Resultaterne skal også kommunikeres
Henrik1.jpg
Udviklingen af Vallensbæk har været vigtig for Henrik Rasmussen i den seneste periode. Nu skal der fokus på kommunikation. Foto: Heiner Lützen Ank
VALLENSBÆK. Det Konservative Folkeparti og borgmester Henrik Rasmussen tog hver anden stemme i Vallensbæk. Et udtryk for, at borgerne er med på forandring, mener borgmesteren

Tirsdag aften. Klokken er blevet et par minutter efter 22.30. Henrik Rasmussen (K), borgmester, står i midten af byrådssalen. Valgdagen er overstået, stemmerne er talt op og det er blevet tid til at annoncere, hvordan vælgerne har fordelt de femten mandater i kommunalbestyrelsen i Vallensbæk. Henrik Rasmussen læser langsomt tallene op for de otte opstillede partier.
– Det betyder altså en endelig mandatfordeling, der giver Det Konservative Folkeparti otte mandater, Socialdemokratiet fem og Dansk Folkeparti to.
Knap 50 mennesker står og sidder rundt i byrådssalen, flere af dem er opstillede kandidater. Ingen siger noget, og ingen har behov for at juble eller græde.
– Det er valgresultatet, og det kommer vi sikkert også til at se på skærmen her bagved lige om lidt.
Stadig ro. Henrik Rasmussen slår ud med armene og gør et lille forlegent nik.
– Så sådan er det.
Det, der er sådan, er at mere end hver anden vælger i Vallensbæk har sat kryds ved Henrik Rasmussen og Det Konservative Folkeparti. Dermed kan Vallensbækvirkeligheden fortsætte i samme spor som den har gjort ikke alene de seneste fire år, men i flere årtier, nemlig med det Konservative Folkeparti som den absolutte politiske magtfaktor.

Udvikling i centrum
12 timer senere på Henrik Rasmussens kontor på øverste etage på Vallensbæk Rådhus. Selv på en grå onsdag formiddag har man her et godt udsyn over Vallensbæk og ikke mindst det Stationstorv, der om noget symboliserer, hvad der været på spil i Vallensbæk de seneste fire år.
– Fem minutter før jeg fik resultatet, gik jeg rundt som en løve i et bur. Jeg var meget nervøs. De sidste fire år har vi ikke bare drevet kommunen, vi har udviklet den. Jeg har virkelig skabt forandring. Det ved jeg godt. Det har vi ikke prøvet så massivt før. Sådan en borgertilgang har vi heller ikke prøvet før. Der er ligesom ikke noget plejer. Så det er da en eksamen, man er oppe til. Det er de sidste fire år, der bliver evalueret. Det har været godt for mange. Men for nogen er der også noget, der har været skævt. Det ved jeg godt. Derfor har jeg også siddet med en klump i maven. Desto større er glæden ved, at den retning, vi har sat, er den rigtige.
For netop udviklingen af Vallensbæk har ikke blot været temaet de seneste fire år, men har også været det gennemgående tema i valgkampen, mener Henrik Rasmussen:
– I alle de debatter, jeg har været i, har udviklingen været det, der kom igen. For lidt og for meget, og om vi bygger for højt nogle steder. Selvom jeg jo ikke synes, vi gør det. Vi prøver bare at udnytte de steder, der er. Men det er jo først på valgdagen, man finder ud af, om det når ud. Derfor er jeg glad for det skulderklap, jeg har fået.
Selvom Henrik Rasmussen således mener, at udviklingen af Vallensbæk har været den rigtige, så har den kritik af udviklingslinjen, han har fået i løbet af valgkampen, gjort indtryk:
– Jeg er jo ikke politisk tonedøv. Nu har vi været i en valgkamp, hvor jeg naturligvis har fået en masse kritik. Det er noget af det, jeg skal sætte mig ned og evaluere på nu. Hvor kan jeg blive endnu bedre? Hvor kan vi i vores udvikling blive endnu bedre. Jeg har faktisk lavet en liste med emner, hvor jeg kan blive en endnu bedre borgmester. Det er jo det, jeg rigtig gerne vil.

Handler om mennesker
Da Henrik Rasmussen var færdig med at læse valgresultatet op tirsdag aften, gik han som det første over til Niels Jørgensen fra Venstre og gav ham et knus. Valget betød nemlig, at Venstre og Niels Jørgensen for første gang i årtier ikke er en del af kommunalbestyrelsen i Vallensbæk.
For politik handler naturligvis om at have flest partikollegaer valgt ind, men handler samtidig om at respektere andre, også dem, man ikke er enig med:
– Det er vælgernes dom, men det er da ærgerligt, at Venstre ikke længere skal være med. Niels (Jørgensen, red.) vil også Vallensbæk rigtig meget, ligesom jeg vil. Måske ikke på samme måde, men alligevel. Derfor kommer jeg da til at savne ham, for han har stillet mange gode spørgsmål, som jeg har tænkt over.
Dermed er det fremover Henrik Rasmussens opgave, ud over sin egen gruppe, at arbejde samme med Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti og deres markante ledere, Søren Wiborg og Kenneth Kristensen Berth:
– Jeg vil forsøge at forfølge den politiske linje med at skabe al den enighed, jeg overhovedet kan. Mon ikke det bliver dagligdag igen her efter valget. Det bliver min opgave at få alle med i en dialog.
Valget betød ikke blot et farvel til Niels Jørgensen fra Venstre, men også til blandt andet Henrik Rasmussens partikollega Søren Mayntz. Noget der ærgrer ham, men som er en risiko i forbindelse med et valg:
– Man sætter ikke selv holdet, og så gør man lidt alligevel. Det er selvfølgelig ærgerligt, når nogen bliver valgt fra. Uanset om det er ens egne eller andre. Vi stillede med 18 kandidater, og jeg var godt klar over, at ikke alle 18 kunne blive valgt. Men vi skal arbejde sammen som team, og det glæder jeg mig vanvittig til.

