Fattigdom stjæler barndomsminderne
HLA_3364.jpg
Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Ifølge en ny undersøgelse lever knap 50.000 børn i fattigdom i Danmark. 460 af dem bor i Brøndby. Folkebladet har besøgt en familie, hvor fattigdommen er en del af hverdagen

– Han går glip af mange barndomsminder. Jeg kan huske, hvordan jeg selv som barn var på ferie med min familie. Men det kommer han ikke.
Sådan sammenfatter en Brøndbyfar den økonomiske situation, han og hans lille familie befinder sig i.
En ny undersøgelse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) viser, at antallet af børn, der bor i en familie, hvis indkomst ligger under fattigdomsgrænsen, i 2016 var på 48.300. En stigning på 10.500 børn i forhold til året før.
Undersøgelsen viser samtidig, at 460 af disse børn i fattige familier bor i Brøndby. Et tal, der svarer til en hel årgang plus yderligere en klasse af skoleelever i Brøndby.
Med andre ord, så er en opvækst i fattigdom noget en stor gruppe af Brøndbybørn kender til fra deres egen opvækst.
Folkebladet har fået lov til at besøge en af Brøndbyfamilierne, der bor et sted i Brøndbyøster og består af mor, far og en søn på ti år, for at høre hvordan det påvirker dem og deres hverdag.
Interviewet foregår, mens sønnen er i skole og forældrene vil af hensyn til ham gerne være anonyme. Men Folkebladet kender deres identitet.

Ingen fødselsdag
Faren, som i denne sammenhæng kunne hedde Peter, stammer oprindeligt fra Jylland og netop de barndomsminder, han selv har, men ikke kan give sin egen søn, er en af konsekvenserne af familiens fattigdom:
– Han har aldrig været i Tivoli. Vi er flere gange gået forbi, og han har spurgt, om vi ikke skulle derind. Men det har vi ikke råd til.
Moren, hun kunne hedde Anne, tilføjer:
– Vi har i to år ikke haft råd til at fejre hans fødselsdag. Det er forfærdeligt at tænke på.
Anne trækker vejret dybt et par gange.
– Det, der i grunden er aller værst, er, at han er holdt op med at bede om ting. For han ved, vi ikke har råd til det. I stedet siger han, at han vil skrive til mormor og farmor. Så giver de ham af og til noget.

Ikke-grænsen
Danmark har ingen fattigdomsgrænse. Dermed eksisterer fattigdommen heller ikke. I hvert fald ikke på papiret.
I kortlægningen af fattigdom tager AE derfor udgangspunkt i den fattigdomsgrænse, den tidligere regering indførte i 2013, men som den nuværende regering afskaffede i 2015. En fattigdomsgrænse de fleste eksperter på området ikke desto mindre er enige om at bruge, når fattigdommens omfang i Danmark skal kortlægges.
Ifølge denne tidligere fattigdomsgrænser er man fattig, hvis man gennem tre år i træk har en indkomst, som er under halvdelen af medianindkomsten, ikke har formue på over 100.000 kr. og ikke er studerende.
I den nye undersøgelse indfører AE dog begrebet et-årsfattige, altså personer der blot i et enkelt år lever op til kriterierne.
Ser man på de konkrete tal for fattigdom skriver AE:
– For en enlig person er fattigdomsgrænsen på 110.100 kr. efter skat om året eller 9.200 kr. om måneden. Det er opgjort efter skat og skal dække alle udgifter til for eksempel bolig, mad, forsikringer, tøj, medicin, transport, reparationer, fritid osv.

Huslejestigning presser
Familien, Folkebladet har besøgt, består af tre personer. For denne familietype er beløbet 212.800 kr. om året, eller 5.900 om måneden. Et beløb der skal dække mad, boligudgifter, tøj, tandlægeregning og alt andet. Et beløb familiens økonomi balancerer lige rundt omkring, og som har gjort det nødvendigt at være meget skarp på udgifterne, fortæller Peter:
– Jeg er på dagpenge og har cirka 7.500 tilbage efter skat. Det er de penge, vi bruger til mad, tøj og den slags. Anne har også været på kontanthjælp, men er netop kommet i ressourceforløb. Hendes indkomst bruger vi til husleje og faste udgifter. Så det er de penge, jeg får, vi skal leve for hver måned.
I sådan en situation tæller hver krone, fortæller Anne:
– Vores husleje er lige nu på 5.600 kr. Men vi frygter, at der vil komme en huslejestigning på op til 1.500 kr. Det vil vi i den grad kunne mærke.

