Hvad ser du først? … modellen, politikeren eller muslimen?
MG_0402.jpg
Afrah Al-Jabouri er politiker, fotomodel og tørklædepige. Og det hele hænger fint sammen, mener hun. Foto: Rosa Palskov Hansen og Cecilie Gjerlev
BRØNDBY. Afrah Al-Jabouri er politisk aktiv, fotomodel og stolt af at være muslim, og det hele passer godt sammen. For derved kan hun fra flere fronter kæmpe imod den uretfærdighed, hun ser mange steder i det danske samfund

Vi har siddet på caféen en times tid. Mens vi har talt sammen, er folk kommet og gået. Nogle har bestilt mad i baren, én har bedt om at få en varmeblæser tændt og ved flere af bordene har par, kærester, forretningsforbindelser og venner, sat sig ned for at drikke og spise.
En gennemsnitseftermiddag på en gennemsnitscafé et gennemsnitligt sted i Danmark.
– Alle, der sidder herinde, har tænkt, hvad laver hun? Hun passer ikke ind. Sammen med én, der ikke ligner hende overhovedet. Sammen med en dansker. Hvordan kan det være?
Afrah Al-Jabouri, dansker, datter af en iransk mor og en irakisk far og kvinde, der selv har valgt at gå med tørklæde, taler langsomt og eftertænksomt. Når Afrah Al-Jabouri siger Brøndby, hvor hun har boet, siden hun var tre, gør hun det på den klassiske Vestegnsmåde, hvor ø´et bliver til et rundt og hult o, så Brøndby bliver til Broonby.
Ingen ved de andre borde kigger direkte på os. Men forestillingen om, at interviewet foregår midt på en scene forsvinder ikke igen. En fornemmelse Afrah Al-Jabouri, som dansk tørklædepige, kun alt for godt kender, når hun bevæger sig rundt i det samfund, hun på én og samme tid er en del af og alligevel ikke.
– Der er mange, der tænker, at muslimer og danskere er to forskellige ting. Men det er det ikke. Folk skal ikke blive bekymret for at se at to mennesker med forskellig religion sidde og tale sammen. Så den tanke om at muslimer kun må finde sig venner med samme religion, den holder altså ikke. Jeg håber, jeg er med til at ødelægge nogle fordomme om muslimer.

Opdagede modstanden
Afrah Al-Jabouri er uddannet kontorassistent, drømmer om at blive flyveleder, har været frivillig hos blandt andet Red Barnet og var kandidat ved kommunalvalget i november. Med andre ord lever og drømmer Afrah Al-Jabouri de unges liv og drømme. Men midt i dette mærker hun dog en stor uretfærdighed. Rettet mod muslimer og i særdeleshed mod muslimske tørklædepiger. En uretfærdighed, der fik Afrah Al-Jabouri til at handle, da kommunalvalget nærmede sig:
– Da jeg skulle afgive min vælgererklæring (så Nationalpartiet kan blive opstillingsberettigede til folketingsvalget, red.), kunne det ikke komme igennem systemet. Så ringede jeg til formanden for Nationalpartiet. Han fortalte, at det faktisk er et problem. Det var der, det gik op for mig, hvor uretfærdigt det er. Man lader andre partier komme igennem systemet, men dem man ikke bryder sig om, dem blokerer man fra systemets side. Vi kan godt løse de her IT-problemer. Jeg tænkte, at det ikke burde finde sted. Det vil jeg gerne fortælle folk om. Da partiet så manglede kandidater til kommunalvalget, tænkte jeg, at det var en god mulighed, så jeg stillede op.

