Tricktyveri
BRØNDBY. En mand og to kvinder i 30’erne med anden etnisk oprindelse end dansk snuppede og misbrugte en 87-årig kvindes dankort

Onsdag den 11. oktober omkring klokken 11.20 blev en 87-årig dame udsat for tricktyveri i forbindelse med sin indkøbstur. Damen havde netop været ude at handle, da hun foran sin bopæl på Nykær i Brøndby blev opsøgt af tre personer, som netop havde stået bag hende i køen i supermarkedet. Personerne stod tæt på damens rollator, mens den ene mand spurgte damen om noget, hun ikke forstod, hvorefter de tre personer forlod stedet. Dagen efter, da damen skulle bruge sit dankort, opdagede hun, at det var væk. Samtidig kunne hendes bank oplyse, at der var foretaget to større kontanthævninger fra dankortet.

Gerningsmændene
Gerningsmændene beskrives som:
A: Mand med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, 170-180 cm. høj, kraftig af bygning og havde sort, kort hår. Han var iført en mørk dunjakke, mørke bukser og mørke sko.
B: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, 165-170 cm. høj, almindelig af bygning og med sort, langt hår. Hun var iført en mørk jakke og mørke bukser.
C: Kvinde med anden etnisk baggrund end dansk, 30-35 år, 165-170 cm. høj, almindelig af bygning og med sort, langt hår. Hun var iført mørkt tøj.
Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top