Kontanthjælpsloftet
Årsagen til, at 48.300 børn lever i fattigdom, skyldes ifølge AE særligt én bestemt ting:
– Den store stigning i antallet af børn, som er under fattigdomsgrænsen, skyldes blandt andet kontanthjælpsloftet. De nyeste tal for fattigdom er fra 2016, hvor kontanthjælpsloftet var indført i tre måneder. Men selvom det kun har været indført i tre måneder af året, har det alligevel bidraget til den kraftige stigning i antallet af børn under fattigdomsgrænsen.
Et synspunkt, Jonas Schytz Juul, analysechef i AE, uddyber således:
– 10.500 børn er røget under fattigdomsgrænsen på et enkelt år. Det er en rekordstor stigning i antallet af fattige børn. Den voldsomme stigning skyldes i høj grad kontanthjælpsloftet.
Og ifølge Jonas Schytz Juul er der ikke noget overraskende i, at Brøndby er et af de steder, hvor fattigdommen har bidt sig fast:
– Stigningen har været særlig stor i de kommuner, som i forvejen havde en relativ høj andel af fattige. I en række kommuner kan vi nu se, at mere end fem procent af børnene er under fattigdomsgrænsen. Det svarer til mere end en elev i hver skoleklasse (tallet for Brøndby er 6,2 procent, red.).

Skal kunne betale sig
Både da kontanthjælpsloftet blev vedtaget i marts 2016 og efterfølgende, har det været regeringens holdning, at kontanthjælpsloftet skal motivere personer udenfor arbejdsmarkedet til at komme i beskæftigelse eller uddannelse.
Således sagde Jørn Neergaard Larsen (V), daværende beskæftigelsesminister, i forbindelse med vedtagelsen af kontanthjælpsloftet:
– Det har været vigtigt for regeringen, at kontanthjælpsloftet har den rette balance mellem et rimeligt forsørgelsesniveau på den ene side og et reelt incitament til at arbejde på den anden.
Desuden skulle kontanthjælpsloftet, understregede Jørn Neergaard Larsen, sikre en fair samfundsmæssig balance:
– Det er ikke bare sund fornuft, det er også ret og rimeligt over for de mange mennesker, der hver dag står op og går på arbejde.
En holdning Anne og Peter sådan set er enig i. Alligevel har virkeligheden, i hvert fald i dette tilfælde, vist sig ikke at stemme overens med den politiske intention:
– Jeg er uddannet jurist og har været ledig i cirka tre og et halvt år. Jeg vil tro, jeg har søgt 1.000 jobs, men faktisk er jeg holdt op med at tælle. Jeg kan godt finde på at søge to-tre jobs om dagen. Men der er altså ikke kommet noget ud af det endnu.
I sagens natur vil Peter gerne bruge den lange videregående uddannelse, han har taget, i en relevant sammenhæng. Men omvendt vil han gerne have et job. Derfor har han udvidet området for jobsøgningen:
– For kort tid siden søgte jeg job i Netto. Men det fik jeg ikke, jeg fik at vide, at jeg var overkvalificeret.
Peter mener selv, han har de rette kvalifikationer, men mangler det, der ofte er afgørende i jobsøgningssituationer:
– Det er ikke sådan, at jeg aldrig kommer til samtale. Det gør jeg af og til. Men jeg har ikke det nødvendige netværk til at få et job. Det er naturligvis ærgerligt.

Vil gerne bidrage
Efter folkeskolen gik Anne i gang med en uddannelse som kok. Men da firmaet gik konkurs, blev uddannelsen aldrig færdiggjort. Siden har hun arbejdet med mad i forskellige sammenhænge, og vil, selvom hun siden har fået diagnosen borderline og har haft en svær depression, gerne fortsætte med at arbejde indenfor dette område:
– Jeg vil som alle andre gerne bidrage. Men jeg har haft nogle problemer, der gør, at jeg ikke kan arbejde under normale betingelser. Men hvis der nu fandtes et job, hvor der kunne tages hensyn til mine udfordringer, for eksempel ved, at kunne starte med at arbejde en time eller to om dagen, så ville jeg gerne arbejde. Men den slags jobs findes bare ikke.
Anne er netop kommet i et såkaldt ressourceforløb. Det skal, igennem samtaler med psykolog, læger og sagsbehandler, hjælpe hende frem til en afklaring af, hvad hun kan. Men det er vanskeligt:
– Det er som om, sagsbehandlerne mistror, det jeg siger. Man skal hele tiden bevise, at man er syg, og det er jeg altså.