Politikerne fører an
Ved kommunalvalget fik Afrah Al-Jabouri, der var Nationalpartiets ene kandidat i Brøndby, 135 personlige stemmer, og i alt stemte 161 personer på partiet. Afrah Al-Jabouri blev dermed ikke valgt ind i kommunalbestyrelsen.
Men kampen fortsætter:
– Vores mål er, at alle uanset baggrund og social status skal føle, at de har en aktiv plads i samfundet. Der er rigtig mange, der bliver forskelsbehandlet. Mange arbejdspladser vil hellere tage en praktikant, der hedder Jesper end Mohammed. Noget jeg også selv har kunnet mærke. Jeg sendte rigtig mange ansøgninger for at en få en kontorplads. Det tog et godt stykke tid, mens der var en fra min klasse, der fik to lærepladser, selvom hun var gravid. Det er jo forskelsbehandling på aller højeste plan. Vores mål er, at alle skal behandles lige på en retfærdig måde. For det går ikke, at folk bliver behandlet ud fra, hvordan de ser ud.
En forskelsbehandling Afrah Al-Jabouri mærkede ved kommunalvalget i november:
– Da jeg præsenterede mig på Nationalpartiets Facebookside, blev jeg beskyldt for en hel masse ting på grund af mit navn, som ikke lige ligner et dansk navn og fordi jeg har tørklæde på. Det, synes jeg, er vildt udemokratisk, da jeg ikke ser det som et demokrati at kunne stille op til et valg i fred og ro, uden at få tilsvininger af fremmede mennesker og blive kaldt for alle mulige grimme ord.
Uretfærdigheden bærer særligt en gruppe ansvaret for:
– Det er politikerne, der starter den uretfærdige behandling og mener, det er helt okay at stille særlige krav rettet mod muslimer. De angriber og beskylder os for mange ting. De giver ingen chance for, at man kan forklare sig. De vil ikke forstå dig. Uanset hvad man siger, så er det en trussel, fordi man har tørklæde på hovedet. Faktisk fører politikernes retorik til netop det modsatte:
– Der bliver hele tiden talt om, at piger, som går med tørklæde, er tvunget til det, og er undertrykte. Men jeg bliver mere og mere undertrykt af de politikere, som selv vælger at undertrykke mig ved at mene, at det er okay at forbyde tørklædet og føle, de har retten til at forsvare mig, uden at jeg egentlig har brug for det, da jeg ikke er tvunget til noget som helst eller er undertrykt.

Islam beskytter kvinder
I Danmark bliver muslimer ofte omtalt i ental. En forkert tankegang understreger Afrah Al-Jabouri. For der er stor forskel på at være dansk muslim med for eksempel somaliske rødder, eller at have iranske og irakiske rødder, som Afrah Al-Jabouri har. På samme måde abonnerer mange danskere også på den stereotype og forfejlede opfattelse, at islam per definition er kvindeundertrykkende. Men det er langt fra tilfældet:
– Faktisk går islam ind og passer på kvinderne. Fortæller kvinderne hvilke rettigheder, de har. Det er jeg super glad for. For så har jeg ligesom en religion at falde tilbage på, der henviser til, at vi kvinder faktisk har ret til det og det. Det er mange ting, der gør, at kvinder ikke er undertrykte.
Skal man tale om kvindeundertrykkelse i det danske samfund, ser Afrah Al-Jabouri den helt andre steder:
– Jeg har ikke set en reklame, uden der er en kvinde, der ikke har nedringet tøj på og viser lidt af sin krop. Først der vil man kigge på en kvinde. Men man bør i stedet se på en kvinde, hvis hun er stærk, klog eller har noget godt at sige. Det handler ikke om, hvor lidt tøj hun har på, eller hvordan hun ser ud. Kvinder er ikke objekter, de er mennesker af kød og blod. Man burde behandle dem med respekt. Det står der i Islam.

Model med tørklæde
Hermed er vi fremme ved det, der gør Afrah Al-Jabouri til noget særligt. For ud over at være stolt af at være dansker og tørklædebærende muslim, der mener, der er for meget fokus på kvindekroppe i det offentlige rum, er Afrah Al-Jabouri nemlig også model.
Ganske vist model med en helt bestemt holdning til, hvad hun vil lægge krop, hænder og ansigt til, men ikke desto mindre en model, man blandt andet kan finde i kataloget hos bureauet Basic Cph, og som er blevet brugt i flere i sammenhænge af såvel professionelle som amatørfotografer.
En beskæftigelse Afrah Al-Jabouri har haft i flere år. Derfor undrede det hende også, da Ekstra Bladet og BT tidligere i år kunne fortælle, at den første model med tørklæde havde fundet vej til kataloget hos et modelbureau. For den position har Afrah Al-Jabouri allerede har haft i flere år.
Og Afrah Al-Jabouri er stolt over at være model med tørklæde:
– Jeg har i mange år ønsket at vise den feminine side frem, som det ikke er særlig normalt at gøre i Danmark. Hvis man har lidt for meget make up på, så bliver man set som én, der er lidt for løs på tråden. Eller hvis man er model, så bliver man set på den der måde, okay er hun sådan en. Men jeg har haft lyst til at vise, at der kan være plads til både tørklæde og modelarbejde.
Så hvis det virkelig er sandt, som mange tror, at kvinder ifølge islam gør bedst gavn ved at gemme sig bort og holder mund, har Afrah Al-Jabouri et problem, både som kvinde og muslim. For modellivet passer godt til den, hun er som menneske:
– Jeg er meget ekstrovert, så modelarbejdet er også noget, jeg bare nyder at gøre. For jeg får en hel masse oplevelser og møder mange nye mennesker. Bare det at se resultatet fra de her fotoshoots og dele det med min familie og få feedback, det giver en form for glæde.

