Frivillige fra sejlads-VM blev takket
14.jpg
De frivillige spillede en vigtig rolle, da der i sommers blev afholdt VM for F18-katamaraner. De frivillige er netop blevet hyldet for deres indsats. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. I sommer blev verdensmesterskabet for F18-katamaraner afholdt i Vallensbæk, og de frivillige er netop blevet hyldet for deres indsats

Selv om både Barcelona, Miami og Toscana også havde søgt, endte værtsskabet for F18-VM i sommer i Vallensbæk. En stor opgave for den lokale sejlklub, Vallensbæk Sejlklub.
For hvordan skulle man kunne afvikle et kæmpe stævne med mere end 20 både fra en lang række lande uden at have et kæmpe budget?
Og en stor del af svaret er frivillige. Mere end 90 frivillige arbejdede med en lang række opgaver, blandt andet at anvise pladser til telte og campere, håndtere bådtrailere, skabe oplevelser for publikum og meget mere. Med hjælp fra de frivillige lykkedes det at afvikle VM-stævnet for en brøkdel af, hvad det havde kostet med ansatte.
Disse frivillige blev hædret i fredags af sejlklubben og kommunen.
Borgmester Henrik Rasmussen takkede i sin tale de frivillige for deres indsats, som har været det bærende element for arrangementets succes. Som sådan var VM-eventet et godt eksempel på samskabelse i praksis mellem foreninger, borgere og kommunen. De deltagende sejlere har givet lutter positive tilbagemeldinger om et velorganiseret VM, som har været med til at sætte Vallensbæk på sejler-landkortet.
Mere end 240 både deltog i verdensmesterskabet, som blev vundet af det hollandske team Mischa Heemskerk og Stephan Dekker.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top