Nye boliger i Brøndby Strand, boliganvisning
DSC_0796.jpg

Til Brøndbys borgmester og relevante interesserede partier i Brøndby
I Brøndby Strand oplever vi p.t. den største boligsociale katastrofe i Danmark i mange år. På grund af det giftige blødgøringsmiddel PCB i vore boliger i fem højhuse i almene boligselskaber, skal vi desværre rive disse højhuse ned. Det omfatter nedrivning og fjernelse af cirka 320 lejligheder af forskellig størrelse.
Det siger sig selv, at der er mange ulykkelige skæbner blandt beboerne i de berørte lejligheder. Dels fordi beboerne generelt er meget glade for at bo i de dejlige højhuslejligheder og dels fordi alderssammensætningen er meget skæv.
En sammentælling i de to ældste højhuse viste for nogle år siden, at mere end 70 procent af beboerne var ældre end 70 år. Og mange har boet der i op til 40 år. Fordi det har været muligt at blive ældre der. Alene det forhold indikerer jo et kraftigt behov for let tilgængelige boliger. Som de konkrete lejligheder. Og selvfølgelig vil mange beboere gerne tilbage, selv efter en længere genhusning andet sted. Ligesom ventelisterne i øvrigt er meget lange. Altså kort og godt: Der er virkelig behov for flere nye almene boliger i Brøndby Strand. Og gerne hurtigt.
Flere partier har også givet udtryk for, at de meget stærkt ønsker boliganvisningen tilbage til kommunen. Tilsvarende har flere partier ligeledes udtrykt ønske om mulighed for boliger med boligform og boligtype, der dækker behov for forskelligheder og muligheder. Så må den logiske slutning da være, at borgmesteren og relevante interesserede partier i Brøndby aktivt støtter genopførelse af 320 almene boliger i de berørte boligselskaber i Brøndby Strand? Helt selvfølgeligt, og da specielt hvis man ønsker boliganvisningen tilbage. Hvad skulle ellers begrunde og støtte en (delvis) overdragelse af anvisningsretten igen til kommunen?

Svar 1
Af Kent Max Magelund (S), borgmester
Nedrivningen af de fem højhuse i Brøndby Strand er trist, men nødvendig. Vi kan ikke have beboere, der bor i potentielt sundhedsfarlige bygninger. Jeg tror, at jeg taler på alles vegne, når jeg siger, at vi helst ville have været det foruden. I fortsættelse af det vil jeg så også gerne sige, at vi i kommunen følger genhusningen tæt, og det er mit indtryk, at alt forløber planmæssigt via boligselskaberne og med respekt for beboernes ønsker.
Forslaget om nyt alment byggeri fra området forstår jeg fuldt ud. Det er et synspunkt, der selvfølgelig vil indgå i de samlede overvejelser om kommunens fremtidige boligpolitik, som netop er igangsat af en enig kommunalbestyrelse, og som den nye kommunalbestyrelse skal arbejde med i den kommende periode. Jeg vil selvfølgelig ikke foregribe de drøftelser, som vi skal have i det politiske rum, så derfor kommer der ingen løfter fra mig på nuværende tidspunkt, og det er jeg sikker på, beboere og boligorganisationerne har forståelse for.

Svar 2
Af Steen Andersen, Enhedslisten
Enhedslisten har i valgkampen markeret sig tydeligt, som det eneste parti, der har hovedfokus på at etablere flere almennyttige boliger. Vi mener ikke at anvisningen skal tilbage til kommunen, vi tror på nærdemokrati, og det er da også det, der er den helt grundlæggende ide i alment byggeri. Det er rigeligt med 25 % i kommunalt regi. Genhusningen er en opgave for boligselselskaberne, og der bliver jo arbejdet på at sikre alle beboere i de berørte ejendomme.

