Måtte nøjes med uafgjort
SPORT. Brøndby IF Futsal måtte nøjes med uafgjort mod Nørrebro BK Futsal, selvom holdet havde været foran det maste af kampen

Lørdag den 9. december skulle Brøndby IF Futsal forsøge at tage sæsonens anden sejr, da de gæstede Nørrebro BK Futsal.
Der gik ikke mange minutter, før der kom gang i målscoringen. Brøndby kom foran 1-0 ved Nicklas Bjørklund, men desværre udlignede Nørrebro allerede minuttet efter.
Resten af 1. halvleg stod der scoringsmæssigt kun Brøndby på. Det gik stærkt, da først Jack Castelijns bragte Brøndby foran på ny efter 14 minutter og Mohammed Youssef og Josef Fakhry kort efter gjorde det til 3-1 og 4-1 inden pausen.
Kort inde i 2. halvleg blev det også 5-1 ved Morten Ytte Olsen, inden Nørrebro med to mål fik reduceret til 5-3.
Jack Castelijns sørgede med sit andet mål for at gøre det til 6-3, inden Marc Nielsen udbyggede føringen til 7-3.
Uheldigvis gik det stærkt hen mod slutningen, da Nørrebro med fire mål på to minutter udlignede til stillingen 7-7 med fem minutter igen.
Med tre minutter igen fik Nørrebro et rødt kort, men trods hidsige stormløb i slutfasen og stolpeskud i kampens allersidste sekund måtte Brøndby nøjes med uafgjort efter ellers at have ført i langt det meste af kampen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top