Hvornår er madkulturen dansk nok?
COLOURBOX19609616.jpg

Traditionel dansk stegt flæsk med persillesovs, stock billede

I Brøndby Kommune har man en politik om, at kommunale tilbuds grundlag er de danske traditioner. Stegt flæsk med persillesovs er Danmarks nationalret. Foto: Colourbox
BRØNDBY. På Christiansborg er der flertal for at værne om dansk madkultur i børneinstitutionerne. Men hvor dansk er maden i Påfuglen, Lindelund og de øvrige institutioner i Brøndby?

Man kan sige meget godt om et måltid mad.
Det kan for det første mætte. Det kan for det andet være en fornøjelse at se, lugte og smage på. Det kan for det tredje være en god måde at pleje sin krop og sundhed. Det kan for det fjerde være en god måde at være en del af et fællesskab.
Dermed er mad mere end blot mad. Så derfor, så snart der bliver diskuteret mad, bliver der altid diskuteret mere end mad. En kartoffeldiskussion er således aldrig blot en kartoffeldiskussion.
Den evigt nærværende diskussion om svinekød i landets børneinstitutioner er det tydeligste eksempel herpå.
Når politikere, medier og forældre kaster sig ud i debatter om, hvorvidt det er vigtigt, at der bliver sat svinekødsfrikadeller frem på bordene i bamsestuen, så diskuterer de i bund og grund noget andet.

Ikke hos den enkelte
At det er en vigtig diskussion, blev endnu engang tydelig, da Socialdemokratiet for nogle uger siden præsenterede deres udlændingeudspil.
I den forbindelse sagde, Mattias Tesfaye, partiets Udlændinge- og integrationsordfører og valgt i Brøndbykredsen, nemlig:
– Det er vigtigt, at de diskussioner (om svinekød, red.) ikke ligger ude hos den enkelte institution. Det skal være på en måde, hvor vi respekterer religiøse mindretal. Man skal kunne få sund og nærende mad uden svinekød. Men det skal ikke være en måde, hvor vi underkaster os mindretallet eller accepterer, at det kun er kvindelige pædagoger, der må skifte små pigebørn.
En holdning, der hurtigt blev bakket op af ordførerne fra Venstre og Dansk Folkeparti.
Selvom det for et par uger siden blev præsenteret som en ny holdning fra Socialdemokratiets side, så er det ikke tilfældet.
For Mattias Tesfaye skrev, sammen med partikollegaen Peter Hummelgaard, allerede i 2013 i et indlæg i Politiken, efter det var blevet besluttet, at dansk madkultur skulle herske i Hvidovres institutioner:
– Aftalen sikrer, at svinekødsfrikadellerne skal på bordet. Det er klart. Men det betyder også, at børnehavebørnene kan stifte bekendtskab med kebab og hummus. I Hvidovre skal institutionsmaden altså ikke være somalisk, om så 100 procent af børnene havde somalisk baggrund. Den danske madkultur skal aktivt forsvares. Det er fornuftig politik.
Det er altså ikke nyt, at Socialdemokratiet vil sikre dansk madkultur i børneinstitutionerne. Det nye er, at hvis institutionerne ikke selv lever op til det, så skal politikerne sikre, at det finder sted.

Skal ligne befolkningen
Men hvordan ser det i grunden ud i Mattias Tesfayes egen valgkreds, der blandt andet dækker Brøndby?
En kommune hvor omkring hver fjerde borger har ikke-vestlig baggrund og hvor ikke-dansk madkultur derfor har en vis udbredelse.
Det har Folkebladet set nærmere på og har derfor bedt de 24 institutioner i byen svare på en række spørgsmål om madvaner.
Da blot en fjerdedel af institutionerne har svaret, kan undersøgelsen højest give et fingerpeg om, hvordan madvirkeligheden er i Brøndbys institutioner.
De fleste af de institutioner, der har svaret, henviser til Brøndby Kommunes madpolitik. Blandet andet Børnehuset Kærdammen:
– Vi arbejder udelukkende ud fra den nye Mad- & Måltidspolitik fra Brøndby kommune som har et afsnit om kulturbestemt kost.
Også Børnehuset Strandbo tager afsæt i kommunens madpolitik:
– Som dagtilbudsleder arbejder jeg ud fra Brøndby Kommunes Mad- & Måltidspolitik for de brugere, vi har i Børnehuset Strandbo.
Børnehuset Himmel og Hav, kommunes største institution med 150 børn, arbejder også ud fra kommunens madpolitik.
Hertil kommer, lyder det i svaret fra Himmel og Hav, at man arbejder på ikke at gøre måltidet til et problem:
– Vi ønsker at børnenes tilgang til måltider skal være præget af lyst og sanselighed og mulighed for valg, ikke være bestemt af religiøse årsager. Måltider er ikke et politisk issue, når børn skal lære at holde af måltidet som et samlingspunkt, og når måltidet skal opfylde et fysisk behov. Det er vores opgave som medarbejdere at minimere de dagsordener, som måltidet let kan komme til at handle om og have fokus på, hvad et måltid egentligt er.
Dermed skal et måltid både have fokus på dansk madkultur og mangfoldighed, lyder det i svaret fra Himmel og Hav:
– Vores måltidsmuligheder skal afspejle sig i befolkningssammensætningen og den danske madkultur, i måltidet skal alle kunne se sig selv.

