Lørdag med fokus på pædagogik
IMG_2515.jpg
Lørdag var 300 pædagoger og medhjælpere i Vallensbæk samlet til fælles visionsdag. Foto: Marie Kirstine Hvolris
VALLENSBÆK. Lørdag var alt pædagogisk personale i Vallensbæk samlet til fælles visionsdag

Lørdag var cirka 300 pædagoger og medhjælpere fra dagpleje, institutioner og SFO i Vallensbæk samlet til fælles visionsdag.
En dag med oplæg, workshops og faglig disksusion af, hvordan det pædagogiske arbejde fremover skal udvikles i kommunen. Marie Kirstine Hvolris, daginstitutionsleder i amalieparken, er en af initiativtagerne til den fælles visionsdag:
– At vi kan samle så mange til en fælles visionsdag på en lørdag, synes jeg, er et udtryk for, at alle går op i deres arbejde. Jeg er derfor glad for, at vi har kunnet lave denne dag med så mange gode oplæg og diskussioner.
Og den fælles visionsdag kommer på det helt rigtige tidspunkt, mener Marie Kirstine Hvolris:
– Der er en reform af dagtilbudsområdet på vej og her i Vallensbæk har de lokale politikere netop vedtaget af hæve normeringen til næste år. Så det giver god mening at tale om visioner.
I det hele taget har Marie Kirstine Hvolris en god fornemmelse i forhold til institutionsområdet i Vallensbæk:
– Der er en god stemning og en fælles ånd, og så er der naturligvis tilfredshed med, at de lokale politikere har prioriteret området i næste års budget.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top