Tid og sted
Samtalesalon om døden BRØNDBY. At tale om døden er en af de vigtigste samtaler her i livet. Derfor har Vågerne på Ældrecentret Nygårds Plads og Ældre Sagen i Brøndby arrangeret den første samtalesalon med døden som hovedemne. Alle, unge, voksne og ældre, som vil tale om deres tanker om døden i et fælles rum, kan […]

Samtalesalon om døden
BRØNDBY.
At tale om døden er en af de vigtigste samtaler her i livet. Derfor har Vågerne på Ældrecentret Nygårds Plads og Ældre Sagen i Brøndby arrangeret den første samtalesalon med døden som hovedemne.
Alle, unge, voksne og ældre, som vil tale om deres tanker om døden i et fælles rum, kan deltage.
Meningen er, at samtalesalonerne skal gerne give deltagerne inspiration og idéer til, hvordan de bagefter kan tage hul på samtalen om døden med deres forældre, børn eller venner.
Samtalesalonen afholdes mandag den 6. november kl. 16 på Café Glenten, Glentemosen 3, Brøndbyvester.
Der vil blive budt på kaffe/the og kage.
For yderligere detaljer kontakt Dorthe Hansen på 23281807 eller Kaare Kjær-Madsen på 51365065.

Kvindelige kandidater møder vælgerne
GLOSTRUP.
Hvis du kunne tænke dig at lære de kvindelige kandidater at kende, så står de foran bageren på Diget den 4. november fra klokken 8 – 10 og er klar til at fortælle om deres mærkesager. Der er også plads til, at du kan stille spørgsmål til din kvindelige kandidat.
Det er Lisa Ward (S), Hanne Nielsen (S), Annette Normind Thomsen (S), Camilla Christensen (S), Eva Nørgaard Wojtala (V), Jenny Stockfleth Simelev (NB) og Ina-Maria Nielsen (V), der møder op med balloner, valgmateriale og masser af lyst til at debattere med borgerne.
Baggrunden for arrangementet er, at Kvinderådet har udnævnt 3.- 5. november til national kampagneweekend under overskriften ”Stem kvinder ind”.
– Fælles for os alle er, at vi gerne vil arbejde for en mere lige repræsentation i kommunalbestyrelsen. Kvinder og mænd adskiller sig trods alt fra hinanden på mange væsentlige punkter, der har indflydelse på kommunalpolitikken, siger Ina-Maria Nielsen, der er tovholder på kampagnen i Glostrup Kommune.
I Glostrup Kommunalbestyrelse er der lige nu seks kvinder og 13 mænd.

Lungedag på Glostrup Hospital
GLOSTRUP.
Onsdag d. 15. november 2017 inviterer Medicinsk Afdeling i anledning af den internationale lungedag indenfor i forhallen på Rigshospitalet Glostrup fra kl. 11 til kl. 15.
Her kan man få målt sin lungefunktion af en sygeplejerske, og man kan tale med en fysioterapeut, som giver gode råd og vejledning om for eksempel vejrtrækningsøvelser og træning. Der vil også være en repræsentant fra Lungeforeningen til stede på dagen.
Så hvis man eller en pårørende oplever lungesymptomer eller bare er nysgerrige, har man muligheden for at blive klogere på lungesygdomme som for eksempel KOL, og de muligheder der er for at få hjælp.
Det foregår på Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 13, 2600 Glostrup.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top