Tak for valget
DEBAT. Af Jan Høgskilde, Byrådsmedlem for De Konservative

Ved kommunevalget i sidste uge lykkedes det mig at blive valgt til Vallensbæk kommunalbestyrelse for de Konservative. I sagens natur kender jeg ikke alle, der stemte på mig, men jeg vil rigtig gerne have lov til at takke de, der betroede mig deres stemme. Jeg skal gøre alt det, der står i min magt for ikke at svigte tilliden.
På nuværende tidspunkt ved jeg ikke, hvad jeg får mulighed for at beskæftige mig med. Men jeg vil gøre mit yderste for at arbejde med de ting, jeg lovede i valgkampen. Og jeg vil gøre mit til at høre på politiske med- og modspillere. Vallensbæk har brug for, at vi alle kan tale med hinanden, dertil er kommunen ikke større. Og skulle du som vælger ønske at drøfte et spørgsmål med mig hører jeg rigtig gerne, ganske som jeg vil være aktiv på Facebook under Vallensbæk politik.
Mange tak for valget, jeg vil gøre mit for at leve op til det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top