Skole midt i omstændighederne
DSC_1939.jpg
En ny undersøgelse viser at skolerne i Brøndby er gode til at løfte elevernes faglige niveau når man medregner de socioøkonomiske omstændigheder. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Brøndbyeleverne har et lavt karaktergennemsnit. Omvendt er skolerne gode til at løfte elevernes karakterer, taget de socioøkonomiske omstændigheder i betragtning. Og måske er sandheden netop, at skolelivet i Brøndby ikke er sort-hvidt

De lokale politikere i Brøndby er ikke særlige.
De har nemlig, som deres kollegaer i alle andre kommuner, et godt øje til de lokale skoler. For er der noget lokalpolitikere går op i, så er det klassekvotienter og karaktergennemsnit. Således altså også i Brøndby.
Og skolerne i Brøndby er bestemt også interessante, ud fra det helt grundlæggende spørgsmål: formår byens tre skoler at bibringe elverne færdigheder og kunnen, der kan bruges, både mens de går i skole, men også senere hen i livet.
Et spørgsmål, der ikke findes et entydigt svar på. Ser man på karaktergennemsnit i bundne prøvefag for skoleåret 2015/2016, så har eleverne i Brøndby et gennemsnit på 6,0 ifølge tal fra Undervisningsministeriets Uddannelessesstatestik. Mens gennemsnittet på landsplan er 7,0 og henholdsvis 6,8 og 7,0 i Glostrup og Vallensbæk.
Med andre ord går det ikke så godt med karaktergennemsnittet i Brøndby.

Lavt snit
Spørger man i stedet, eller rettere dykker ned i, den seneste rapport fra Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd (Vive) om emnet, Karakter- og prøveeffekter i de danske folkeskoler 2014-2016, så tegner der sig et noget andet billede.
For ifølge denne rapport er skolerne i Brøndby gode til at løfte karaktergennemsnittet hos eleverne. Hvis man vel at mærke medregner de socioøkonomiske omstændigheder, der gør sig gældende i de forskellige skoledistrikter.
Medtager man disse omstændigheder, så kommer Brøndbys folkeskoler ud med et gennemsnit på 7,1 ved den afsluttende eksamen. Dermed ligger Brøndbys skoler på niveau med Hillerød og er kun overgået af Fredensborg, der har et gennemsnit på 7,2.
Brøndbys skoler kan, med en sætning taget fra indledningen af rapporten, på denne baggrund identificeres som skoler, der i særlig grad giver eleverne et bedre resultat ved de afsluttende prøver, end man kunne forvente ud fra elevernes baggrund.

God løfteevne
Et af de steder, hvor Vives undersøgelse er blevet læst med stor interesse, er på Brøndby Strand Skole.
Fordi man her mener, at rapporten peger på noget væsentligt i skolens arbejde, nemlig konstant fokus på at løfte elevernes karakterer til det højest mulige niveau.
Men også fordi skolen tidligere på året blev udpeget som én blandt 121 skoler i områder med sociale udfordringer, der, hvis de formår at løfte elevernes karakterer i dansk og matematik, vil modtage en kontant belønning.
En belønning, som, hvis Brøndby Strand Skole i dette skoleår og i de to følgende reducerer andelen af elever, der får under karakteren 4 i dansk og matematik med fem procentpoint, vil løbe op på 1,5 mio. om året.

Gør det allerede
I forbindelse med lanceringen af Vives rapport, som altså pegede på blandt andet Brøndby Strand Skoles evne til at løftet karaktergennemsnittet hos eleverne, havde skolen besøg af undervisningsminister Merete Riisager (LA) og formand for Skolelederforeningen, Claus Hjortdal. Samt regional og national presse.
Netop mediernes ønske om, under ministerbesøget, at se nogle særlige indsatser, Brøndby Strand Skole har sat i søen for at få del i pengepuljen og dermed leve op til prædikatet som god til at løftet elevernes karaktergennemsnit, illustrerer ifølge Per S. Trudslev, skoleder på Brøndby Strand Skole, den situation, skolen befinder sig i:
– De ville gerne se nogle af de ting, vi har sat i gang. Men sagen er, at vi ikke skal til at opfinde en masse nyt. For vi gør allerede meget af det i forvejen. Man taler i skoleverden for tiden meget om turboforløb som noget, der kan hjælpe eleverne. Det har vi haft i flere år. Vi har et lokale, hvor eleverne kommer hen sammen med deres lærer og en vejleder og så bliver der sat fokus på læsningen.
Et andet punkt, Per S. Trudslev kunne have peget på som en indsats fra skolens side, men som heller ikke er et nyt initiativ, er skolens brug af vejledere:
– Vi har et stort vejlederkorps, som kan sættes ind på forskellige områder. Blandt andet har vi læsevejledere og inklusionsvejledere. For eksempel kan læsevejlederne hjælpe både eleverne og lærerne, så der kan ydes en ekstra indsats i forhold til det faglige.

Oplever fremgang
Så selvom undervisningsministeren har besøgt skolen og udtrykt sin støtte, og selvom undersøgelsen fra Vive altså peger på, at Brøndby Strand Skole, taget omstændighederne i betragtning, har en særlig evne til at løfte elevernes faglige niveau, så er alt på sin vis ved det gamle, siger Per S. Trudslevs kollega, Rikke Rubek Jørgensen, viceskoleleder:
– Vi har høje forventninger. Det har vi sådan set altid haft. Børnene, der kommer her, skal have det bedste. På den anden side skal eleverne gøre sig umage og strenge sig an. Det forventer vi af dem. Det er det, der giver den progression, man ser i elevernes karakterer.
Således mener Rikke Rubek Jørgensen også, at spørgsmålet er for simpelt, hvis det koges ned til, hvorvidt Brøndby Strand Skoles elever har et karaktergennemsnit, der kan bruges til noget eller ikke.
– Den progression, vi oplever, eleverne har, ville andre elever også få, hvis de gik på skolen. Men problemet er, at så mange vælger skolen fra. Der er cirka 2000 børn i skoledistriktet, men de 800 af dem går ikke på skolen. Dermed opstår der en skævvridning blandt vore elever.

Det er her, vi er
Rapporten fra Vive understreger, at Brøndby Strand Skole har fat i noget af det rigtige, nemlig en evne til at flytte eleverne fagligt. En evne, der kan blive ekstra penge værd, hvis det sætter sig tydeligt igennem i afgangseleverens karakterer, når skoleåret er omme.
Omvendt holder Brøndby Strand Skole til i et område, hvor mange af eleverne, har økonomiske og sociale problemer med hjemmefra, og hvor mange vælger den lokale skole fra.
Det er denne virkelighed, skolen må navigere sig igennem, siger Per S. Trudslev:
– I én sammenhæng står vi på en liste over skoler, der holder til i områder med særlige udfordringer. I en anden sammenhæng er vi gode til løfte eleverne, endda så meget, at flere elever ville kunne nyde godt af det. Det, vi dog helst ville have, var nok, at blive anerkendt for dette arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top