U14 basketdrenge til tops
basketball.jpg
U14 drengene fra Glostrup Basket fører deres række. Foto: Glostrup Basket
SPORT. Med en sejr over lokalrivalerne fra Hvidovre er Glostrup Basketballs u14 drenge i toppen af mesterrækken

Efter en flot første halvdel af sæsonen hvor u14 drengene for første gang skulle dyste i mesterrækken, er de efter jul kommet i Mesterrække B. Her er målet at være med i toppen.
Holdet spillede søndag i forrige uge den tredje kamp i rækken, her skulle de spille lokalbrag mod Hvidovre. Trods en kortvarig føring til Hvidovre, viste Glostrup deres evner og store bredde på holdet og trak fra til en sikker sejr på 64-49.
Det var samtidig holdets 3. sejr i træk og de er derfor ubesejret i den nye mesterrække. Det giver dem en placering som nummer 1. Der resterer syv kampe i sæsonen.
Klubbens u12 drenge er ligeledes kommet med i Mesterrække B efter jul. Efter to tætte nederlag, spillede de lørdag deres første hjemmekamp på høj kurv. Modstanderen var Sisu. Det hele ender i et drama hvor Glostrup drengene dog viser klassen og via flere scoringer fra straffelinjen hiver en flot 1 points sejr i hus 44-43.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top