Halal del af hverdag
Folkebladet har blandt andet spurgt institutionerne om, hvorvidt det kød, de bruger, er halalslagtet. Til det svarer Himmel og Hav:
– Al kylling i Danmark er halal slagtet og det oksekød vi køber er også halalslagtet. Dette er fortrinsvis ikke et religiøst hensyn – men et inklusions perspektiv.
Også i Klydebo bruger man halalslagtet kød:
– Alt okse- og kyllingekød er halalslagtet.
I Nordstjernen bruger man i stort omfang halalslagtet kød:
– Der anvendes også halalslagtet kød. Herunder især fjerkræskød. Det er svært at sætte procenter på, men et bud er omkring 70 procent.

Har lavet rammen
De institutioner, der har svaret på Folkebladets spørgsmål henviser stort set alle til Brøndby Kommunes madpolitik på området.
Den gælder fra 2017 til 2022.
Heri kan man blandt andet læse om overvægt, tænder og bevægelse.
I afsnittet om kulturbetingede måltider kan man blandt andet læse, at der ”som udgangspunkt skal vises respekt og hensyn over for forskellige religiøse og kulturelle forskrifter, så barnet aldrig får mad, der strider mod disse. Samtidig skal der også være respekt omkring det faktum, at kommunale tilbuds grundlag er de danske traditioner.”
Desuden bliver det slået fast, at det ”er det enkelte kommunale tilbud, der i samarbejde med den valgte bestyrelse afgør, hvordan man i detaljer tilrettelægger principper for mad og måltider.”
Netop denne madpolitik henviser Kent Max Magelund (S), borgmester, til, da Folkebladet spørger ham, hvem der bedst sætter rammerne for, hvad der skal spises i institutionerne i Brøndby:
– Vi har som politikere udarbejdet en madpolitik i Brøndby, og derfor har kommunen tillid til, at den enkelte institution kan forvalte politikken og tilgodese den enkelte familie og barns ønsker og behov.
Men der bliver holdt øje med institutionerne, tilføjer Kent Max Magelund:
– I det omfang at den enkelte institution ikke overholder madpolitikken, skal der selvfølgelig skrides ind fra kommunens side.
Til spørgsmålet om, hvad der er dansk madkultur, siger Kent Max Magelund:
– Da vi i Danmark også spiser meget internationalt er grænserne for, hvad vi forstår ved traditionel dansk mad blevet mere åbne. Nu handler det jo ikke kun om halal-, svine – eller oksekød. Der er også børn, der er vegetarer, veganere eller diabetikere. Men det vigtigste for et barns trivsel er sund og nærende kost.

Politisk ansvar
Hos Dansk Folkeparti i Brøndby har man med glæde fulgt Mattias Tesfayes udtalelser om mad i institutionerne, fortæller Allan Runager:
– Dansk Folkeparti i Brøndby har flere gange besvaret Mathias Tesfayes gode indlæg på Facebook, hvor vi også har meddelt ham vores fulde samarbejde omkring styrkelse af folkeskolen, det danske sprog og bevarelse af de danske værdier.
Det har dog ikke ført til svar fra Mattias Tesfaye, tilføjer Allan Runager.
Også Allan Runager peger på madpolitikken som afgørende for madrammerne i Brøndbys institutioner:
– Mad- og måltidspolitikken i Brøndby er en rammepolitik. Det er således Kommunalbestyrelsens ansvar, at dansk madkultur, hvilket også omfatter retter fremstillet af svinekød er tilgængelig for de, som ønsker det. Det er således ikke en fortolkning i institutionens bestyrelse om enten eller men et spørgsmål om både og. Det må aldrig være bestyrelsen i institutionen der af religiøse, kulturelle eller andre ukendte grunde fravælger svinekød til de børn og de forældre, som ønsker dette.
Således, understreger Allan Runager, hører svinekød til en naturlig hverdag i institutionerne:
– På samme måde som de etniske muslimske mindretal i institutionerne aldrig vil være tvunget til at spise svinekød, skal det etniske kristne mindretal i nogle Brøndby institutioner ikke fratages retten til at indtage svinekød. Hvis institutionen ikke magter at fremstille flere retter samme dag, må dem som ikke spiser svinekød på de dage hvor dette tilberedes tage madpakke med hjemmefra.

