Ny formand
HLA_1501.jpg
Henning Richard, aktiv i Røde Kors, Sofarækken og Glostrup Kulturhus, er ny formand for Glostrup Foreningsunion. Foto: Heiner Lützen Ank
GLOSTRUP. Ny formand for Glostrup Foreningsunion er Henning Richard

Glostrup Foreningsunion har i februar afholdt sin ordinære generalforsamling. Hidtidig formand Hans Lindberg ønskede ikke at modtage genvalg, hvorfor der skulle findes en ny formand. Valget faldt på Henning Richard Jensen, som blev valgt uden modkandidater.
– Jeg ser frem til opgaven som formand for interesseorganisationen for alle foreninger, der ikke har med idræts- og spejderaktiviteter at gøre. Foreningerne spænder vidt i deres tilbud, og derfor kan vi sammen tilbyde Glostrups borgere aktiviteter i næsten alt i deres fritid.
En af opgaverne er at få udbredt kendskabet til foreningsunionen, men især til de mange foreninger, der drives af frivillige ildsjæle, der bare venter på at gøre en forskel for deres medborgere.
Henning Richard er til daglig IT program manager i Danske Bank, og aktiv i Røde Kors, Sofarækken og Glostrup Kulturhus.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top