Mulighed for indflydelse på vandet
HOFOR_Brondby_Vand_220817_018_300ppi.jpg
Der er valg til forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i Hofors vand- og spildevandsselskaber. Dermed kan man være med til at diskutere mindre kalk i vandet, som der er kommet i Brøndby. Foto: Hofor
HELE OMRÅDET. Valget af forbrugerrepræsentanter til bestyrelserne i Hofors vand- og spildevandsselskaber går nu i gang. Borgere i Brøndby, Glostrup og Vallensbæk kan både stille op som kandidater og stemme

Hvordan indretter vi vores byer, så de er klar til et ændret klima med mere regn? Hvordan passer vi bedst på grundvandet, så de næste generationer også kan få rent vand i hanerne?
Det er et par af de udfordringer, som Hofor hver dag tager stilling til og forsøger at finde løsninger på.
Disse og andre indsatser kan kun gennemføres effektivt i samarbejde med forbrugerne. Som forbruger hos Hofor kan man derfor få indflydelse på beslutningerne ved at stille op til bestyrelserne i forsyningsselskabets vand- og spildevandsselskaber eller ved at stemme på to kandidater blandt de opstillede.

Valg i gang
Mellem den 29. januar og den 3. april 2018 skal der vælges to fælles forbrugerrepræsentanter til selskabets 16 vand- og spildevandsselskaber. Kandidaterne bliver valgt demokratisk blandt selskabets omkring en million forbrugere og sidder i bestyrelsen i fire år. Som forbrugerrepræsentant har man indflydelse på mange beslutninger.
– Når Brøndby, som den første kommune i hovedstadsområdet får leveret drikkevand med mindre kalk i. Så er det et eksempel på et emne, der drøftes i bestyrelserne, siger Hofors administrerende direktør Lars Therkildsen.

Brug din stemme
Lars Therkildsen opfordrer derfor selskabets forbrugere til at benytte muligheden for at få indflydelse:
– Vand, spildevand og klimatilpasning er væsentlige forhold, som vedrører os alle. Derfor er det naturligt, at forbrugerne får indflydelse på udviklingen af selskabet, og jeg vil opfordre alle i vores forsyningsområde til at bruge den indflydelse ved enten at stille op som kandidater eller ved at stemme på deres foretrukne kandidater.

• Alle myndige personer, der har ti stillere fra Hofors forsyningsområde, kan stille op. Man kan opstille som kandidat fra 29. januar til 28. februar 2018 kl. 12.
• Alle forbrugere i Hofors forsyningsområde – både virksomheder og myndige privatpersoner. Hofors forsyningsområde dækker Albertslund, Brøndby, Dragør, Herlev, Hvidovre, København, Rødovre og Vallensbæk, kan stemme.Man kan stemme fra 1. marts til 3. april 2018 kl. 12.
• Stil op eller læs mere på hoforvalg.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top