Glostrup Skole har svingende resultater – til den dårlige side
GLOSTRUP. Resultaterne på Glostrup Skole bliver beskrevet som ”ikke stabile”. Især en dårlig afgangsprøve på Vestervang sidste sommer trækker ned i dette års rapport om kvaliteten på Glostrup Skole. Her forlod over en tredjedel af eleverne folkeskolen med en dumpekarakter i enten dansk eller matematik

På kommunalbestyrelsens møde i marts blev kvalitetsrapporten for Glostrup Skole behandlet. Kvalitetsrapporten viser, hvordan det går på skolen.
Den 35 sider lange rapport indeholder en lang række tabeller, der viser udviklingen primært indenfor karakterer til afgangsprøven, elevernes trivsel samt andelen af timer, hvor lærerne har en uddannelse i de fag, som de underviser i. Samlet set, er det svært at sige noget entydigt om rapporten.
Trivslen ligger lidt under niveau, andelene af lærere med uddannelse er 85 procent, hvilket er tilfredsstillende, der er mange elever, der søger videre på en ungdomsuddannelse, men resultaterne til afgangsprøverne er ikke stabile.

Karakterer skal stige
Efter 9. klasse skal eleverne i folkeskolen til afgangsprøve.
Der er otte bundne prøver og nogle fag, der kan trækkes ved lodtrækning. Når man skal sammenligne resultater på tværs af landet og årgange, kigger man normalt på resultaterne i de bundne fag, da man så kan sammenligne på helt samme grundlag.
Der er fire prøver i dansk – retskrivning, læsning, skriftlig fremstilling og mundtligt, to prøver i matematik – med og uden hjælpemidler, en prøve i mundtlig engelsk og en fælles prøve i fysik/kemi, biologi og geografi.
Der eksisterer to målsætninger for, hvordan det skal gå eleverne rent fagligt. Der er et nationalt mål om, at ’folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan’ samt at ’folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.’
Målemetoden i begge disse målsætninger er de nationale test, hvor resultaterne er hemmelige.
Derudover er der et kommunalt mål om, at karaktererne i de bundne prøvefag skal stige over en treårig periode. Den blev vedtaget i 2017 og her gælder resultatet for 2017 altså som en baseline.

Svingende resultater
Det samlede gennemsnit til afgangsprøven på Glostrup Skole i sommeren 2017 endte på 6,4, hvilket er en tilbagegang fra 2016, hvor resultatet blev 6,8. Fra 2013 frem til 2016 oplevede Glostrup Skole en fremgang hvert år.
Tallene dækker dog over store udsving mellem de enkelte afdelinger år for år. For eksempel havde Vestervang i 2012, 2013 og 2014 det højeste karaktergennemsnit i Glostrup.
Men i 2015, 2016 og 2017 havde Vestervang det dårligste snit i Glostrup. I 2017 faldt afdelingen helt igennem med et snit på 4,4, hvilket er det absolut dårligste resultat i de seks år, som der er data for. Det næstdårligste snit i den periode var i 2014 på Skovvang, hvor eleverne fik 5,7 i snit.
Det er også et mål år for år at reducere antallet af elever, der dumper i dansk eller matematik. Det er et krav for at komme ind på en erhvervsuddannelse, at man har et snit på mindst 2 i både dansk og matematik. Her gik det også ret dårligt på Vestervang i 2017. Her måtte over en tredjedel af eleverne gå fra afgangsprøverne med et snit under 2 i enten dansk eller matematik.
En anden måde at opgøre resultaterne på, er at kigge på elevernes baggrund.
Tager man højde for elevernes baggrund, kan man se, hvor meget skolen løfter eleverne.
Her viser resultatet, at eleverne på Skovvang i 2017 fik et snit på 0,1 point mere, end man kunne forvente, mens Nordvang lå 0,5 under, Søndervang 0,7 under og Vestervang 1,1 under. Der er altså her ikke noget der tyder på, at skolen formindsker effekten af den sociale baggrund.

Nogenlunde trivsel
Det er en målsætning for Glostrup Skole, at eleverne skal trives. Eleverne på Glostrup Skole bliver spurgt, hvordan det går med trivslen.
De bliver spurgt til, hvordan det går med den sociale trivsel, hvordan det går med den faglige trivsel og til ro og orden. Her ligger alle afdelingerne nogenlunde på samme niveau, som ligger lige under det nationale gennemsnit.
En del af målsætningen om trivsel er at nedbringe fraværet.
Eleverne på Glostrup Skole havde sidste skoleår i gennemsnit 6,6 procents fravær. Det er et lille fald i forhold til året før, hvor der dog var en markant stigning. Fraværet dækker over et lovligt fravær på 1,8 procent, sygefravær på 3,3 procent og ulovligt fravær på 1,5 procent.
Det er især i de ældre klasser, at fraværet er højt. Pigerne i 9. klasserne var topscorere med et gennemsnitsligt fravær på over 10 procent.
Målet om trivsel i skolen er også et mål om, at eleverne har lyst til og kompetence til at fortsætte på en ungdomsuddannelse. På sigt er det et nationalt mål, at 95 procent af en ungdomsårgang gennemfører en ungdomsuddannelse indenfor 25 år efter, de gik ud af folkeskolen. Sidste skoleår vurderede UU vejlederne, at 76 procent af eleverne i 9. klasse var klar til at tage en ungdomsuddannelse med det samme.
Året før var det 84 procent, resultatet bliver dog stadig betegnet som tilfredstillende.
85 procent af lærerne på Glostrup Skole er uddannet i det fag, som de underviser i. Det bliver også betegnet som tilfredstillende.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top