Svar 3
Af Vagn Kjær-Hansen (SF), formand for Teknik- og Miljøudvalget i Brøndby
Først og fremmest er det boligselskaberne som skal tage stilling til hvad de vil bygge i stedet for højhusene. De ejer jo grundene, og de skal også beslutte hvad der skal renoveres og ombygges i Grønby Strand-planerne. Jeg vil se velvilligt på deres ansøgninger.
Det er også boligselskabernes opgave at sørge for genhusning, og det er naturligvis en stor opgave. Genhusningen af de mange beboere fra PCB-højhusene betyder blandt andet, at der ikke er særlig mange ledige lejligheder til andre boligsøgende. Sådan må det være, for de PCB-ramte beboere er nødt til at komme foran i køerne.
Det vil være en misforståelse at bygge løs af almene boliger, bare fordi ventelisten er lang. Vi skal have et blandet tilbud af boliger i Brøndby, og det betyder at vi først og fremmest skal bygge andelslejligheder og ejerlejligheder. Dem har vi næsten ingen af i dag. Hvis husejere med friværdi kan købe en lejlighed, vil der være flere almene boliger til dem, som ikke har andre muligheder.
Efter SFs mening skal vi også bygge nogle ungdomsboliger og ældreboliger, og det bør være som almene boliger.
Med hensyn til boliganvisning ønsker SF først og fremmest, at boligselskaberne samarbejder om ventelisterne, så det bliver lettere at skrive sig op. Der skal være åbenhed om kriterierne for at få en almen bolig, og kriterierne skal være gennemskuelige. Jeg synes den opgave ligger bedst hos boligselskaberne, hvor det jo er medlemmerne som på demokratisk vis er med til at beslutte kriterierne.

Svar 4
Af Said Mo El Idrissi (RV), medlem af kommunalbestyrelsen fra 1. januar 2018
Hej Hr. Jeppesen Vi i Radikale Venstre er helt enige med dig i at vi har udfordringer med at få genhuset alle og gøre alle 100% tilfredse på samme tid. Men jeg tror at det bliver en permanent genhusning vi er ude i, da det kan tage flere år at få de nye huse på plads. Men vil beboerne tilbage så skal de selvfølgelige have den mulighed At få nogen investorer til at investere i ejerboliger til ca 3 millioner per stk,bliver nok svært på grund af beliggenheden og kunde grundlaget. Så det bliver almene boliger vi satser på, disse mener vi skal være på ca. 7 etager, med 4 boliger på hver etage. Ud af de fire boliger skal der være en ældrebolig og en ungdomsbolig, på den måde kan vi få en blandet beboersammensætning og få flere ungdomsboliger til Brøndby. Hvad angår boliganvisningen så mener vi heller ikke at det skal være kommunen, der skal styre det alene. Lige nu har kommunen anvisnings retten på over 25% af kommunens almeneboliger, dette vil desværre kun give ressource stærke familier fortrinsret og andre kommer længere ned i køen. Boligselskaberne skal blive bedre til at lave blandede beboersammensætninger i afdelingerne. Vi mener desuden at vi skal have samlet alle 9 boligselskabers boliganvisning et sted, så man kun skal søge og betale mellem 200-350 et sted, ligesom det de har i Hvidovre.

Svar 5
Af Allan Runager (DF), medlem af kommunalbestyrelsen
Dansk Folkeparti går ind for en retfærdig boligfordeling og for et bedre overblik over ledige almennyttige boliger, det overblik havde Brøndby Kommune tidligere i rigtig mange år.
Med en Danmarksrekord i almennyttige boliger, mener et flertal i Brøndby Kommunalbestyrelse ikke at vi skal opføre flere almennyttige boliger, når vi lige ser bort fra flere ungdoms- og ældreboliger som finansieres bedst almennyttigt.
Det kunne måske blive til noget på de 5 byggegrunde som opstår efter nedrivningen af de 5 højhuse. Enten som særskilte ejendomme eller som kombinerede unge ældre ejendomme.
Med sloganet ”Brøndby for livet”, vil vi først og fremmest tilgodese de ældre og mangeårige Brøndbyborgeres fortsatte tilknytning til Brøndby, når ledige boliger skal fordeles, derfor skal overblikket og boliganvisningen ligge hos Kommunen, som tidligere.
Det ønske havde kun Dansk Folkeparti, Venstre og en enkelt Socialdemokrat som mærkesag i valgkampen.
Efter et netop overstået Kommunalvalg, hvor emnet boliganvisning var et klart hovedtema i valgkampen, kan vi efterretlig konstatere at et flertal af vælgerne i Brøndby har stemt på partier, som ikke ønsker den kommunale boliganvisning tilbage. I et demokrati får man det, som flertallet har besluttet.
Boliganvisningens placering og eller prioriteret anvisning, er et emne som fortsat har en stor betydning, for den etniske og sociale sammensætning i vores folkeskoler og institutioner hvis den danske kultur skal overleve i sin nuværende form.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top