Ved det godt
Anne og Peters søn er i skole, mens interviewet foregår. Og selvom Anne og Peter således gør alt for at beskytte ham imod at gennemskue den økonomiske virkelighed i familien, er han godt klar over, hvordan det står til, mener Anne:
– Han ved det godt. Han kan ikke, som de fleste andre børn i skolen, fortælle om ferier, han har været på. For han er ikke på ferier. Han er om sommeren således alene på besøg hos mine eller Peters forældre. Ligeledes er det legetøj, han har, aldrig nyt. Det er for eksempel en gammel og brugt, playstation, han har.
Og sådan en opvækst har konsekvenser. For Annes og Peters søn, og for de andre 459 børn i Brøndby, der ifølge undersøgelsen fra AE vokser op i fattigdom:
– Vi køber aldrig nyt tøj. Det er noget, vi enten får eller skaffer som genbrug. Det er noget jeg bruger en del tid på og er blevet ret god til, fortæller Anne.

Lever af andres rester
Som tidligere ansat i forskellige køkkener og restauranter har Anne fokus på kost og ernæring. Men når pengene er begrænsede, er det et sted, hvor man må træffe nogle svære valg:
– Vi gør alt, hvad vi kan for, at han får en sund og nærende kost. Men jeg er da bekymret for, at det kommer til at gå ud over hans kost.
Når man kigger rundt i lejligheden her i et hjørne af Brøndbyøster, er svært at få øje på noget, der signalerer fattigdom. Der er de sædvanlige familiefotos, der er de sædvanlige børnetegninger og der er møbler og boghylder, man kunne tage ud af denne lejlighed og sætte ind i så mange andre danske hjem, uden man ville tænke, at fattigdommen dermed var flyttet ind. Men fattigdommen er en del af familiens hverdag. Hver dag. På alle måder.
– Ja, vi har prøvet at gå sultne i seng.
Det lader ikke til, at spørgsmålet kommer bag på Peter.
– Da Anne var på sygedagpenge, gik vi nogle gange sultne i seng. Så vores søn ikke skulle gøre det. Derfor har vi også nogle gange skraldet, altså kørt rundt en hel nat og indsamlet overskudsmad. Han ved det ikke. For han var ikke hjemme, når vi gjorde det. Det er ganske udmærket mad, og da Anne jo har arbejdet med mad, har vi ikke serveret noget, der ikke var i orden. Men ja, han har fået det serveret.

12 kommentarer om “Fattigdom stjæler barndomsminderne”

  1. britta momme siger:

    Vi har en forfærdelig regering, og det har aldrig været så borgerligt og højreorienteret som nu. Der er overhovedet ingen respekt for almindelige mennesker. Og at man ikke har ” netværk”, – lad os kalde det nepotisme i fuld udblæsning. Man skal være inde i varmen med vennerne i Venstre for at få job. Venstre har overhovedet ingen føling med, hvad de foretager af indgreb. Kontanthjælpsloftet er det mest modbydelige nogensinde……Det får uoverskuelig konsekvenser nu og mange år frem.

  2. Jette Dyrekær siger:

    Vil gerne invitere denne dreng på en tur i Tivoli, er folkepensionist, mormor og oldemor, ville glæde mig at invitere ham på sådan en hyggelig dag.❤️❤️❤️❤️

    1. Heiner Lützen Ank siger:

      Tak for hilsen, Jette. Det er et fint tilbud. Jeg er sikker på, at familien ser dette og kontakter mig, hvis de har lyst til at tage imod dit tilbud.
      mvh Heiner, redaktør

  3. Kirsten Kristensen siger:

    Jeg ved ikke, om der er noget jeg har misforstået. I skriver, at indkomsten er 212.800,00 om året, og netto er 5.900,00. Det kan jeg ikke få til at passe. Har i regnet med boligydelse og børnetilskud med? Med venlig hilsen Kirsten Kristensen

