Små har styr på trafikken
O.d-vindere.jpg
0.d fra Brøndby Strand Skole vandt den lokale afdeling af kampagnen Børn på vej. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Det blev to 0. klasser fra Brøndby Strand Skole, der vandt konkurrencen i den landsdækkende kampagne Børn på vej

I Brøndby Kommune skal alle børn være trafiksikre. Derfor satte kommunen i august plakater op ved alle skoler med budskabet ’Børn på vej’. Og af samme årsag har alle kommunens 0. klasseelever fået udleveret Min Trafikbog med opgaver om sikker trafik.
0. klasses lærerne har sendt klassens rigtige svar ind til den landsdækkende konkurrence Børn på vej, som kommunerne i Danmark, Rådet for Sikker Trafik og TrygFonden står bag.

Små eksperter
Nu har Brøndby Kommune fundet to vinderklasser ud af de i alt ti deltagende klasser i Brøndby. 0.d fra Brøndby Strand Skole blev ved lodtrækning kåret som årets vindere i Brøndby og 0.c fra samme skole løb afsted med andenpladsen.
Begge klasser blev fejret med en tur i Brøndens biografsal, hvor der var smølfefilm og popcorn på programmet til glæde for de små trafikeksperter.
Derudover fik 0.d, som konkurrencens lokale vinder, 1.000 kr. til klassekassen, som blev overrakt af Jane Krog, leder af skole og SFO-området i Brøndby Kommune.
– Jeg glæder mig over, at mange klasser deltog i år, for det er vigtigt, at de små trafikanter lærer om, hvordan man passer godt på sig selv og hinanden i trafikken. Vores små elever vil møde andre trafikkampagner, cyklistprøver m.v. senere og løbende i deres skolegang, for trafiksikkerhed er et fokus, vi har op gennem hele skoletiden, siger Jane Krog.
Kampagnen Børn på vej sætter fokus på, at alle børn skal lære at blive sikre i trafikken. Små børn lærer trafik ved at øve sig mange gange sammen med deres forældre. Store børn skal ofte have gentaget, hvad de skal have fokus på i trafikken.
Fælles for alle børn er, at deres forældre er rollemodeller i trafikken. Det og meget andet kan forældre læse om på www.sikkertrafik.dk/forældre.

0.c fra fra Brøndby Strand Skole fik en andenplads. Foto: Brøndby Kommune

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top