Tirsdag 17. oktober 2017
Tirsdag og onsdag satte eleverne i Vallensbæk fokus på digitale løsninger af store samfundsmæssige problemer. Foto: Heiner Lützen Ank
Elever tænkte i digitale løsninger
VALLENSBÆK. Tirsdag og onsdag skulle 180 elever fra byens tre skoler give deres bud på, hvordan man med digitale hjælpemidler løser nogle af de store udfordringer, verden står overfor
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 10. oktober 2017, 08:52:42

”Hvordan bliver min jævnaldrende bedre til at være bæredygtig?”
Selvom eleverne i løbet af de kommende to dage skal give deres bud på, hvordan man digitalt bekæmper nogle af de store miljøudfordringer, verden står overfor, kan papir og pen stadig godt bruges.
På væggen har de seks elever, der sidder omkring en computer, nemlig hængt en stor plakat op med den opgave, de skal løse, ligesom de er ved at tilføje små orange post-it-sedler, efterhånden som idéerne tager form.
– Der er lige en lille ændring. Den film, I skal lave, skal ikke være på tre minutter, men kun på et minut.
Eleverne kigger kort på instruktøren, men vender hurtigt tilbage til skærmen. Der er ingen tid at spille, hvis de i morgen skal stå som vinder af konkurrencen.
Det er tirsdag den 3. oktober, og Vallensbæk Kommune har i samarbejde med en række lokale virksomheder inviteret byens 9. klasser indenfor i Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, og opgaven er, på to dage at udvikle de mest innovative løsninger på verdenssamfundets udfordringer med bæredygtighed.

Bredt samarbejde
Steen Liljegren er udviklingskonsulent i Center for Børn og Unge og er en af tovholderne på temadagene, eller Hackathon, som projektet også hedder:
– I løbet af de to dage er to ting i fokus. For det første skal eleverne arbejde med FNs verdensmål i forhold til bæredygtighed. For det andet skal de bruge det, man kalder 21 century learning skills, altså færdigheder som forskere og virksomheder har spottet som væsentlige i det 21. århundrede. Det er for eksempel kollaboration, problemløsning og innovation samt kommunikation.
Temadagene forgår indenfor rammerne af åben skole, altså skolernes opgave med at inddrage det omkringliggende samfund i form af virksomheder og organisationer, og det er i den grad lykkedes, mener Steen Liljegren:
– Hackathon er blevet til i samarbejdet med forskellige partnere, blandt andet Miljøtænketanken Concito, spildevandsvirksomheden Biofos, konsulenthuset Autens og Microsoft, så kan man godt sige, at det her er når åben skole foregår under de bedste betingelser.

Pant og transport
Da Folkebladet kigger forbi Vallensbæk Kultur- og Borgerhus er arbejdet først lige gået i gang. Der venter derfor stadig mange timers arbejde, inden løsningsforslagene er blevet præsenteret og vinderen fundet.
Men Olivia Veggerby mener, at hun sammen med resten af sin gruppe har et godt bud på, hvordan bevidstheden om at være bæredygtig styrkes hos andre unge:
– Vores forslag er, at man skal lægge pant på al plastik, altså også flasker der har været vaskepulver i og det plastikpapir, der er omkring chokolade. Plastik i naturen er et stort problem, og hvis man lægger pant på og laver nogle indsamlingsmuligheder rundt omkring, så vil man kunne gøre noget ved problemet.
Pant på plastik ville nemlig, mener Marie Altenburg, automatisk føre til en øget lyst til at have fokus på genbrug:
– Hvis det for eksempel kostede fem kroner ekstra at købe et stykke chokolade, fordi der var pant, så ville folk tænker sig noget mere om.
Pantidéen skal omsættes til en film, og den skal netop, fortæller Tobias Hedegaard, vise fordelene ved pant:
– Lige nu er idéen, at man skal se en, der sidder i en park og som er ved at smide et stykke papir, men så skal der komme en og forklare om panten.
Kevin Larsen, Rahim Rena og Nadja Hadzic sidder ved et andet bord. De er også ved at idéudvikle på, hvordan bevidstheden om bæredygtighed kan styrkes, og deres tanker går i en anden retning, fortæller Kevin Larsen:
– Vi vil gerne lave en film, hvor der er fokus på, at man skal cykle eller tage offentlig transport i stedet for at køre i bil. Det er nemlig bedre for miljøet.
Og deres film, fortæller Nadja Hadzic, tager udgangspunkt i deres egne erfaringer:
– Den skal handle om en teenager, der er vant til at blive kørt, men som så bliver præsenteret for, at det er bedre for miljøet for eksempel at tage bussen.
Sådan at skulle tænke i løsningsforslag i forhold til miljøproblemer gør også noget ved én selv, fortæller Rahim Rena:
– Det er måske ikke noget, jeg tænker så meget over til hverdag. Men når vi arbejder med det nu, så begynder jeg at tænke over det.

Godt redskab
Eleverne er spredt rundt i hele Vallensbæk Kultur- og Borgerhus, og over alt hænger sedler og plancher med idéer.
Zahide Derbedrossian, lærer på Pilehaveskolen, står og lytter til en gruppe elever, hun har med til temadagene:
– De er simpelthen bare så gode. Jeg har store forventninger til dem.
Selvom temadagene er en øvelsessituation, mener Zahide Derbedrossian, at både hun og eleverne får noget ud af det, der også kan bruges i andre sammenhænge:
– Der er masser af inspiration at hente, både for eleverne, men også for mig i forhold til min undervisning.
I det hele taget er Zahide Derbedrossian stor tilhænger af at inddrage det digitale i undervisningen:
– Det giver eleverne nogle andre muligheder. For eksempel har vi lige nu om det moderne gennembrud i dansk. Her har vi set en film om det, og eleverne skal så lægge stemme til. Det giver dem en god introduktion til det moderne gennembrud.

Strøm fra fitness
Da vinderne onsdag skulle findes, var det en gruppe fra 9.c på Egholmskolen, der vandt for en idé om et fitnesscenter, der producerer strøm fra fitnessmaskinerne. Udover at vinde prisen for bedste kollaboration, går gruppen videre til den nationale innovationskonkurrence, der bliver afholdt til marts.
De andre to vindere var en gruppe fra 9.a på Pilehaveskolen, der vandt kategorien Innovation og kreativitet for et forslag om en app, der kan hjælpe med at genbruge tøj og en gruppe fra 9.a på Egholmskolen, der havde udtænkt en app til at spare på strømmen. For den idé vandt de kategorien Kompetent kommunikation.
Hver af de tre vindergrupper kunne gå hjem med en check på 3.000 kr. til klassekassen.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.