    1. Hanne siger:

      Har forældrene mon overvejet, om de selv kunne gøre noget, så deres familie ikke skal leve i armod.
      Arbejde for eksempel …

      1. Heiner Lützen Ank siger:

        Tak for kommentar Hanne. Jeg håber, det tydeligt fremgår af artiklen, at moren og faren bestemt har lyst til at arbejde og bidrage

    2. Heiner Lützen Ank siger:

      Tak for kommentar, Kirsten. Vi har taget afsæt i disse satser: http://bm.dk/da/Satser%20for%202018/Satser%20for%202017/Kontanthjaelp.aspx
      Der kan være forskellige tilskud, der har indvirkning på familiens økonomi. Men faktum er, at familien, når alt er betalt, har 7500 kr. per måned til tre personer. For at understrege vanskeligheden ved at bestemme, at familien lever under fattigdomsgrænsen, har vi bevidst brugt formuleringen, at de befinder sig i området omkring fattigdomsgrænsen

  4. Stegemüller siger:

    Jeg vil gerne hjælpe denne familie. Jeg har af og til mad i overskud. Maden er sund og 100 pct. økologisk fra Aarstiderne. Det er mest grøntsager, men af og til også kød og fisk. Alt er beregnet til en person, men er man dygtig som Anne, kan det garanteret sættes samme på 100 nye måder.

    Jeg har ikke bil, så familien skal selv kunne hente det i Hvidovre.

    Venlig hilsen
    Hanne B. Stegemüller

    1. Heiner Lützen Ank siger:

      Tak for hilsen. Det er et fint tilbud. Jeg er sikker på, at familien ser dette og kontakter mig, hvis de har lyst til at tage imod dit tilbud.
      mvh Heiner, redaktør

  5. mette løgstrup siger:

    Ja, jeg vil gerne støtte op om Kirsten Kristensens spørgsmål. Der må have indsneget sig en fejl, måske fra journalistens eller redaktionens side, tallene i artiklen passer ikke.
    Det er vigtigt at de faktuelle informationer er korrekte i en artikel som denne, da den ellers mister sin gennemslagskraft. Jeg håber forklaring følger.

    1. Heiner Lützen Ank siger:

      Tak for kommentar, Mette. Vi har taget afsæt i disse satser: http://bm.dk/da/Satser%20for%202018/Satser%20for%202017/Kontanthjaelp.aspx
      Der kan være forskellige tilskud, der har indvirkning på familiens økonomi. Men faktum er, at familien, når alt er betalt, har 7500 kr. per måned til tre personer. For at understrege vanskeligheden ved at bestemme, at familien lever under fattigdomsgrænsen, har vi bevidst brugt formuleringen, at de befinder sig i området omkring fattigdomsgrænsen

  6. Jane Fammé siger:

    Den mest alvorlige side af fattigdom for børnefamilier i Danmark er ikke, at børn ikke kan få alt det, som andre børn får, men at børn skal opleve forældre, der i afmagt forsøger at skjule deres fattigdom. Den omtalte familie i artiklen, viser sig ressourcestærke, på trods af fattigdomstegn. De har overskud til f.eks at skralde mad om natten, når deres dreng er på familiebesøg og realistisk overblik, når det gælder deres egen situation. Andre familier med langt større udfordringer ( livskriser som skilsmisse, dødsfald, alvorlig sygdom m.m ) vil ikke kunne opretholde en tålelig hverdag på fattigdomsgrænsen, når en hvilken som helst krise rammer og vælter både et stramt budget og humøret. Og det er her alarmen lyder: Efter den meget grove udviskning af fattigdomsgrænsen og samtidig indførelse af kontanthjælpsGRÆNSEN. Har det kommunale sociale system opfulgt regimereformerne med hård hånd. Meddelelsespligten om barnets tarv fra daginstitutioner og skoler er blevet skærpet, forebyggende støtte og foranstaltninger, er blevet erstattet af trusler om tvangsanbringelser af børn, hvis forældre søger om kommunal hjælp i krisesituationer. Det jeg vil sige er, at fattige børn lider mest, når deres forældre lider og ikke føler sig som ligeværdige medborgere i et samfund, hvor ulighed er blevet en dyd for et erhvervspolitisk og socialdarwinistisk regime.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top