Almene boliger skal være attraktive for alle
HLA_3815.jpg
Mattias Tesfaye (S), forhandler om regeringens udspil mod parallelsamfund. Han mener, man skal huske renoveringen af velfungerende almene boligområder. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Mattias Tesfaye (S) mener, det er vigtigt, at almene boliger forbliver attraktive for alle. Derfor skal renoveringer af velfungerende områder ikke gå i stå. Kent Max Magelund er bekymret for udsigterne for renoveringer i Brøndby

Det er fredag formiddag. Folkebladet har sat Kent Max Magelund (S), borgmester i Brøndby, og Mattias Tesfaye, valgt til Folketinget for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen, stævne på borgmesterkontoret.
For at få et indblik i forhandlingerne om regeringens udspil mod parallelsamfund, som blev offentliggjort den 1. marts, og hvor Mattias Tesfaye sidder med ved forhandlingsbordet på vegne af Socialdemokratiet.
Men naturligvis også for at få en fornemmelse af, hvad det kan komme til at betyde for Brøndby, at Brøndby Strand er kommet med på listen over udsatte boligområder.
For at få den rette forståelse af diskussionen, må man have forhistorien med, mener Mattias Tesfaye:
– Hver femte dansker bor i almene boliger, men i Brøndby er det to ud af tre. Så det, der i andre kommuner kan virke næsten ligegyldigt, har det i den grad betydning her. Mange af byggerierne i Brøndby og på Vestegenen stammer fra tiden omkring 1970 og trænger nu til renoveringer. Lige nu er der ikke så mange penge i Landsbyggefonden, da en del af pengene efter krisen blev brugt til at sætte gang i byggeriet. Men da der kommer penge igen fremover, kan vi godt begynde at budgettere med pengene.
Så langt er regeringen og Socialdemokratiet enig. Men herfra er tilgangen forskellig, siger Mattias Tesfaye:
– Lige nu står diskussionen om, hvad pengene skal bruges til. Regeringen siger, at vi i de kommende år skal bruge 21 mia. kr. i alt, heraf 12 mia. kr. i udsatte boligområder. Vi i Socialdemokratiet er sådan set ikke kritiske overfor at bruge 12 mia. kr. i udsatte boligområder. Men vi synes, det er for lidt at bruge ni mia. kr. Vi vil gerne have sat rammen op. Det andet er, at regeringen gerne vil tage 700 mio. om året ud af Landsbyggefonden og bruge til noget helt andet, noget der ikke har med renovering at gøre. Det vil regeringen blandt andet bruge til, at flere børn kan komme i daginstitutioner og andre initiativer, som bare er almindelig politik. Det burde lejernes penge egentlig ikke gå til.

Være attraktiv for alle
Konsekvenserne af forslaget om, at der blot er ni mia. kr. til brug i øvrige områder end de udsatte boligområder og ghettoområderne, er, ifølge Mattias Tesfaye på én og samme tid gode og dårlige for Brøndby:
– At der er afsat så mange penge til udsatte boligområder, som for eksempel Brøndby Strand og lignende områder i Ishøj og Tåstrup, skal Vestegnen ikke være så ked af. For derved får områder, der har brug for renoveringer virkelig del i pengene. Men problemet er, at der så ikke er så mange penge til de øvrige områder, altså andre dele af for eksempel Brøndby, som ikke er kategoriseret som et udsat boligområde.
Faren er således, ifølge Mattias Tesfaye, at det almene, altså at almene boliger er for alle, derved bliver presset:
– De dårligt stillede borgere har også brug for, at der i almene boliger bor almindelige mennesker. Så der også er forældre med overskud og ressourcer, der sender deres børn til fodbold med børn, der kommer fra hjem med færre ressourcer. Men hvis den almene sektor kun bliver til de fattige, dem med få ressourcer, så sker der yderligere en opsplitning. Derfor er der brug for at hele den almene sektor løbende bliver vedligeholdt, så det er attraktive boligområder for alle mennesker. Ellers bliver det uattraktivt for akademikeren og den brede middelklasse. Så bliver den almene sektor forslummet. Derfor kan vi ikke bare bruge Landsbyggefondens penge nede i Brøndby Strand, men må også bruge dem i Dammene eller i Højkær.

Tag ikke penge ud
Men hvis der skal bruges flere penge på andre områder end udsatte boligområder, er spørgsmålet, hvor de penge skal komme fra. Til det siger Mattias Tesfaye:
– Det vi (Socialdemokratiet, red.) synes, vi skal begynde med, er at tage de 700-800 mio. ud af ligningen, som regeringen vil bruge til andre ting end renovering. Regeringen siger, at hvis der er nogen, for eksempel i Gillesager, der vil have renoveret, så kan de bare optage et lån. De behøver ikke at få penge af Landsbyggefonden. Til det siger vi, at det skal man kunne. Det er her, den politiske diskussion står. Det er en diskussion af, hvorvidt alle Landsbyggefondens midler skal tilbage til den almene sektor, eller har regeringen ret til at bruge dem på alle mulige andre ting. Pengene bliver allerede nu brugt til for eksempel huslejenedsættelse eller boligsociale helhedsindsatser.
Kent Max Magelund er ikke overraskende enig med sin partikollega. Det vil få konsekvenser i Brøndby, hvis renoveringen af andre områder må nedprioriteres:
– Det er helt rigtigt. Med de renoveringer, vi står overfor, så får det da konsekvenser. Der er jo mange ting, der går i stå, hvis man fremover kun har en mia. om året. Men samtidig må vi naturligvis sige, at vi får del i de penge, der bliver øremærket de udsatte områder.
– Ja, siger Mattias Tesfaye, det er vigtigt at huske på, at Brøndby er den kommune i landet, når så mange bor i almene boliger, der vil blive hårdest ramt, hvis man begynder at bruge pengene på alt muligt andet. Dermed er faren, at Brøndby bliver mindre attraktiv for almindelige børnefamilier, hvor både far og mor går på arbejde

