Kortere skoledage
DEBAT. Af Diane Guinot, Mor til 1. klasse elev på Brøndbyvester Skole

Nu forholder det sig sådan, at over 100 forældre på Brøndbyvester Skole har skrevet under på, at de ønsker kortere skoledage samt flere to-lærer timer. Flere lærere og pædagoger på skolen tilkendegiver, at de lange skoledage ikke gavner børnene, men tværtimod skaber uro og mistrivsel.
De større elever råbte jer op ved demokratidagen tidligere på året.
Nu spørger vi, 100 forældre på Brøndbyvester Skole: Hvad skal der til for, at I uddelegerer ansvaret til at benytte to-lærer ordningen og dermed afkorte skoledagen, fra den centrale administration på Rådhuset til de enkelte skoleledelser og skolebestyrelser?
Hvis I ønsker at imødekomme forældrenes ønske og vise folkeskolerne i Brøndby tillid, så giv skolerne beslutningskompetence til at bruge §16B generelt for alle årgangene og budgetter en times mere SFO-tid om dagen, så indskolingseleverne kan få forkortet skoledagen. Det er de små hoveder, der lider mest under de lange dage.

Svar 1
Af
Arno Hurup Christiansen (S), formand for Børneudvalget

Jeg mener ikke, at læserbrevet afspejler den generelle holdning til skoledagens længde på blandt andet Brøndbyvester skole.
Jeg har ved flere møder og besøg på skolen ikke mødt kritik af skoledagens længde, men mere en engageret udfordring i at implementere reformen i dagligdagen, derfor kan det undre mig at læserbrevets indhold fokuserer mere på skoledagens længde end på de muligheder skolereformen giver, med blandt andet nye læringsmiljøer. Jeg mener at indholdet i børnenes skoledag er vigtig, med varieret læringsmiljøer og bevægelse samt mulighed for fordybelse, jeg ved at der arbejdes på den enkelte skole med at undervisningen tilrettelægges, så det enkelte barn kan blive så dygtigt det kan, det er et af de centrale mål med reformen, skoledagens længde skal efter min opfattelse ikke måles i timer men på indhold og engagement.
Det er vigtigt for mig at vores elever, når de forlader folkeskolen i Brøndby, så er de rustet til en ungdomsuddannelse.

Svar 2
Af
Jan Lundquist (V), medlem af Børneudvalget

Jeg forstår godt, at du/i som forældre kan være bekymret i forbindelse med den nye folkeskolereform og netop skoledagens længde har været oppe at vende flere gange i udvalget. Min holdning til dette er, at vi bliver nødt til at lade folkeskolereformen komme ordentligt igang, inden vi begynder at ændre i den.
Jeg ved, at alle lærere og pædagoger hver dag gør en stor indsats for at skabe en varieret skoledag, med bevægelse, leg og differentiering i en undervisning der får alle med. Vi har i børneudvalget haft besøg af alle folkeskolerne i Brøndby og har også været ude at følge undervisningen og tale med både elever, lærere og pædagoger, hvor tilbagemeldingerne har været, at det går godt med at få de forskellige nye ting sat i gang.
Jeg vil dog gerne tilføje at intet i folkeskolereformen er statisk, men lige nu mener jeg at det er bedst for eleverne, lærerne og pædagogerne, at vi lader reformen virke.

Svar 3
Af
Allan Runager (DF), medlem af Børneudvalget og spidskandidat

Dansk Folkeparti er tilhænger af at de demokratiske beslutninger tages så tæt på borgeren som muligt med respekt for folkeskoleloven. Vi har fuld tillid til, at forældre, skolebestyrelse og skoleledelse i samarbejde kan fastsætte børnenes skoledag.
Der henvises til skoleelevernes demokratidag, som følges tæt af os politikere. Det seneste vindende forslag har peget på en kortere skoledag, det er der ikke noget mærkeligt i, jeg tror at det samme svar ville komme fra hvilken som helst arbejdsplads som blev spurgt om den samme mulighed.
Når det er sagt, så er der ingen af de præmierede forslag, i de sidste 4 år, herunder et forslag om skolemad i 2014, som er blevet ført ud i livet af den siddende kommunalbestyrelse.
Demokratiet er som bekendt betinget af et flertal, for at forslaget kan bringes ud i livet, et sådan flertal kan kun findes i den siddende Kommunalbestyrelse, såfremt Socialdemokratiet stemmer for det.
Med henvisning til Folkeskolelovens paragraf 16B, er det ikke afgørende for Dansk Folkeparti hvor lang skoledagen er, men mere indholdet og kvaliteten af indholdet.
De lange dage i skolen, især for børn i indskolingen bliver ikke kortere, når børnene alligevel fortsætter dagen i skolens SFO, noget andet vil det være såfremt forældrene afhenter de små hoveder efter endt skoledag.
Hvis få elever mistrives i skolen, er det måske fordi inklusionen i normalklasserne er gået for vidt. Hvis mange elever mistrives i skolen er det klart lærens og dermed skolens ansvar.

3 kommentarer om “Kortere skoledage”

  1. Christian wadskov siger:

    Jeg har et modsatrettet svar og spørgsmål til politikerne:

    Hvor længe skal man lade en folkeskolereform køre for at den kan virke?

    Reformen er fra 2013. Den kører nu på 4. år.
    Der var skolesammenlægninger i 2010, som stadig giver dønninger, der er inklusionslovene fra 2012 der stadig giver dønninger.
    For mit vedkommende er problematikken langt mere kompleks end skoledagens længde. Det drejer sig om mulighederne for at operere agilt inden for de rammer som reformen stiller til rådighed.
    For nu at tage fat i det fortæskede “der skal være ro om folkeskolen”, så er der et meget stort element af uro der skabes fra det politiske og forvaltningsmæssige niveau.
    Når KB fastholder en stor mængde beslutningskompetencer i KB i stedet for at uddelegere til skolerne stiller KB sig direkte i vejen for netop agil og dynamisk skoleudvikling, en udvikling der bedst foregår i det nære område, med det personle der har den daglige kontakt og de daglige problemstillinger.
    Og som har de faglige og pædagogiske kompetencer til at foretage udviklingen.

