Døgnrapporten
dognrapporten.jpg
Uddrag fra Københavns Vestegns Politis døgnrapport fra uge 47 og 48

Politiet efterforsker tricktyveri
GLOSTRUP.
Lørdag den 25. november kl. 12.51 blev en 86-årig kvinde fra Glostrup udsat for tricktyveri på Leddet i Glostrup. Tricktyveriet skete i en elevator, hvor to mænd henvendte sig til hende. Da kvinden kom hjem, opdagede hun, at hendes pung var væk.

27-årig sigtet for kørsel uden førerret
GLOSTRUP.
Lørdag den 25. november kl. 02.03 sigtede politiet en 27-årig mand fra Glostrup for kørsel uden førerret, da han blev bragt til standsning på Dalvangsvej i Glostrup. Han erkendte forholdet.

92-årig forsøgt udsat for tricktyveri
GLOSTRUP.
Lørdag den 25. november kl. 14.00 kørte en patrulje til Asylvej i Glostrup, da en 92-årig kvinde angiveligt havde været forsøgt udsat for tricktyveri i sin opgang. Tricktyveriet skete, da en mand opsøgte kvinden i opgangen og viste hende et avisudklip, mens han forsøgte at stikke sin hånd i hendes taske. Kvinden opdagede det og bad ham om at gå, inden han nåede at tilegne sig noget.

Mand sigtet for kørsel i frakendelsestiden
GLOSTRUP.
Søndag den 26. november kl. 15.00 bragte en patrulje en personbil til standsning på Nordre Ringvej i Glostrup, hvor føreren, en 30-årig mand fra Stenløse blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden.

30-årig mand sigtet i flere forhold
BRØNDBY.
Mandag den 27. november kl. 15.14 kørte politiet til en tankstation på Gammel Køge Landevej i Brøndby, da en borger havde anmeldt, at føreren af en varevogn angiveligt var påvirket af euforiserende stoffer. Da politiet ankom til stedet, tog de kontakt til en 30-årig mand fra Egedal, som nægtede at have kørt varevognen. Politiet sigtede og anholdte ham for narkokørsel, ligesom han også blev sigtet for kørsel i frakendelsestiden og for at køre med nedslidte dæk. Han blev bragt til Albertslund Politigård, hvor han fortsat nægtede sig skyldig.

Politiet efterforsker bilbrande
GLOSTRUP.
Torsdag den 30. november kl. 00.01 kørte en patrulje til Stadionvej i Glostrup, da det var blevet anmeldt, at nogen havde set en mand sætte brand til to biler. Politiet undersøger fortsat årsagen til branden, men vil gerne høre, hvis andre beboere har bemærket noget usædvanligt omkring midnat, eller hvis nogen ved mere om den mand der blev set i området.

Manden beskrives som værende 170-175 cm. høj og var iført en sort hættetrøje med hætten trukket op over hovedet.

Københavns Vestegns Politi modtager gerne oplysninger fra vidner eller andre i sagen. Henvendelse i dagtimer eller døgnet rundt på telefon 43 86 14 48.

37-årig sigtet for kørsel uden førerret
BRØNDBY.
Torsdag den 30. november kl. 02.55 bragte politiet en personbil til standsning på Gammel Køge Landevej i Brøndby og sigtede føreren for kørsel uden førerret, da han tidligere har fået kørselsforbud. Føreren, en 37-årig mand fra Brøndby, erkendte forholdet.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top