Sådan kan cirkusgrunden komme til at se ud
36942-3.jpg
Sådan kan Skovsletten komme til at se ud. Foto: Tegning: Glostrup Kommune
GLOSTRUP. Cirkusgrunden i Hvissinge skal bebygges. På Kommunalbestyrelsens møde i januar blev et forslag til, hvordan det kan foregå, sendt i høring

Cirkusgrunden, der er området mellem Skovvangskolen og Egeskoven, ligger i øjeblikket halvtom.
I den østlige del af området ligger Ungdomsparken, mens resten er halvtomt med lidt træer, der har fået lov at vokse op.
På Kommunalbestyrelsens møde i januar blev et debatoplæg til en ny lokalplan for området sendt i forudgående høring.
Debatoplægget betyder, at borgere kan komme med forslag til, hvordan de synes grunden skal bruges i fremtiden. Kommunen er dog kommet med et forslag i debatoplægget.
Forslaget lyder på, at der skal bygges enten rækkehuse eller punkthuse i et bælte i den vestlige og nordlige del af grunden, så ungdomsparken kan blive bevaret. Det betyder at nogle områder, der lige nu er udlagt til rekreativt område bliver til boligområde.
Til gengæld bliver der taget lidt af Skovsletten til rekreative områder. Det er nemlig idéen, at Skovsletten skal være smallere og bugte sig lidt mere omkring Skovvangskolen, så trafikken bliver dæmpet.
Kommunalbestyrelsen var enige om at sende forslaget i høring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top