Populært juletræ oppe igen
nsketræ1.jpg
Ønsketræet står igen i Glostrup Shoppingcenter. Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Glostrup-Albertslund Rotary Klub opstiller igen i samarbejde med Glostrup Shoppingcenter et ønsketræ i midten af centret. Formålet med projektet er at give 200 børn en uventet og tiltrængt julegave

Sidste år var der for første gang et ønsketræ i Glostrup Shoppingcenter. Det var en stor succes.
Vi var overvældet af den positive modtagelse ønsketræet mødte fra både centret og ikke mindst dets kunder. Derfor er det vort mål i år at kunne glæde 200 børn.
Ønsketræet findes i centret fra fredag den 17. november til 13. december, udtaler præsidenten for Glostrup-Albertslund Rotary Klub Lissi Vejborg.
Ønsketræet er ikke som andre juletræer. I stedet for kræmmerhuse og hjerter er dette pyntet med ønsker fra børn, der ellers ikke ville få en gave til jul.
– Det er de organisationer, vi arbejder sammen med, der sørger for ønskerne og for, at gaverne bliver delt ud til de rigtige børn. I år uddeler vi 200 gaver mod 100 sidste år til en pris på cirka 200 kroner. Ingen, der har ønsket en gave, bliver skuffet. Langt de fleste gaver bliver indkøbt af kunder, der gerne vil hjælpe med til, at julen bliver hyggelig for en eller flere, der virkelig trænger til en gave, siger Lissi Vejborg.

Sådan gør du
Tag et gavemærke fra træet
Køb en gave (ca. 200 kr.)
Aflever gaven sammen med gavemærket fra træet hos Paw Sko eller Chilli Kids
Ønsketræet står i Glostrup Shoppingcenter fra 17. november til 13. december
Glostrup Shoppingcenter betaler træet

Rotary får gaveønsker fra:
Observations- og Behandlingshjemmet i Glostrup
Foreningen Grønlandske børn
Røde Kors Glostrup lokalafdeling
Hvidborg Behandlingshjem
Orø Skole- og Behandlingshjem

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top