Kommunikation
Byfornyelse, støj og skole er de tre emner der har fyldt mest i den forgangne periode. Emner Henrik Rasmussen mener, ved at hver anden har givet ham og partiet deres stemme, borgerne har bakket ham op i de beslutninger, han har truffet, har været de rigtige.
Det er dog ikke ensbetydende med, at hans tilgang til emnerne ikke kan blive bedre, eller måske rettere tydeligere:
– Kommunikation med borgerne betyder meget. Det er lige fra skole til støjdebat. I forhold til alle de initiativer, vi tager, så skal man ikke være så ydmyg i forhold til at sige, at vi laver en masse tiltag. Men jeg har måske ikke altid været dygtig nok til at få kommunikeret ud i forhold til, hvad det egentlig er, vi gør. Hvad er meningen med de transformationer, vi har gang i? Jeg har som regel altid et større ædelt formål. Men hvis det ikke bliver kommunikeret ordentlig ud, kan det jo godt virke som om, udviklingen sker sporadisk. Men der har faktisk været en rød linje i det. Der må jeg sætte mig tilbage og tænke: okay, det skal vi nok gøre bedre. Jeg skal altså nok være bedre til at vise nogle færdige projekter.
Den øgede kommunikation og dermed inddragelse skal også kunne mærkes på skoleområdet:
– Jeg vil sætte mig ned og overveje, hvordan kan vi få et skolevæsen, der er mere kommunikerende og inddragende. Det bliver også en kulturforandring. Det bliver noget med at gå to skridt frem og et tilbage. Det bliver en anden stil, end det jeg gjorde for fire år siden. Der var jeg bevidst om, at vi var nødt til at lave en top-down. Men nu skal vi lave nogle strategier for, hvordan forældre, skoler og politikere i fællesskab kan lave nogle målsætninger, så der kommer følgeskab. Sådan var det ikke for fire år siden. Der var jeg simpelthen nødt til at få skabt en kulturændring. Men nu er tiden moden til en anden tilgang, også qua den debat, der har været. Det bliver nogle andre værktøjer, jeg skal bruge nu. For at skabe en udvikling og en anderledes dialog.

Tre ting
Der er, da samtalen finder sted, gået under et døgn siden, vælgerne har afsagt deres dom over Henrik Rasmussen. Men han tør godt allerede nu give et bud på, hvad vælgerne næste gang skal holde ham op på:
– Jeg skal måles på, om jeg er blevet bedre til kommunikationsdelen. Hele forståelsen omkring følgeskabet, for eksempel på skoleområdet, at vi har fået en skole, hvor forældreinddragelsen er blevet større, men i grunden gennemsigtigheden igennem hele vores system, skal blive større og tydeligere. Det skal jeg måles på.
Og så vil Henrik Rasmussen levere på børne- og skoleområdet på en måde, så det kan mærkes og hans indsats kan vurderes:
– Jeg har jeg mødt rigtig mange forældre, der vurderer skolen på baggrund af det, de kender til fra deres egen skolegang, og jeg har mødt rigtig mange forældre i hente-bringe situationer. Men når jeg går rundt på vore skoler, så oplever jeg noget andet. Jeg kunne godt tænke mig, at forældrene oplevede det samme, som jeg oplever. Vi har nogle fantastiske skoler og vi har nogle medarbejdere, der knokler for at få tingene til at fungere. Vi har også nogle huller og noget kultur, der skal arbejdes med. Det kan ikke gøres oppe fra og ned. Det skal gøres i følgeskab og fællesskab. Så udvikling i børne- og ungelivet vil jeg gerne måles på, og det kommer jeg også til at blive målt på.
Et tredje punkt, hvor vælgerne næste gang kan vurdere, om han har givet dem det, de ønsker, er i forhold til ældreområdet:
– Plejen til seniorerne den skal bare være der. Det er sådan noget, jeg aldrig nogensinde vil stille spørgsmål ved. Der skal være pleje til dem, der har brug for det. Punktum. Omvendt vil jeg også gerne arbejde endnu mere med forebyggelse. Men det er jo svært at måle på. Jeg kan bare konstatere, at vi bruger færre penge på hjemmehjælp, end vi gjorde for fire år siden. Omvendt bruger vi flere penge på forebyggelse. Er det fordi, vi har en dårlig hjemmepleje? Det vil nogen sige. Fordi man kigger på tal. Andre vil sige, at det er fordi, forebyggelsen virker. Det vil vi aldrig få valide tal på. Men jeg vil blive ved med at arbejde med forebyggelse. For jeg tror på, at det gode liv, er det aktive liv, det liv hvor man ikke bliver institutionaliseret.

Ønskes tillykke
Det banker på døren. Henrik Rasmussens sekretær kommer ind. Et par repræsentanter fra den private Gideonskole er kommet forbi med en buket blomster for at ønske tillykke med valget.
Henrik Rasmussen giver dem et af sine faste håndtryk og takker for blomsterne med et stort smil og en venlig bemærkning.
Kommunikation når den er tydeligst.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top