Svinekød hører med
Dansk Madkultur hedder det i madpolitikken. Men spørgsmålet er, hvad det nærmere bestemt betyder. Om det siger Allan Runager:
– Dansk mad, og dansk kultur er traditionelt forankret i svinekød. I Danmark har vi én kultur og den er dansk. Vi anerkender ikke det såkaldte multikulturelle samfund, hvor fremmedartet kultur, religion og sprog bestemmer, om der må serveres svinekød i vores institutioner. Lige så lidt som daginstitutionerne kan fravælge dansk, som det gennemgående sprog, lige så lidt kan daginstitutionen fravælge svinekød.
Halalslagtet kød er hverdag i flere af de institutioner, der har svaret på Folkebladets spørgsmål. En kendsgerning, Allan Runager ikke bryder sig om:
– Vi anser den religiøse halalslagtning som en slagtemetode, der påfører dyret en unødvendig lidelse. Tidligere skulle den slags kød købes i specialbutikker, nu er det desværre de ikke-religiøst slagtede dyr, som kan købes i specialbutikker.

Frihed kan blive stækket
Hos Socialistisk Folkeparti i Brøndby er man godt tilfreds med forholdet mellem de politiske rammer og institutionernes selvbestemmelse, fortæller Vagn Kjær-Hansen:
– Jeg synes, det er et godt princip, at politikerne lægger de overordnede rammer, og at det er op til institutionerne at udmønte dem i praksis. Det er hver enkelt institution, som kender deres børn og forældre, og som ved, hvad der fungerer i praksis. Lokalt kan de styre, om der skal være valgmuligheder, hvor nogle af børnene ikke må spise alle retterne, eller om det fungerer bedre, at alle børnene må spise alt. Det ønsker jeg ikke at tvinge ned over institutionerne.
Det, Vagn Kjær-Hansen faktisk frygter mest, er, at institutionerne bliver nødt til at tage så mange hensyn, at børnene bliver gidsler i en kamp, der ikke er deres:
– Det, jeg frygter mest, er at institutionerne skal leve op til mange forskellige og modsatrettede hensyn, og at de ikke får friheden til selv at styre detaljerne omkring maden. Institutionerne skal bruge de fleste af deres kræfter på at give børnene en god dagligdag, hvor børnene udvikler sig til glade og velfungerende mennesker. Derfor synes jeg ikke, at maden skal gøres til et stort stridsspørgsmål, som institutionerne skal bruge en masse tid på at håndtere.

Ansvarlige bestyrelser
I Venstre er man også tilfreds med, at politikerne har sat rammerne og at de enkelte institutioner derefter udfylder dem, fortæller Jan Lundquist:
– Det er det helt rigtige, at bestyrelserne udmønter politikken.
Og Jan Lundquist frygter ikke, at nogle bestyrelser misbruger dette mandat:
– Jeg føler mig meget overbevist om, at de forældre der er valgt til forældrebestyrelserne er bevidst om den opgave de er valgt til at varetage

Hos hver institution
Hos Enhedslisten er følelserne i forhold til emnet blandede, fortæller Steen Andersen:
– Beslutninger i et demokrati, træffes bedst og tættest på der, hvor borgerne befinder sig. Det være sig skoler, daginstitutioner eller boligselskaber. Ægte demokrati indeholder som bekendt mindretalsbeskyttelse og fordrer dialog for at beslutningerne kommer til at rumme en helhed, alle kan se sig selv i. Det gælder også beslutninger som Enhedslisten ikke altid er enige i.
Derfor mener Steen Andersen også, at det i sidste ende er institutionerne, der bedst ved, hvad det rette måltid består af, siger Steen Andersen:
– Vi skal sikre, at forældrebestyrelserne får så megen magt som overhovedet muligt. Der er stor forskel på de enkelte institutioner, og de ved bedst selv hvordan de rammer mangfoldigheden i madkulturen.

Brøndby viser vej
Efter at have været i kontakt med institutionerne og politikerne i Brøndby, taler Folkebladet med Mattias Tesfaye.
Han mener, at man i Brøndby faktisk har grebet sagen helt rigtigt an:
– Med jævne mellemrum bliver jeg i pressen kaldt frikadellekriger. Men sagen er, at man i Brøndby har gjort det helt rigtige, og det vil jeg gerne anerkende og rose. Det gode ved modellen i Brøndby er, at her har politikerne sat rammen og ellers overladt hverdagen og det praktiske til de enkelte institutioner.
Noget der i følge Mattias Tesfaye giver institutionerne den nødvendige arbejdsro:
– Det er sket andre steder, at en institution er havnet midt i en heftig debat. Det undgår man på den her måde. Ved at politikerne har sat rammen ved at lave en madpolitik og ved, at institutionerne henviser til den.
Dermed mener Mattias Tesfaye, at Brøndby og andre Vestegnskommuner er rollemodeller:
– Man kunne lære af dette i andre kommuner, hvor man først nu skal have diskussionen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top