Tirsdag 24. oktober 2017
Dansk demokrati på udenlandsk?
Af Poul Gaardbo, formand for Dansk Folkeparti, Brøndby Vi skal snart til kommunalvalg og stemme om, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelsen de næste fire år. Derfor har jeg som lokalformand forsøgt at sætte mig ind i valgloven. Hvem kan så stemme til kommunalvalget? Ja, det kan danske statsborgere naturligvis, når man er fyldt 18 […]
Skrevet af Poul Gaardbo, formand for Dansk Folkeparti, Brøndby - 3. oktober 2017, 08:21:52

Af
Poul Gaardbo, formand for Dansk Folkeparti, Brøndby

Vi skal snart til kommunalvalg og stemme om, hvem der skal sidde i kommunalbestyrelsen de næste fire år. Derfor har jeg som lokalformand forsøgt at sætte mig ind i valgloven. Hvem kan så stemme til kommunalvalget?
Ja, det kan danske statsborgere naturligvis, når man er fyldt 18 år, samt EU-borgere med fast adresse i Danmark. Der er ingen tidsbegrænsning. Det er bare at flytte til Danmark, registrere sig i folkeregisteret, så har man omgående stemme- og valgret til kommunalvalget.
Andre udlændinge udenfor EU med tre års fast ophold i Danmark kan også stemme.
Javel, men er der noget krav til, at man skal kunne tale og forstå dansk? Næ, det omtaler valgloven intet om. Jeg kontaktede Indenrigsministeriet, for det må der da være taget højde for.
Hvis en person vælges til kommunalbestyrelsen, men ikke kan dansk, har personen så ret til eller krav på dagsorden og bilag på et sprog, den valgte kan forstå? Har personen ret til eller krav på at få en tolk? Det kunne ministeriet ikke svare på.
Hvis det viser sig, at man kan få en tolk, har tolken så ret til at sidde i byrådssalen ved siden af den valgte? Og har tolken ret til at være med til lukkede dagsordener eller lukkede udvalgsmøder? Det kunne de ikke svare på. Hvem må være tolk? Må det være familie? Eller skal det være en autoriseret tolk? Det kunne ministeriet ikke svare på.
Indenrigsministeriet har altså ikke et bud på, hvordan problemet skal løses til trods for, at vi 21. november har et valg, hvor situationerne kan opstå.
Med de mange udlændinge, der bor i Brøndby og har stemmeret til kommunalvalget, så kan den situation nemt opstå i vores kommende kommunalbestyrelse.
Husk det når du sætter dit kryds.

Print This Post Print This Post
2 kommentarer til “Dansk demokrati på udenlandsk?
  1. Nicolaj Wilms skrev:

    Dejligt med en masse teoretisk spekuleren.
    Dette specielt når man tager i betragtning at emnet slet ikke er aktuelt i Brøndby til dette valg og når man tager i betragtning af at dem vi skal vælge til november jo ikke har indflydelse på de regler.

    Tror du ikke du skal lade være med at stikke vælgerne blår i øjnene og så gemme det tema til næste folketingsvalg.
    Det er jo trods alt folketinget der kan ændre på disse regler.

  2. Allan Runager skrev:

    Kære Nicolaj Wilms, tror du ikke at du skulle sætte dig ind i de gældende regler inden du belærer andre.
    Ved Folketingsvalg er reglerne klare, idet kun danske statsborgere har opstillings- og valgret.
    Problemet ligger i Regions- og Kommunalvalg, hvor der ikke er krav om Dansk statsborgerskab, men alene om du har haft fast adresse i en kommune i de sidste 3 år. altså intet krav om sprogkundskaber.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER