Vinterbadning er koldt men godt
vinterbadere_6.jpg
Onsdag besøgte redaktøren vinterbaderne i Brøndby uden at være i. Fredag måtte han afsted igen for selv at prøve det kolde gys. Foto: Flemming Schiller
BRØNDBY. Folkebladet besøgte vinterbaderne på Brøndby Strand. Og måtte et par dage senere tilbage for selv at gå i vandet

Det er svært at forstå, at nogen ganske frivilligt går i det kolde vand her i januar. Men det er der altså.
Blandt andet medlemmerne af Vinterbadelauget Bifrost.
Derfor havde Folkebladet sat Mette Aabrink, formand for Brøndby Kunstforening og nyvalgt medlem af kommunalbestyrelsen, og vinterbader, stævne onsdag morgen på stranden i Brøndby. For at høre, hvorfor hun og de andre medlemmer mener, det er en fornøjelse at springe i det kolde vand.
– Det er sådan en god start på dagen, siger Mette Aabrink, som vi går ned mod stranden.
– Ja, man kan mærke det resten af dagen, tilføjer Hanne Kristoffersen, der også er mødt op og har taget familiens hund med.
Der bliver badet hele dagen fra stranden. Men Mette Aabrink og Hanne Kristoffersen er en del af morgenholdet, altså den gruppe, der hopper i vandet, mens solen står op.

Vigtig del af hverdagen
Sammen med en mindre gruppe klæder Mette Aabrink og Hanne Kristoffersen om i et lille livredderskur på stranden og skynder sig hen over sandet og tangen.
– Det vigtigste er faktisk, at man har noget på fødderne. Det er på fødderne, man kommer til at fryse mest.
Et par ænder kigger på Mette Aabrink og Hanne Kristoffersen, mens de forsvinder ud i de lave bølger.
Selve opholdet i vandet tager ikke lang tid. Man skal blot ud og tilbage. Nogle tæller til et bestemt tal, men det vigtigste er, man får kroppen i.
– Det er som et kick, som man kan mærke resten af dagen, siger Mette Aabrink, mens hun tager håndklæde omkring sig.
Få minutter efter, de tog tøjet af, har de det på igen. Imens bliver der talt med de andre vinterbadere, der også er en del af morgenholdet. Et par er kommet fra Rødovre, og en dame er, som alle andre dage, cyklet fra Glostrup.
– Jeg kommer her hver dag, siger Mette Aabrink.
– Det er blevet en fast del af min daglige rytme.
– Ja, det er svært at undvære, tilføjer Hanne Kristoffersen.
– Både det at komme i vandet, men også det fællesskab vi har hernede.

Tilbage for at gå i
En tur i vandet tager ikke lang tid.
I dag tager seancen dog et par minutter ekstra. For en af de andre medlemmer af vinterbadelauget har haft succes med sin sygehusbehandling. Det skal fejres med en lille dram.
– Det er i grunden ikke noget, vi gør så tit. Kun på festdage.
– Hvad med dig, skal du ikke i? Der bliver kigget på journalisten, der nok tager imod drammen, men ikke har været i vandet.
– Du har sikkert glemt håndklædet, bliver der grinet fra en af de andre vinterbadere.
På vejen tilbage fra stranden lægger journalisten en video på Facebook for at fortælle, at man i næste uges udgave af Folkebladet (denne avis, red.) kan læse mere om vinterbaderne.
Hurtigt bliver der spurgt til, om journalisten var i. Da det ikke var tilfældet, må han tilbage fredag morgen for selv at hoppe i.
Og ja, vinterbadning giver kolde fødder og er angstfremkaldende at tænke på inden, men bagefter kan man godt fornemme det kick, vinterbaderne taler om.
Og som sikkert kan trænes, hvis man gør det hver dag året rundt.
– Hvis du har varme i bilsædet, er det godt at tænde det, siger Mette Aabrink, der endnu engang har begyndt sin dag med at træde ud i de kolde bølger. Klar til at begynde en ny dag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top