    Der kan uddelegeres en stor del beslutningskompetencer både til skolebestyrelser og skoleledere som ville gøre det muligt for skolerne at tage individuel stilling til projekter som meste er født i forvaltning og KB.
    Det drejer sig om anvendelsen af to-voksen som styrkelse af inklusionsindsatsen og alle de “gråzonebørn” der faktisk befinder sig i skolerne. skoleledernes muligheder for at tage beslutninger omkring skoleudsættelser aldersintegreret eller rullende indskoling samt en mængde andre elementer der er nøje beskrevet i et notat fra UVM jeg gerne skal fremsende.
    Jeg kan også se at man hos flere partier ikke tillægger fritidspædagogikken særlig værdi, hvilket er en meget alvorligt problem, da fritidspædagogikken netop er det frirum hvor de svageste elever kan opleve noget andet end skolens meget læringsfokuserede rum.
    Der er lige udkommet en stor mængde følgeforskning på reformen fra VIVE, og tallene taler for sig selv.

    Jeg skal også ærligt indrømme at jeg finder det en smule arrogant at ignorere en voldsom statistisk stigning i antallet af elever der er utilfredse med skoledagens længde med et “det ville vi andre også sige”.
    Der er tale om en voldsom stigning efter reformens indførelse, ikke en kontinuerlig utilfredshed fra før reformen.

    Overordnet vil jeg anbefale alle de ansvarlige politiker i kommunen at læse den følgeforskning der bliver lavet på reformen og forholde sig konstruktivt til det i stedet for at afvise ændringer og at overlade ansvaret for en agil og dynamisk skoleudvikling til det personale der har deres pædagogiske faglighed og kompetencer, samt den daglige kontakt med eleverne og deres lokale problemstillinger

    Det er der ganske vide muligheder for inden for reformens rammer, og det vil i allerhøjeste grad give ro omkring folkeskolen

  2. Steen Andersen siger:

    af Steen Andersen, politisk ordfører Enhedslisten Brøndby

    Folkeskolereformen er ikke konstrueret hos Enhedslisten, og det handler især om de overordnede præmisser, hvor man øger undervisningstimerne i antal, på bekostning af lærernes forberedelsestid. Det tegner jo tydeligt problemerne op omkring skoledagens længde.

    På den ene side er fortalerne faste i mælet når det handler om indhold og kvalitet, og mener, at med kvaliteten i højsædet og med flere timer, ja så bliver eleverne dygtigere. Det til trods for at vi ved, at den manglende forberedelse på ingen måde løfter kvaliteten, og når tiden til skolehjemsamarbejdet også mindskes, så får vi sammenlagt ikke noget, der indikerer et egentligt kvalitetsløft. Vi ved samtidigt fra arbejdslivet at produktiviteten falder drastisk mod slutningen af dagen, og det er der klar evidens for, at det sker især for skolebørn, uanset hvor underholdende undervisningen nu er.

    Vi ved også at børn erhverver sig kompetencer i mange scenarier ud over skolen. Navnligt kvaliteten og tiden uden for skolen kan have overordentlig stor betydning for de børn der ikke umiddelbart scorer højt på det boglige. Det kan være de gør det i det musiske, i idrætslivet, eller i kreative områder, hvor man kan fordybe sig i en mere fri ramme.

    Vi har alle ambitionerne om den folkeskole, som formår at give alle børn en fair og lige chance. Og den Folkeskole har vi endnu ikke nået frem til i Brøndby. Vi har en skole som sikrer solid undervisning, især til middelklassens velfungerende unger, der som sædvanligt klarer det meste upåklageligt. Men ! vi har klokkeklare indikationer på at en alt for stor del af vores skolebørn har trivselsproblemer, og de forhold er beskrevet i to store og valide undersøgelser fra Undervisningsministeriet – og vi ser det da også i vores egen ungerapport, som nu har bevirket, at vi etablerer et §17 stk 4 udvalg, som gennem 2 år skal arbejde med hele den komplekse fortælling, som Folkeskolen nu en gang er. Udvalget vil få en bred deltagelse af fagpersoner, politikere, borgere og elever.

    Enhedslisten vil gå i det udvalg med klare intentioner om at sikre en ordentlig lokalaftale for lærerne. At sikre en kortere skoledag med udstrakt brug af 2 voksne i klassen. Også at det her skal gælde de helt små. Det vil betyde en tilbagerulning af besparelserne på SFO. Vi har skam gjort os den ulejlighed at regne på hvad det vil koste. Og vi har også gjort os tanker om hvordan skolen kan åbne sig mere mod det omgivende samfund og erhvervsliv, for at sikre den kreative gensidige inspiration, som kan sikre at alle børns læringspotentiale bliver tilgodeset.

  3. SFs holdning til folkeskolen er klar: Vi vil forkorte skoledagene ved at indføre flere timer med to voksne i klassen. Sådan er folkeskoleloven skruet sammen.

    På den måde forbedrer vi samtidig undervisningen, og det er der behov for i Brøndby. Der er stadig for mange af vores skolebørn, som ikke læser godt nok. Og for mange, som ikke tager en uddannelse efter folkeskolen.

    Vi ser desuden gerne, at der kommer et loft over klassestørrelsen på 24, og at lektier afskaffes så al undervisning foregår i timerne.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top