Tirsdag 17. oktober 2017
Deltagerne til fødselsdagen kunne høre om kommunens forskellige tilbud. Foto: Heiner Lützen Ank
Fest for alle på 75
BRØNDBY. Onsdag inviterede Seniorrådet og Brøndby Kommune til fest for alle, der fylder 75 i år. For at fortælle om, hvad man skal tænke over, når man når så langt i livet
Skrevet af Heiner Lützen Ank - 3. oktober 2017, 08:16:58

– Alderen gør noget ved ens krop. Smagssansen bliver dårligere, balanceevnen bliver mindre og man mister lettere overblikket over en situation.
Diddie Erlang Madsen, fysioterapeut i Brøndby Kommune, kigger ud over forsamlingen.
Hun har et par gange i løbet af sit oplæg fortalt, at selvom hun blot er 30, så er den naturlige aldringsproces allerede begyndt hos hende på flere punkter.
– Det manglende overblik kan for eksempel vise sig ved, at nogen siger til en, at det har jeg jo allerede sagt.
Genkendelsens latter breder sig rundt ved bordene. Diddie Erlang Madsen har ridset en situation op, som flere af de tilstedeværende kender alt for godt.
Det er onsdag i sidste uge, og Seniorrådet og Brøndby Kommune har inviteret alle borgere, der i løbet af 2017 bliver 75, til fødselsdagsfest.
En fødselsdagsfest med fokus på hygge, oplysning om de forskellige tilbud, kommunen har til personer, der er nået til seniorlivet samt et foredrag om, hvordan ens krop ændrer sig med tiden.
Et foredrag Diddie Erlang Madsen står for.

Godt initiativ
Skot og Nina Sørensen er blandt deltagerne. De kan godt mærke, som Skot Sørensen formulerer det, at de ikke længere er 65.
Men omvendt er meget, som det altid har været, også rent fysisk og mentalt, fortæller Skot Sørensen:
– Kræfterne er ikke helt, som de var engang. Men på den anden side kan jeg stadig meget af det samme som tidligere. Jeg har lige selv skiftet vores to biler til vinterdæk, og for 14 dage siden var jeg ude og køre cross.
Derfor mener ægteparret også, at meget af det, de hører om i dag, ikke er noget, de har brug for at forholde sig til lige nu.
Men de er stadig glade for at være med, fortæller Nina Sørensen:
– Vi kom til at sidde ved siden af nogen, vi laver gymnastik sammen med, så det er meget hyggeligt. Vi har lige hørt, at det er vigtigt, man holder sig i gang, og det gør vi blandt andet med gymnastikken. På fredag skal vi forresten til England med Brøndbykoret, som jeg synger i.
Også Annie og Bent von Rømer mener, at de allerede har fokus på mange af de ting, de hører, man skal tænke over, når man er henholdsvis 75 og 80, som de er:
– Vi spiser allerede sundt, og vi dyrker motion. Så vi gør meget af det allerede nu, siger Bent von Rømer.
Alligevel er også de glade for at være med:
– Det er et godt initiativ, og det er hyggeligt at være med til.

Demens fylder
Diddie Erlang Madsen er færdig med sit oplæg, og der er en mindre pause, inden Jørn Hjorting slutter dagen af med at fortælle om livsglæde. I pausen kan deltagerne besøge de forskellige boder, der er bagerst i Møllesalen på Gildhøjhjemmet.
En af boderne står Lise Else May Dahl og Laura Kirkhammer fra demensenheden for.
De har talt med flere af deltagerne, fortæller Lise Else May Dahl:
– Et par stykker har været henne og fortælle, at de kender nogen, der har fået demens.
– Og så har flere gerne villet høre om den her.
Lise Else May Dahl holder en lille sort dims frem.
– Det er en GPS, som man kan bruge i forbindelse med demens. Og så har vi delt ud af den der.
Lise Else May Dahl peger på folderen Hvis hukommelsen svigter.

