Ny studieretning på gymnasiet
BG1.jpg
Brøndby Gymnasium kan præsentere en ny studieretning fra næste skoleår. Foto: Brøndby Gymnasium
BRØNDBY. Fra det kommende skoleår kan man få idræt og samfundsfag på højeste niveau samtidig på Brøndby Gymnasium

Brøndby Gymnasium tilbyder som ét ud af to gymnasier i Danmark, idræt på A-niveau, det højeste niveau.
Nu har gymnasiet så fået tilladelse af ministeriet til at udbyde Idræt A i en studieretning med Samfundsfag A fra skolestart 2018. Dermed bliver der mulighed for at fordybe sig i idræt og sundhed med et samfundsfagligt perspektiv. Faktisk er Brøndby Gymnasium det eneste gymnasium, der kan tilbyde studieretningen Idræt A – Samfundsfag A i hovedstadsregionen.
Den nye studieretning indebærer, at alle elever med en særlig interesse i idræt på højeste niveau, kan få det hér, hvis de søger ind på Brøndby Gymnasium, også selv om de ikke bor i nærheden.
Den nye mulighed glæder Pia Sadolin, rektor:
– Vi er glade for, at vi på den måde kan styrke den stærke idrætsprofil, vi altid har haft. Nu kan vi med Idræt A give vores elever et optimalt fagligt grundlag for at kvalificere sig til de bedste uddannelser inden for idrætsområdet. Og kombineret med Samfundsfag A giver det studieretningen et fagligt stærkt sundheds- og samfundsmæssigt perspektiv.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top