Tørklæde viser styrke
Afrah Al-Jabouri tager rollen på sig, hun vedgår, at hun for mange piger i omgangskredsen er en rollemodel, de kan spejle sig. Fordi hun er politisk aktiv, og fordi hun er model. Men først og fremmest fordi hun har modet til at sætte ord på den uretfærdighed, mange piger i hendes situation oplever, men ikke har modet eller lysten til at kæmpe imod.
– Som Natasha Al-Hariri har sagt, så skal man virkelig have mod for at gå med tørklæde i et land som Danmark. Det har jeg. For tørklædet viser, at jeg tør være mig selv. Jeg tør vise, at jeg er muslim. Det er ikke noget, jeg skammer mig over. Jeg tør fortælle folk på lang afstand, at der skal være en grænse mellem os to, når jeg har det her tørklæde på. Du kan ikke bare tale til mig, som du vil, tale nedladende til mig. Som for eksempel politikerne gør. Som tænker på forhånd, at vi tørklædepiger er tvunget til det. Det er lige præcis det, der viser, at jeg ikke er undertrykt. Jeg vælger selv at gå med det. For hvis jeg var undertrykt, så havde jeg taget det af for længst. Det er mange politikere, der undertrykker mig med de udtalelser. Jeg bukker ikke under og siger, at nu kan jeg ikke mere og tager det af. Tørklædet viser styrke.
Og den, der har modet og styrken skal kæmpe, mener Afrah Al-Jabouri:
– Hvis ikke der bliver gjort noget nu, som i nu, så kan der godt opstå et tørklædeforbud. Det frygter jeg. Det er lidt som om at træde mig over tæerne. Nu skal du tage noget af din personlighed af, nu tager vi noget fra dig. Hvis ikke det sker nu, så kommer det til at ske for den fremtidige generation. Hvis altså ikke vi kæmper imod.

Min mor er helten
Måske er det andre mennesker, der har sat sig ved bordene i caféen. Måske er det ikke. Men uanset hvad, ligner de alle etniske danskere, som Afrah Al-Jabouri kalder dem, der ikke ligesom hende har en to-sproget baggrund.
Og ingen, hverken dem her på caféen eller dem man kan se ud af vinduet, har tørklæde på. Så lige her kan man godt se det samfund og den virkelighed, Afrah Al-Jabouris beskriver:
– Jeg har mødt mange, der tøvende siger, må jeg godt spørge dig: Det er jo ikke fordi, jeg vil dømme dig, men er det din far, der siger, at du skal gå med tørklæde, Så er man jo dømmende alligevel. For der er ingen, hverken min far eller en ægtefælle, der tvinger mig til det. Det er noget, jeg gør af egen fri vilje, og som jeg er stolt over.
Men når nu tørklædet ikke er en begrænsning, så er det et adelsmærke, der forpligtiger, når man er Afrah Al-Jabouri:
– Jeg kæmper for at vise folk, at man kan være mange ting på én gang. Du kan godt være iraner, iraker og dansker på én gang. For det er jeg. Du kan godt være model og arbejde på et kontor eller noget helt tredje. Jeg vil fortælle de unge, at det er dem, vi har brug for, de betyder så meget i samfundet. Jeg vil kæmpe for de ældre. Den der debat med os og dem, den skal vi bare stoppe med. Vi er alle sammen Danmark. Der skal være plads til os alle sammen. Der er ikke noget forkert i, at du bærer en anden beklædning, end jeg gør. Det betyder ikke, vi ikke kan sidde og snakke sammen.
– Det kan da godt være, at jeg virker stærk.
Afrah Al-Jabouri tilhører den gruppe af danskere, der kan tage imod en kompliment og ikke straks forsøger at slå det hen eller at tale udenom.
– Men hvis du synes, jeg er stærk, så har du ikke mødt min mor endnu. Hun er ti gange så stærk. Det er ligesom hende, der har skubbet til mig og sagt, at jeg skulle gøre det her.
Ved de andre borde bliver der kigget i alle retninger end imod vores bord. Måske.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top