Boligorganisationer: Regeringen tager vores penge
HLA_3810.jpg
I Gillesager/Lindeager frygter man, at regeringens udspil vil få konsekvenser for renoveringsplanerne. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY/VALLENSBÆK. Boligorganisationerne er enige: det er tyveri ved højlys dag at tage så stort et beløb fra Landsbyggefonden til at bekæmpe parallelsamfund. Boligminister mener derimod, at pengene bliver brugt til det, de skal

Regeringen vil tage penge fra renoveringer af almene boliger og bruge dem på indsatser mod parallelsamfund i udsatte boligområder.
Det betyder, at tiltrængte renoveringer, lejerne selv har sparet op til i Landsbyggefonden, bliver udskudt, hvis regeringens plan bliver vedtaget.
Sådan lyder konklusionen fra Bo-Vest, der administrerer 10.000 boliger i Brøndby, Albertslund, Greve og Ishøj for blandt andet Tranemosegård.
– Det er lejernes friværdi, man beslaglægger. Tænk, hvis man havde foreslået at gøre det samme med boligejernes friværdier. De penge, lejerne har sparet op i Landsbyggefonden, er deres friværdi, siger Vinie Hansen, bestyrelsesformand i Bo-Vest og næstformand i Boligselskabernes Landsforening (BL).

Vi vil ikke betale igen
Vinie Hansen er vred og ærgerlig over regeringens plan, som hun mener pålægger lejerne et urimeligt ansvar. Et ansvar de allerede har taget en gang.
– Vi har været med til at finansiere sociale indsatser i udsatte boligområder via huslejen. Vi har taget et ansvar på os, og man kan ikke bede os betale igen, ved at udsigten til helt nødvendige renoveringer og moderniseringer udskydes i årevis, siger Vinie Hansen.
Lejerne i Danmark sparer op til renoveringer og boligsociale indsatser via en del af huslejen, der indbetales til Landsbyggefonden.

En samfundsopgave
Ifølge regeringens plan skal Landsbyggefonden renovere for 21 mia. kr. i årene fra 2019-2026. Heraf skal 12 mia. kr. gå til at løse udfordringer med parallelsamfund.
Der er med andre ord godt og vel en milliard kroner om året til andre renoveringer, og det får konsekvenser, mener Vinie Hansen:
– En milliard om året dækker ikke engang de boligområder, der her og nu står på venteliste til en renovering. Det betyder reelt, at alle renoveringer uden for udsatte områder stopper fra 2020, og det er helt og aldeles uacceptabelt.

Fælles ansvar
Samtidig peger Vinie Hansen på, at da statsministeren fremlagde planen, kaldte han det en samfundsopgave at løse udfordringerne med parallelsamfund.
Ligesom hun mener, at udfordringerne med parallelsamfund skyldes flere års mangelfuld integrations-, uddannelses- og beskæftigelsespolitik.
Dermed er løsningen af problemerne, ifølge Vinie Hansen, også hele samfundet ansvar:
– Det er en fælles opgave at løse fælles problemer. Dem kan man ikke tørre af på en udvalgt del af befolkningen
Vinie Hansen foreslår således, at renoveringer af almene boligområder og løsning af udfordringer i udsatte boligområder håndteres hver for sig.
– Det er afgørende at modernisere og udvikle almene boligområder, så de er attraktive for nuværende og kommende beboere. Hvis vi ikke udvikler, og det kan vi ikke med regeringens udspil, mister områderne værdi, og så opstår der jo netop nye udsatte boligområder.

En svinestreg
Birgitte Mortensen, afdelingsformand i Gillesager/Lindeager er også rasende over regeringens plan. Hun frygter, det får konsekvenser i forhold til forestående renoveringer:
– Det er en svinestreg af dimensioner, hvis der tages penge ud af Landsbyggefonden. Det er lejernes opsparing, de stjæler af, og det er ikke første gang, det sker. Vi har ventet i otte år på at få en renovering, og kan nu se frem til, at det udskydes igen.
Udskudte renoveringer kan få fatale konsekvenser, frygter Birgitte Mortensen:
– De boliger, der venter på at blive renoveret, ender med at være i så dårlig en stand, at det koster endnu mere at renovere, hvis det udskydes. Boligerne bliver mindre og mindre attraktive og sværere at leje ud, og hvor mon vi så ender?

Store renoveringer
I Gillesager/Lindeager er behovet for en renovering i følge Birgitte Mortensen stort:
”Vi har en del nedslidte, små lejligheder, hvor beboerne i vinterhalvåret har svært ved at holde en ordentlig temperatur. Der skal foretages facaderenovering, vores installationer har opbrugt deres levetid med en masse løbende reparationer til følge. Gavlene er præget af dårlig isolering og skimmelproblemer. Der skal foretages betonreparationer, og der er behov for udskiftning af vinduer og døre. Vores køkkener er meget nedslidte og utidssvarende, og de fleste af dem er over 50 år gamle, og bør også udskiftes, siger Birgitte Mortensen.

