Ny sushirestaurant i Brøndby
HLA_4896.jpg
I oktober åbnede Kai Sushi på Brøndbyøster Torv. Så nu behøver man ikke længere køre ud af Brøndby for at få sushi. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Brøndby har fået en ny sushirestaurant. Det er Tanaka Kaiko, der har åbent Kai Sushi på Brøndbyøster Torv

Hvis man bor i Brøndby og får lyst til sushi, behøver man ikke længere at forlade byen. For Tanaka Kaiko har nemlig åbnet Kai Sushi på Brøndbyøster Torv.
– Vi serverer både mad her i restauranten og som udbringning og take away, fortæller Tanaka Kaiko, der tidligere har arbejdet som sushikok i andre restauranter, men som siden oktober har drevet sin egen sushirestaurant.
I sushi er friske råvarer altafgørende, fortæller Tanaka Kaiko:
– Det, jeg har allermest fokus på, er friske råvarer. Det kan jeg ikke gå på kompromis med, så jeg bruger tid på at skaffe de bedste og mest friske råvarer.

Fisk er sundt
En vigtig ingrediens i sushi er fisk. Dermed er sushi ikke kun godt. Det er også sundt, siger Tanaka Kaiko:
– Fisken gør sushi til en sund spise. Det er sundere end kød. Det er også en af grundene til, at folk kommer her i min restaurant. På den måde kan de nemlig få fisk på en lækker måde.
Menukortet i Kai Sushi afslører, at sushi findes i mange varianter. Men der er også andet end makiruller og nigiri, fortæller Tanaka Kaiko:
– Sushi og sticks, altså pinde med mad, er vores specialiteter.

Selv gjort klar
For overhovedet at kunne sælge sushi fra de lyse lokaler på Brøndbyøster Torv, har er der lagt en del kræfter i at gøre rammerne så attraktive som muligt, fortæller han:
– Der er brugt mange kræfter på at indrette restauranten flot. For det skal se godt ud i restauranten og være et rart sted at komme.
Og i følge Tanaka Kaiko har kunderne taget godt imod både maden og restauranten:
– Der er mange, der siger, det er et dejligt sted, og som godt kan lide maden. Der kommer for eksempel mange børnefamilier ind og spiser her.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top