Lukke institutioner
I de første uger efter regeringen præsenterede sit udspil, har diskussionen i stor stil handlet om finansieringen, altså om pengene fra Landsbyggefonden.
Dykker man ned i udspillets 22 enkeltpunkter, er der dog også nogle af temaerne, der kan få stor betydning i en Brøndby-sammenhæng, ikke mindst spørgsmålet om institutioner og sproglig stimulering af børn.
Således foreslår regeringen blandt andet, at der maksimalt må nyoptages 30 procent børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution. Hertil kommer, at børn, der ikke er bosat i udsatte boligområder, ikke kan anvises pladser i daginstitutioner, der ligger i tilknytning til udsatte boligområder.
Et punkt, Mattias Tesfaye satte fokus på, da forhandlingerne gik i gang i sidste uge:
– Der ligger flere institutioner i Brøndby Strand Parkerne. Jeg spurgte ministeren (børne- og socialminister Mai Mercado, red.), om det ikke betyder, at de institutioner må lukke, når kommunen ikke må anvise børn til institutionerne. Til det svarede ministeren, at så må kommunen gøre disse institutioner så attraktive, at forældre udenfor området af sig selv søger disse institutioner. Som et redskab nævner hun skovbørnehaver. Det er et kæmpe problem, for det kommer ikke til at ske. Forældre, der bor længere væk, vil ikke tænke sådan.
Spørgsmålet om børn i institutioner er et andet punkt, hvor regeringen og Socialdemokratiet er enige et stykke af vejen, men også kun et stykke, fortæller Mattias Tesfaye:
– Regeringen mener, at børn, når de bliver et år, i udvalgte områder skal i institution. Vi derimod mener, at for alle børn, uanset hvor de bor, skal der gælde det, at når sundhedsplejersken kommer på besøg omkring et års alderen, og hvis hun vurderer, der ikke bliver talt ordentlig dansk, så skal barnet i institution. Regeringens kriterier er geografiske, vores er faglige.
Et punkt, hvor Brøndby Kommune kan vise vej, fortæller Kent Max Magelund:
– Her i Brøndby screener vi børnene tidligt for at få et indblik i deres sproglige kompetencer. Hvis sproget ikke er godt nok, så skal de modtage undervisning, og hvis forældrene ikke vil være med til det, så tager vi deres ydelse. Det har vi besluttet, så man ikke står i 0. klasse og er bagefter.

Måske muligheder
Forhandlingerne om regeringens udspil mod parallelsamfund foregår netop nu. Resultatet af forhandlingerne vil få konsekvenser i Brøndby, men også mange andre steder.
At de får konsekvenser i Brøndby skyldes, som Mattias Tesfayes peger på, at så mange bor i almene boliger i netop Brøndby.
Men de vil også kunne mærkes i Brøndby, siger Kent Max Magelund, fordi de foregår samtidig med, at der i Brøndby netop nu er et par store kommunale projekter til diskussion:
– Vi ved, at vi skal rive fem højhuse ned på grund af PCB-forgiftningen. Det giver naturligvis nogle muligheder.

Pengene fra Landsbyggefonden stammer fra beboerne i almene boliger. De første 30 år, betaler beboerne af på deres lån. De næste ti år betaler de penge til staten, der har været med til at finansiere byggeriet, og derefter bliver pengene skudt i Landsbyggefonden. Det sikrer penge til renovering og bevirker at huslejen forbliver den samme. Derfor har Brøndby og resten af Vestegnen fra 2010 og frem skudt millioner af kroner i Landsbyggefonden

2 kommentarer om “Almene boliger skal være attraktive for alle”

  1. Mette siger:

    Jamen hvorfor skal pengene fra landsbyggefonden gå til at rette mange års forfejlet integrationspolitik op? Det er de mennesker der bor i de almene boliger i hele landet der har indbetalt dem til hjælp
    til renovering af deres boliger. Beboerne har ikke været med til at bestemme hvem der skal bo der. Det har kommunerne og boligforeningerne. Det er rigtig mange boliger der afventer renovering hvor betaling efterfølgende vil ske ved hjælp af landsbyggefonden og for det resterende beløb som lejeforhøjelse.

  2. Lilly Pia siger:

    Det er sørgeligt at se, at administrationen i min boligforening er ligeglade med, hvor meget vi stiger i husleje. De trækker bare på skuldrene over, at vi ikke kan få de midler, som vi som lejere har indbetalt til. I stedet får vi huslejestigning på huslejestigning. Jeg har skrevet mig op til en mindre lejlighed, af samme grund, fordi den lejlighed jeg har er steget så meget, at den er blevet for dyr. Men når jeg modtager tilbud, står der, at det vil blive vurderet om der skal renoveres køkken 0g/eller badeværelse. Regnskaber og huslejeforhøjelse fås først når arbejdet er udført. Altså lang tid efter, at man skal give sit svar. Der står, at det kan løbe op i ca.1400 kr. om måneden i 20 år . Så sparer jeg jo ikke noget ved at tage en mindre lejlighed. Jeg har skrevet til administrationen i Brøndbyernes Andelsboligforening og fremlagt problemet. Chefen er irriteret over min mail, og svarer mig: Hvem havde du ellers tænkt dig skulle betale, hvis det ikke er lejerne!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top