Friheden ligger i rutinen
DSC_1039.jpg
Brøndby Karate Klub holder til i Tybjergparken. Her går piger og drenge sammen til karate. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Brøndby Karate Klub holder til i Tybjergparken. Her har man en klippefast tro på, at ved at gøre tingene igen og igen, kan noget godt vokse frem. Både i og udenfor træningslokalet

Klokken er lidt i 17. En lille gruppe børn i hvide dragter sidder på bænken udenfor træningslokalet. De har hevet deres telefoner frem og taler sammen, mens de peger og griner.
Et par biler kommer til. Endnu flere børn i hvide dragter dukker op sammen med deres forældre og bedsteforældre.
Det er torsdag eftermiddag i Tybjergparken, og Folkebladet er taget på besøg i Brøndby Karate Klub for at få et indblik i, hvad kampsporten, de fleste forbinder med hurtige actionfilm, har at tilbyde børnene her i et hjørne af Brøndby Strand.
– Rutinen sætter én fri. Det er ligesom, når man lærer et sprog. Først lærer man bogstaverne, så kommer ordene og til sidst kan man skrive sætninger.
Harun Muharemovic, Brøndby Karate Klubs ledende instruktør, har en rolig stemme, der automatisk får én til at lytte.
Når man hertil lægger hans sorte bælte og fjerde dan samt et kompakt ydre, er det let at forstå, at der bliver ro, når han taler.
Ikke fordi børnene i træningslokalet er bange for Harun Muharemovic. Men fordi han udstråler den autoritet og respekt, der gennemsyrer karatesporten.
– Det, vi træner, er modet til at stille sig op foran 200-300 andre mennesker og lave en koreografi, der får andre til at tænke, hold nu op, hvor er det fedt.

Alt andet
Grundelementerne i karate er indøvede slag, spark og blokeringer, og groft forenklet kan man tale om to stilarter inden for den oprindelig japanske kampsport, nemlig kata og kumite.
I kata laver man en serie øvelser alene, der bliver bedømt, mens man i kumite kæmper med en modstander.
Selvom de fleste udenforstående opfatter karate som en hård kontaktsport, så er det langt fra tilfældet, siger Harun Muharemovic:
– Princippet er faktisk det, at man i en konflikt skal bruge alle andre metoder, for eksempel at forsøge at snakke sig ud af det eller løbe væk. Karate er i konflikter den sidste udvej.
En trænet sidste udvej, der dog giver tro på egen formåen:
– Man får en selvsikkerhed, der gør, at man kan gå ind i ringen og tænke, at det klarer jeg, også selvom modstanderen er større end én selv.

Selvtillidsoptankning
De cirka 30 børn, der er mødt op til dagens træning, sidder sammen med fem-seks voksne trænere på en lang linje i det lyse træningslokale.
En gruppe forældre kigger med fra nabolokalet, mens en bedstefar, der lige skal se, hvad det er, barnebarnet bruger sin fritid på, har sat sig på en bænk ved væggen.
– Det har givet hende noget ro og selvtillid. Det er godt for hende.
Harun Muharemovic sidder foran de andre på gulvet.
Der lyder et par ord på japansk, alle bukker mod flaget, der hænger på væggen.
Harun Muharemovic vender sig om, der bliver bukket igen.
Almir Avdic, en af de øvrige trænere, er ikke i tvivl om, at den lange række gentagede øvelser også kan bruges udenfor træningslokalet:
– Børnene lærer at fokusere på det, der er vigtigt. Både her, men også i hverdagen udenfor.
Noget Almir Avdic også kan mærke på sig selv og sine to døtre, der står et par meter fra ham på træningsmåtten:
– Jeg kan mærke, selvom jeg har mange andre ting at lave, at det giver mig ro og overskud. På samme måde kan jeg også mærke, at det giver mine døtre selvtillid, og at de har lettere ved at fokusere på lektierne i skolen.

Fem gange om ugen
Vi har bevæget os ned i kælderen, hvor de børn, der kæmper med om medaljer ved stævner over hele landet, træner.
De hopper igennem cirkler på gulvet og zigzagger ud og ind mellem hinanden. Latter og fokus følges ad.
Harun Muharemovic beder børnene stoppe, alle vender sig automatisk mod ham. Han behøver ikke at hæve stemmen. Når træneren taler, lytter eleven.
Harun Muharemovic viser en øvelse, som børnene efterfølgende prøver af, to og to.
Hassan Mansour på 11 er en af klubbens store talenter. Tidligere i år vandt han guld i kata og sølv i kumite ved Gladsaxe Cup, et af landets største stævner, og guld i kata ved DM.
Sejre han ikke er kommet sovende til:
– Jeg træner fem gange om ugen.
Udover sejrene er der også en anden ting, der gør, at Hassan Mansour har lyst til at bruge så mange timer på karaten:
– Det er hyggeligt at være her, og der er et godt venskab. Jeg er sikker på, at jeg vil blive ved i mange år endnu.
Som sin træner, Almir Avdic, er Hassan Mansour sikker på, at de mange timer i træningslokalet også kan bruges i andre sammenhænge:
– Hvis jeg for eksempel skal fremlægge noget i skolen, og det er lidt svært, så tænker jeg, ligesom her, at det kan jeg godt.

Godt for området
Børnene med de grønne og lilla bælter står i lang linje og kigger på en sandsæk, der hænger ned fra loftet.
En af trænerne rammer ubesværet sandsækken to gange i samme spark.
Da det lidt efter bliver børnenes tur, bliver det tydeligt, at mange timers træning venter dem endnu.
Det får dem dog ikke til at stoppe. En efter en løfter de foden mod sandsækken.
Harun Muharemovic har sat sig på bænken og betragter børnenes øvelser.
– Det er godt for et område som det her, at man kan gå til karate, men også andre former for kampsport. Kampsport er nemlig en god måde at øve sig i at komme væk fra uheldige situationer.
Børnene tager en runde mere med spark rettet mod sandsækken.
– Jeg er sikker på, at forældrene kan se værdien i det, vi laver. Vi hjælper med at indøve rutiner og tro på sig selv. Selvdisciplin er vigtig i karate. Det øver vi igen og igen.

Se mere om klubben på www.brondbykarate.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top