Fokus på letbanen i Vallensbæk
Af Kirsten og Gunnar Madsen, Delta Park 30, 10.tv. Friederike og Jørgen Wenning, Delta Park 22, 7.th. Hanne og Jørgen Jensen Delta Park 22, 9. th. 2665 Vallensbæk På www.dinletbane.dk kan man se, at den kommende letbane langs ring 3 på strækningen fra Ishøj forløber i den nordvestlige side af vejen frem til krydset Vejlegårdsvej/Bækkeskovvej, […]

Af
Kirsten og Gunnar Madsen,
Delta Park 30, 10.tv.
Friederike og Jørgen Wenning,
Delta Park 22, 7.th.
Hanne og Jørgen Jensen
Delta Park 22, 9. th.
2665 Vallensbæk

På www.dinletbane.dk kan man se, at den kommende letbane langs ring 3 på strækningen fra Ishøj forløber i den nordvestlige side af vejen frem til krydset Vejlegårdsvej/Bækkeskovvej, Her krydser letbanen over i den sydøstlige side af vejen, og derfra videre midt i de to vejbaner frem til en letbanestation ved broerne for S-toget. Halvvejs frem til krydset ved Vallensbæk Torvevej krydser letbanen igen over til den nordvestlige side af ringvejen for i denne side at fortsætte frem mod Glostrup.
Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk fremhæver ofte, at man lægger vægt på øget trafiksikkerhed, især for fodgængerne. Som mangeårige borgere i kommunen kan det ikke undre, at man indskrænker vejbanerne fra fire til to spor. Men det kommer bag på os, at man ved at lade letbanen krydse ringvejen to gange iværksætter ekstraordinære forhindringer for biltrafikken.
Hvis letbanen, hvilket ville være naturligt, på hele strækningen forløb i de to nordvestlige vejbaner, ville trafikforløbet i krydsene ved Vejlegårdsvej og Vallensbæk Torvevej blive mere naturlige, og dermed mere trafiksikre for fodgængere og bilister. Desuden mere simpel for letbanen.
For at øge sikkerheden og et naturligt forløb af skiftet fra fire til to vognbaner på strækningen fra Torvevejen mod motorvejen, er det en fordel, hvis der ved tilkørslen til motorvejen anlægges en rundkørsel. Den vil sandsynligvis kunne kombineres med en evt. station, samt en ekstra tilkørsel til Delta Park bebyggelsen.
Ulempen ved, at letbanen på hele strækningen forløber i den nordvestlige side af ringvejen, vil være, at de S-togstrafikanter, der ønsker at skifte til letbanen til fods, skal bevæge sig 20-25 meter længere frem langs S-banen for at komme ned til en letbanestation på den nordvestlige side af ringvejen. Omvendt vil det betyde en stor lettelse for Vallensbæks egne borgere, der slipper for at krydse biltrafikken, hvad enten de skal med S-toget eller letbanen.
Hvem mon vil gøre noget ved det?

1 kommentar om “Fokus på letbanen i Vallensbæk”

  1. Nils Peter Astrupgaard siger:

    En “letbane” er en transportkorridor – ikke nødvendigvis med skinner. I Paris og andre steder I Frankrig er letbanerne på gummihjul “tram sur pneufs” – nyeste er fra 2014 – og kan på afstand ikke skelnes fra sporvogne. Trambus er en anden betegnelse og disse er kommercielt tilgængelige og med fuld dækning af fremtidige behov I ring 3. Det interessante er, at de er nemmere at passe ind og frem for alt, at trambus teknik I letbanen med samme stationer og bane koster under 1/3 af de direkte omkostninger til letbane baseret på sporvogne og den kan allerede være I drift 2019/20. Teknikken var ikke moden I 2010, da beslutningsgrundlaget blev lagt, men siden 2014 rent kommerciel tilgængelig og uden skinner og luftledninger. Hvor er de ansvarlige politikere, som vil ofre milliarder af unødvendige kroner på gammeldags sporbunden trafik, når alternativet I dag er kommerciel tilgængelig teknologi – til “letbanen”. Penge som kan bruges til varme hænder, støjskærme mv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top