Nederlag i Øresundsligaen
171105-NCC-BVK-Oslo-Eva-hævning.jpg
Anfører Eva Bang i færd med en hævning. Foto: Flemming Patulski Nielsen
SPORT. Brøndbys volleykvinder tabte i sidste uge en kamp i Øresundsligaen til Engelholm

Torsdag spillede Brøndby Volleyball Klub en kamp mod de svenske mestre fra Engelholm. Kampen var en del af Øresundsligaen, som er en turnering mellem tre svenske og tre danske topklubber i Øresundsregionen.
Det blev et brag af en kamp, som bød på noget af alt det som er hele grundlaget for turneringen. Højt niveau, gode dueller, stor spænding og fantastisk seværdigt volleyball. Netop det de seks klubber søgte mere af og derfor søgte sammen i den private styrede turnering.
Engelholm vandt første sæt 25-22, Brøndby tog andet sæt med 25 – 23. Tredje sæt blev en gyser med mange sætbolde og det endelige resultat 29 – 27 til Engelholm, der også vandt fjerde og dermed sidste sæt med 25 – 18.
To dage efter skulle Brøndby om lørdagen i kamp mod Team Køge i Volleyligaen. I denne kamp levede Brøndby slet ikke op til det høje niveau, der var blevet præsteret to dage før. Men det blev alligevel til en arbejdssejr på 3-1.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top