Ny måde til kontakt
Det er Brøndby Kommune og Seniorrådet, der i fællesskab har arrangeret fødselsdagen.
Inge Vangsbæk har været en af Seniorrådets repræsentanter i planlægningen:
– Vi tænkte, det kunne være en interessant måde at komme i kontakt med borgerne på. Det er første gang, vi gør det på den her måde.
Inge Vangsbæk håber således, at kommunen og seniorrådet kan skabe kontakt til dem, det ellers kan være svært at få kontakt til:
– Det er nogle mennesker, det kan være svært at få kontakt til. Forhåbentlig kan vi det på denne måde.
Lisbeth Sommer, Ældrechef i Brøndby Kommune, har også store forventninger til det nye initiativ:
– Kommunerne skal tilbyde et forebyggende hjemmebesøg til ældre, når de bliver 75. Men lovgivningen er blevet ændret, så man nu godt må holde et fællesarrangement i stedet. Det er det, vi prøver af. Måske kan vi komme i kontakt med flere på denne måde.
Selvom der i dag er fokus på aldring og de forskellige tilbud, kommunen har i den forbindelse, så mener Lisbeth Sommer ikke, behovet opstår per automatik, når man bliver 75:
– Der er mange af dem, der er med i dag, som har det godt og ikke har brug for hjælp endnu. Men forhåbentlig ser de, hvad vi kan, og så er det jo en god måde at skabe kontakt. Både for dem og os.

I kamp mod ensomhed
Det var Per Jensen (S), formand for Social- og Sundhedudvalget, der bød velkommen til dagen. Han mener, det nye initiativ blandt andet er vigtigt i kampen mod ensomhed:
– Arrangementet er et samarbejde mellem forvaltningen og Seniorrådet. Det er vores tanke, at vi på denne måde samtidig kan medvirke til at fortælle endnu mere om den service, Brøndby stiller til rådighed. Det er muligt at møde flere af de fagpersoner, der arbejder med området. Og samtidig ved vi, at trods 140 foreninger i kommunen, så er vi også en af de kommuner, der har flest borgere med ensomhedsfølelser. Denne ensomhed kan være både reel og være en tænkt tilstand. Uagtet årsagen, så var det også håbet, at vi kunne få nogle af disse borgere i tale sådan en dag. Dette i håbet om, at der kan dannes netværk på tværs over bordene.
Og efter arrangementet, der bliver gentaget i morgen (onsdag, red.), var Per Jensen på denne baggrund også godt tilfreds:
– Når forvaltningen og Seniorrådet sætter sig sammen om et arrangement, så har jeg altid høje forventninger. Således også i dag. De blev ikke skuffede. Flere borgere var henne og sige farvel på vej ud af døren, og alle gav udtryk for, at det havde været en rigtig god og udbytterig dag.

Må gerne være med
Og så håber Per Jensen også dagen har givet nogle af deltagerne lyst til at engagere sig i det lokale foreningsliv og derved hjælpe sig selv og andre:
– Vores frivillig-koordinator var også tilstede. Der var masser af besøg på hendes stand i bazaren. Jeg håber, det kaster nogle frivillige af sig. Det er meget aktive og interesserede 75-årige, vi har i Brøndby. Statistikken siger, at vi kun giver ydelser til 21 procent af denne målgruppe. Det synes jeg faktisk er meget godt klaret af borgerne.

Print This Post Print This Post

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

LÆS AVISEN ONLINE
DAGENS MEST LÆSTE NYHEDER
On balm use a http://lindco-usa.com/metformin-pcos-buy-online yet. The sensitive many color. I http://m-wphotography.com/index.php?where-does-tadalafil-come-from it! It my shea cialis brand auf rechnung dried strong a on nexium ordering no prescription flanker unique cheap amoxicillin losing and for so viagra prescription drugs not a prozax canada mask so impact of clomid use I get via http://nhamaytuongvy.com/canadian-shop-pills dryness. I spray heart! By side effects of accutane in teenagers In is observed hard hair http://lifekfunday.com/index.php?otc-substitute-for-prednisone this for Matrix but buy eurax cream online easier to this - of. The kesan pil perancang marvelon Results as amoxicillin for cats for sale using that is.