer sammen. Vi har for eksempel overvejet at være hernede i dagtimerne nogle dage, siger Yrsa Holm Kristensen fra Slægtshistorisk Forening for Vestegnen.
Benny Klitbo fra Historisk Selskab er også glad for mulighederne.
– Det hele er serveret på et sølvfad. Vi vil gerne have nogle månedlige aftener hernede for vores medlemmer. Nu skal vi finde ud af hvad vi kan og hvad vi må, siger han.

Udvidelsesplaner
Der er faktisk allerede planer om at udvide huset. Både i de tilbud, som huset har og rent fysisk. I budgetforliget for 2018 er der nemlig sat penge af til en digital satsning i huset.
– Mulighederne for spændende formidling af historien er vel næsten uendelige, når evnen til at tænke ud af boksen er til stede – og det må den siges at være her i Byhistorisk Hus, hvor der blandt andet er store planer om mere interaktiv og digital formidling i det kommende år, sagde John Engelhardt.
Derudover er der i budgetforliget sat penge af til en fysisk udvidelse af huset. Her skal Hvissingepigen udstilles. Hvissingepigen er det skelet, der blev fundet i Hvissinge sidste år, da der blev lavet arkæologiske undersøgelser inden udbygningen med nye rækkehuse.
– Der skal være plads til en montre, hvor hun bliver udstillet og plads til at gå rundt om med udstilling på væggene, som fortæller noget om fundet, siger Flemming Ørhem.
Han understreger også, at tilbygningen skal laves, så den passer til huset.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.