Tid og sted
Tinnitusforsker på besøg igen VALLENSBÆK. Der var hurtigt fuldt booket, da Høreforeningen i Vallensbæk i foråret havde besøg af tinnitus-forsker Susanne Nemholt. Derfor holder Susanne Nemholt endnu et foredrag om tinnitus og stress onsdag den 25. oktober klokken 19 på Korsagergård, Vejlegårdsvej 121 i Vallensbæk. Susanne Nemholdt, Ph.D og audiologopæd, deler i foredraget ud af […]

Tinnitusforsker på besøg igen
VALLENSBÆK. Der var hurtigt fuldt booket, da Høreforeningen i Vallensbæk i foråret havde besøg af tinnitus-forsker Susanne Nemholt. Derfor holder Susanne Nemholt endnu et foredrag om tinnitus og stress onsdag den 25. oktober klokken 19 på Korsagergård, Vejlegårdsvej 121 i Vallensbæk. Susanne Nemholdt, Ph.D og audiologopæd, deler i foredraget ud af sin viden om tinnitus, herunder i relation til stress, men også om tinnitus hos børn, som hendes forskning viser er et overset problem med meget vekslende behandlingstilbud.
Foredraget er gratis og alle er velkomne. Men der er begrænset antal pladser, hvorfor tilmelding er nødvendig på telefon: 21 52 15 34 eller på email: tinnitus25okt@gmail.com

Middelalderdage
BRØNDBY. Tirsdag og onsdag fra 10.00 – 15.00 i uge 42 lægger Middelalderlandsbyen i Brøndby areal til et par børnevenlige og gratis efterårsferie-events.
Alle børn (og barnlige sjæle) med en lille middelalderkok i maven kan gratis deltage i workshoppen ”Middelaldermad for børn”. I landsbyen vil der være middelaldertelte til ly mod det smukke men ofte lunefulde efterårsvejr – og de blussende lejrbål og de bløde lammeskind vil kunne holde fingre og bagdel varme.
Mad Workshoppen begynder begge dage klokken 10, og byder på tilberedning af middelaldersuppe, inkl. stødning af krydderier, bagning af brød på vikingepande og i masseovn, rensning af sild, der sættes på pinde og varmrøges.
Ud over madlavning vil der være mange andre aktiviteter blandt andet, snittebod, kubbspil – det familieegnede spil, der i dag kaldes ”kongespillet”, udklædning, sværd og skjolde, så du kan udfordre familien til en kamp, og kælne får der elsker rugbrød og gulerodsstykker. Der er adgang til handicaptoilet, drikkevandshaner og varmt vand. Yderligere information om Middelalderlandsbyen på Nybovej 11 kan findes på www.middelalderlandsbyen.dk eller www.facebook.com/middelalderlandsbyen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top