Vinterferie med kultur
SylvesterSH-002.jpg
Master Drummer Sylvester Agbedoglo er en af de kunstnere, der både underviser og optræder i Brønden i Uge 8. Foto: Brøndby Kommune
BRØNDBY. Tirsdag, onsdag og torsdag i uge 8 arrangerer Brøndby Ungdomsskole KulturLAB for alle i Kulturhuset Brønden

Uanset om man er til elektronisk musik, dans, sammenspil, streetart, design eller kunstmaling vil der være mulighed for at udfolde sig, når Kulturhuset Brønden i vinterferien bliver omdannet til noget, der bedst kan betegnes som en åben musik- og kulturskole.
Alle tre dage er der således mulighed for at spille musik, både af den elektroniske og den mere traditionelle karakter, ligesom der hver dag er stort kreativt design- og kunstværksted i multisalen.
Derudover er der tre særlige indslag på programmet. Tirsdag er dansens dag, hvor der er svedige mooves på programmet, onsdag fylder Master Drummer fra Togo Brønden op med trommer og underviser i afrikansk trommedans, og torsdag afholder streetartisten Cheeky en graffitiworkshop i teltene udenfor kulturhuset.
Hver dag afsluttes der med en kort pop-up-performance.

Alle børn og unge mellem 6 og 18 år er velkomne.
Aktiviteterne er gratis.
Man kan se det samlede program for ugen på www.oplevbrondby.dk eller finde KulturLAB på Facebook.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top