Unfair
Også hos en af de andre boligorganisationer i Brøndby, Brøndby Boligselskab, er man utilfreds med regeringens udspil. Således hedder det i en udtalelse fra Brøndby Boligselskab:
– I Brøndby Boligselskab siger vi ja til fælles samfundsansvar og nej til unfair indgriben i de midler vi sparer op over huslejen. Parallelsamfund i Danmark er et anliggende for hele samfundet.
Videre hedder det i udtalelsen, som Folkebladet har modtaget fra Michael Buch Barnes, formand for Brøndby Boligselskab:
– Vi, i den almene boligsektor, er den største aftager af flygtninge og indvandrere i alle bydele i hele Danmark. Vi har velvilligt stillet os til rådighed med egne huslejekroner og Landsbyggefondens midler i utallige nødvendige tiltag. Det kan tydeliggøres på allerede eksisterende udførte og planlagte tiltag, på Landsbyggefondens liste – som vi ikke på noget tidspunkt, har til hensigt at løbe eller afvige fra. Renoveringsbehovet i parallelsamfundsområder, er i Landsbyggefonden opgjort til syv mio. kr. Regeringens indgreb i Landsbyggefondsmidlerne er meddelt til 12 mia. kr. – man kan undre sig over, hvad de resterende 5 mia. kr. så skal bruges til.
Og til stadighed presser spørgsmålet sig på: Skal lejernes opsparing igen betale for regeringens manglende vilje til at tage ansvar?

Dårligt stillede betaler
Kritikken af finansieringen af regeringens udspil begrænser sig ikke til Brøndby.
Også i Vallensbæk har man undret sig.
Faktisk kan diskussionen, mener Katja Lindblad, formand for Vallensbæk Boligselskab, koges ned til ét enkelt spørgsmål:
– Er det rimeligt, at den almene sektor skal betale for en fejlslagen politik på områder som integration, psykiatri og socialt? Det synes jeg helt ærligt ikke.
Katja Lindblad mener, at der er mange ting i udspillet, der peger i den rigtige retningen. Men netop finansieringen er hel skæv:
– Naturligvis skal Landsbyggefonden være med til at finansiere dette. Men ikke i det her omfang. Det er helt forkert. Der er en mio. danskere, der bor i almene boliger, mange af dem er blandt de mest udsatte i det her land Det kan da ikke være rimeligt, at de skal betale for en fælles samfundsopgave.

Beboere ikke hørt
På sociale medier florerer en underskriftsindsamling mod at lade Landsbyggefonden finansiere regeringens udspil.
Den har Katja Lindblad underskrevet, ligesom hun og resten af bestyrelsen i Vallensbæk Boligselskab opfordrer beboerne til at gøre det samme.
Denne folkelige protest falder ifølge Katja Lindblad helt i tråd med et demokratisk problem i regeringens tilgang til problemstillingen:
– Det er ærgerligt, at man ikke hører beboerne i forbindeelse med dette. Udspillet og lovpakken kommer samtidig. Det gør høringsprocessen meget kort, og giver beboerne meget ringe mulighed for at deltage i debatten. Men det er de almene beboere, som har sparret de penge op, som alene skal betale for lovpakken.
En tankegang, der ifølge Katja Lindblad udfordrer den almene sektors betydning som væsentlig samfundsaktør:
– Det her er et opgør med den store sociale indsats, den almene boligsektor udfører for hele Danmark, eksempelvis ved at vi stiller boliger til rådighed for kommunerne til udsatte grupper. Det er virkelig problematisk.

Også i Vallensbæk
I Vallensbæk Kommune er der ingen boligområder på hverken ghettolisten eller listen over udsatte boligområder.
Dermed kunne man mene, at Vallensbæk Boligselskab kunne læne sig tilbage og melde hus forbi.
Men det risikerer at gå ud over alle beboere, også os i Vallensbæk Boligselskab, siger Katja Lindblad:
– Det kan også ramme i Vallensbæk. Hvis vi kommer til at stå overfor en stor renovering, så kan det være, der ikke er penge til det, fordi pengene i Landsbyggefonden bruges i meget få områder, selvom alle beboere i Danmark har sparet op i fonden. Så det kan helt sikkert komme til at få betydning i Vallensbæk.
Så også fra Vallensbæk og Katja Lindblad er opfordringen klar:
– Fingrene væk fra Landsbyggefondens penge. Det er ikke de dårligst stillede, der skal betale for årtiers fejlslagen integrationspolitik.

