Frikirke handler om Gud og om hygge
frikirke-3.jpg
Foto: Jesper Ernst Henriksen
GLOSTRUP. Glostrup Frikirke tiltrækker kirkegængere fra store dele af Sjælland, men vil gerne have flere besøg af lokale, der savner et netværk

Det er mandag eftermiddag i Glostrup Frikirke. I det lille hus på Østervej er omkring 30 mennesker samlet til kirkens månedlige mandagscafé. Caféen har haft forskellige navne, og har blandt andet heddet ældrehygge, men er i år blevet relanceret som mandagscafé. På bordet står klassiske danske kager som fløderand og gammeldags æblekage og boller bagt med helt almindeligt hvedemel. Ved seks borde i rummet sidder i alt omkring 30 mennesker, de fleste er mennesker, der er over den erhvervsaktive alder. Det er meget de samme, der kommer hver den første mandag i måneden, når der er café.
Kirken har dog ikke et decideret medlemsskab, men ledes af et ældsteråd på tre personer – til generalforsamlinger kommer nogenlunde de samme, som kommer på alle mulige andre tidspunkter. Det er heller ikke et krav, at man betaler til kirken.
– Der går ikke indsamlingsbøsser rundt, og der er ikke nogen, der siger, man skal give penge. Man giver anonymt, siger Margrethe Kirkegaard, der er en af de frivillige i kirken.
I kirken hænger dog en postkasse til donationer.

Døber ikke børn
Kirken er i høj grad drevet af frivillige. Derfor er der ikke brug for en præst.
– I Folkekirken er det meget præsten, der er aktiv. Her kan alle tale med og om Gud. Unge og gamle, mænd og kvinder kan komme med noget, som de synes Gud har gjort for dem, siger Ida Schytt, der er en af dem, der kommer i Glostrup Frikirke.
Hun kommer fra Faxe-området og kører til Glostrup for at finde noget, som ikke findes i Folkekirken.
– Folkekirken kan ikke rigtig rumme os. Det er ikke så let at finde nogen, man kan sammen med, siger hun.
Glostrup Frikirke er på ingen måde indremissionsk og er ikke en del af en speciel retning indenfor kristendommen, den primære forskel til den almindelige folkekirke er mere frivilligt engagement og så det forhold, at man i Glostrup Frikirke ikke døber børn.
– Vi mener, man skal kunne træffe et oplyst valg, før man kan blive døbt, siger Ida Schytt.
Hun er lidt speciel i Glostrup Frikirke – hun er nemlig pære dansk. Kirken tiltrækker mange, der er født på Færøerne, hvor der er en stærk tradition for frikirker. Der er dog ikke en direkte forbindelse til de færøske kirketraditioner.

Handler lidt om gud
I kirken er de fleste gæster kommet igennem første portion fra kagebordet – og nogle er gået i gang med portion nummer to, da de finder salmebogen frem. Det er op til gæsterne selv at komme med forslag til, hvad der skal synges. 328 siger en, og så er det salme nummer 328, der bliver sunget.
– Mandagscaféerne handler ikke kun om Gud, men det er en kirke, og der bliver sunget nogle salmer. Der bliver også læst et lille stykke fra biblen og der er et indlæg eller et kort foredrag om noget, der har forbindelse til kristendommen. Sidste år hørte vi om Luther nogle gange, og vi har også hørt om Moder Teresa, siger Margrethe Kirkegaard.
Hun håber, at flere lokale Glostruppere i alle aldre vil kigge forbi til et stykke kage.
– Vores mål er, at flere Glostrup-borgere skal høre om Jesus Kristus. Jeg tror, der sidder mange især ældre i lejlighederne omkring kirken, der er ensomme. Dem vil vi gerne have til at komme herned, siger Margrethe Kirkegaard.

Sprogcafé
Ud over en relancering af caféen har kirken også startet en sprogcafé for kvinder i år. Den har åbent hver torsdag eftermiddag og er også gratis. Den bliver holdt af Gudrun Kjølbro, der som en del andre frivillige i kirken er fra Færøerne.
– Vi kan relatere til det at være fremmed i Danmark. Man føler sig noget hæmmet, hvis man ikke kan sproget, siger hun.
Sprogcaféen handler primært om at tale dansk og tale om dansk kultur. Den er en opfølgning på et tidligere tilbud om legestue for familier, der ikke kommer fra Danmark.
– Især blandt kvinder, er der mange indvandrere, der ikke kommer ud. Når vi kun holder det for kvinder, gør det det nemmere at få de kvinder til at komme ud, siger Kristvør Guttesen.
En stor del af de kvinder, der kommer til Danmark, kommer fra muslimske lande, men det er ikke et problem.
– Der var også mange muslimer i legestuen. Mange muslimske familier er mere trygge ved noget, der er kristent, end ved noget, der ikke har nogen forbindelse til religion, siger hun.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top