Nyt mangfoldighedsråd på plads
IMG-20171103-WA0038.jpg
Den 3. november afholdt det nye mangfoldighedsråd i Brøndby sit første møde. Det foregik i Kulturhuset Brønden. Foto: Privat
BRØNDBY. Fredag den 3. november afholdt det nye mangfoldighedråd i Brøndby sit første møde

Brøndby har fået et mangfoldighedråd, der skal sørge for at sætte fokus på mangfoldighed.
Rådet afholdt sit første arrangement i Kulturhuset Brønden den 3. november, og det gik ifølge formand og initiativtager Syed Aejaz Haider Bukhari, medlem af kommunalbestyrelsen for Socialdemokratiet, godt:
– Det gik rigtig godt. Der var cirka 80 deltagere. Det var mange forskellige, der dukkede op, repræsentanter for alle partier, mennesker med pakistanske og tyrkiske rødder og danskere.
Ifølge Syed Aejaz Haider Bukhari har det længe været et ønske at få et mangfoldighedsråd i Brøndby:
– Vi har forberedt det i løbet af det seneste år. Det skal være et upartisk råd, der skal skabe forståelse. Vi vil samle folk, der bredt har arbejdet med mangfoldighed, og vil vil forsøge at skabe bro.
Det første møde havde fokus på en meget aktuel sag, fortæller Syed Aejaz Haider Bukhari:
– Vi havde besøg af en medarbejder fra Brøndby Kommune, der fortalte om det kommende valg.
Selvom Syed Aejaz Haider Bukhari var godt tilfreds med fremmødet ved det første arrangement, håber han endnu flere vil være med næste gang:
– Vi vil forsøge at invitere endnu flere foreninger næste gang, og måske kan vi på et tidspunkt ligefrem holde en slags festival.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top