Minister: god mening
Da regeringen 1. marts fremlagde sit udspil, Ét Danmark uden parallelsamfund, skete det i Mjølnerparken inde i København.
Det var statsministeren, der stod i spidsen for præsentationen, men med sig havde han hele syv fagministre.
Det var med andre ord en plan, som involverer mange ministerielle fagområder.
En af de ministre, der var med ved præsentationen, var Ole Birk Olesen (LA), transport-, bygnings- og boligminister.
Folkebladet har spurgt ministeren, hvorfor det netop er penge fra Landsbyggefonden, der i stort et omfang skal finansiere regeringens initiativer.
Men det er der ikke noget odiøst i, mener Ole Birk Olesen i et skriftligt svar til Folkebladet:
– Det har altid været Folketinget, der har disponeret over Landsbyggefondens midler til renoveringer og boligsociale indsatser m.v. til den almene boligsektor. Landsbyggefondens midler kan kun anvendes, når der er vedlaget en lov herom på baggrund af boligaftalerne. Landsbyggefonden er oprettet med det formål at finansiere den almene boligsektor.
Faktisk mener Ole Birk Olesen ifølge sit skriftlige svar til Folkebladet, at den foreslåede finansiering sker i overensstemmelse med den hidtidige praksis:
– Det er heller ikke nyt at anvende en del af Landsbyggefondens midler til de udsatte områder i boligaftalerne. Regeringen lægger op til at øremærke cirka 12 mia. kr. til de udsatte områder i næste aftaleperiode, der løber fra 2019 til 2026. Det svarer til 57 procent af den samlede ramme på ca. 21 mia. kr. fra Landsbyggefonden, som foreslås afsat til renovering, boligsociale indsatser, infrastrukturforbedringer og nedrivninger mv. Til sammenligning er knap halvdelen af Landsbyggefondens midler siden 2011, blevet brugt til renovering, boligsociale indsatser, nedrivninger og infrastrukturforbedringer i de udsatte boligområder.

Stadig mange penge
De boligorganisationer, Folkebladet har været i kontakt med, frygter samstemmende for, at regeringens foreslåede prioriteringer kan få fatale konsekvenser for den almene vedligeholdelse af den almene boligsektor.
Den frygt deler Ole Birk Olesen ikke:
– Der vil fortsat kunne udføres mange renoveringsprojekter uden støtte fra Landsbyggefonden. Fondens renoveringsstøtte er kun til ekstraordinære renoveringer. Almindeligt vedligehold og renovering håndteres og betales af afdelingerne selv på baggrund af løbende opsparing. Sådan som det også er tilfældet med alle andre boligformer i Danmark.
Faktisk kan man, mener Ole Birk Olesen, argumentere for, at forslaget om at bruge penge fra Landsbyggefonden, netop tager afsæt i en tanke om fællesskab:
– Landsbyggefonden har aldrig været tænkt som en vedligeholdelseskonto for den enkelte boligforening, sådan som vi kender det fra private udlejningsboliger. Landsbyggefondens støtteordninger har grundlæggende til formål at hjælpe boligafdelinger, der er nødlidende. Ordningen er en solidarisk ordning, hvor de stærke boligafdelinger sikrer de svage boligafdelinger.

3 kommentarer om “Boligorganisationer: Regeringen tager vores penge”

  1. Jeg er helt enig med boligforeningerne. Regeringen bruger lejernes penge til deres ghettoplan, i stedet for selv at tage det økonomiske ansvar.
    Det kan ikke undgå at gå ud over de mange nødvendige renoveringer i Brøndby, hvis regeringen får lov til at tage lejernes penge.

  2. nanna bock siger:

    er helt enig i, at det ikke er fonden der skal stå for skud. 30 års elendig integrationspolitik lander et sted .. hos den på respektive tidspunkt siddende regering. Kan man smide mia. i grams via Skat, investerer i et højaktivt krigsberedskab inkl flyvende IC4 F35 fly, give skattelettelser, gyldne bimse bonusser etc. så kan man sikkert også finde ud af at løse dette udenom fonden.
    Lader til LA ala VLAK helt har mistet forbindelsen til egne værdier ift at belaste borgerne.

  3. Steen Andersen ( Enhedslisten Brøndby ) siger:

    Der er efterhånden tradition for, at den til enhver tid siddende regering henter penge i landsbyggefonden til andre formål, end det der er hensigten. Det har siden 2002 betydet at der er forsvundet milliarder af kroner til andre formål, og har på den måde både udsat og fordyret renoveringer, med uforholdsmæssigt store huslejestigninger som resultat. Thorning regeringen halverede en renoveringspulje i 2014, noget som den nuværende regering ikke har tænkt sig at ændre på. Tilbage i 2008 hentede den borgerlige regering 10 mia ud af fonden, noget som Thorningregeringen ikke rettede op på. Nu er vi der igen, og flere regeringsbærende partier protesterer mod de nye planer om indhug i landsbyggefonden. Vi skal huske at spørge dem, har de tænkte sig at ændre på de forhold når de senere sætter sig på regeringsmagten. Det er nok tvivlsomt, vi har ikke set eksempler på det endnu. Således lidt politisk forbrugeroplysning

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top