Politiet gav råd i kampen mod identitetstyveri
Ungepoliti.jpg
De unge i Unge for Ligeværd havde i sidste uge besøg af politiet for at tale om, hvad man kan gøre for at undgå identitetstyveri. Foto: Mogens Mathiesen
BRØNDBY. Politiet talte om kamp mod identitetstyveri med unge fra Unge For Ligeværd

En del af de unge, der kommer i Unge For Ligeværd (UFL), en forening som blandt andet igennem klubtilbud arbejder for at unge med særlige behov og udfordringer skal behandles ligeværdigt med andre unge, har været udsat for identitetstyveri.
Derfor havde den lokale afdeling af UFL tirsdag i sidste uge besøg af politiet, for at fortælle om hvad man skal passe på.
Mødet var fælles for de to klubber i Horsedammen, Tirsdagsklubben for 17-23 årige og Torsdagsklubben 18-45 årige.
De to betjente, Mustafa og Jørgen, holdt et oplæg om, hvordan folk via nettet og telefon aflokker andre oplysninger som bankkonto og cpr-nummer.
Betjentenes råd til de unge var, at man aldrig skal oplyse sit cpr-nummer eller kontonummer uanset hvad, og hvis man er i tvivl, skal man spørge en ven eller i Ligeværd.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top