Flygtninge blev hjulpet
syrisk-pige-sebastian-rich-kopi.jpg
Foto: Sebastian Rich/Dansk Flygtningshjælp
HELE OMRÅDET. Søndag blev der i hele Folkebladets område samlet ind til flygtninge, da Dansk Flygtningehjælp havde landsindsamling

I Folkebladets område fik Dansk Flygtningehjælp igen i år et pænt beløb i indsamlingsbøsserne, da der søndag blev indsamlet næsten 80.000 kroner i Vallensbæk, Brøndby og Glostrup. Dertil kommer mange tusinde kroner via Mobilepay. Sidste år var resultatet 103.000. I hele Danmark kom der i alt 15 millioner ind.
– Stor tak til de mange, som har bidraget. Med de mange penge kan Dansk Flygtningehjælp fortsætte med at hjælpe flygtninge i lande med krig, konflikt og fordrivelser. Pengene går blandt andet til nogle af verdens mest udsatte mennesker i lande som Sydsudan og Syrien. Her er behovet enormt, for mange millioner mennesker er flygtet fra krigene, siger lokalkoordinator Vagn Kjær-Hansen fra Brøndby Strand, der samtidig peger på, at der også bliver brugt penge på de flygtende fra Myanmar:
– Og så er der rohingyaerne, som flygter fra Myanmar. De har også brug for hjælp. Derudover vil en del af pengene gå til pludselige flygtningekriser, der kræver hurtig reaktion, siger lokalkoordinator Vagn Kjær-Hansen fra Brøndby Strand.

Hvis man ikke fik besøg af indsamlerne søndag, kan man stadig nå at bidrage. Via MobilePay på 60 101 101, på SMS FLYGT150 til 1910, eller på hjemmesiden flygtning.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top