Ny leder på Solvangen
Ny-leder.jpg
Marianne Stiegler overlader ledelsen af Solvangen til Tom Rasmussen. Foto: Lise Juhl Kelkal
GLOSTRUP. Med udgangen af februar takker Marianne Stiegler af efter næsten 13 år som leder i Børnehaven Solvangen. En stor beslutning efter så mange gode år på posten, men nu kalder nye udfordringer i Mariannes karriere

Marianne Stiegler var meget afholdt blandt børn og voksne, og må i den grad betegnes som en pædagogisk ildsjæl, der både er inspirator i børnehøjde i det daglige og gennem årene har stået i spidsen for store forandringer for børnehaven, såsom at tage springet fra selvejende til privat børnehave samt større byggeprojekter.
Solvangens nye leder hedder Tom Rasmussen, og han startede allerede 15. februar på sin nye opgave. Tom kommer med 17 års erfaring som leder inden for dagtilbuds- og specialområdet, senest som forstander på autismecentret i Grønland. Tom har tidligere ledet store integrerede institutioner, og han ser nu frem til at kunne arbejde indgående med børnehavepædagogik, som ligger ham meget på sinde.
Tom er 61 år og har mere end én uddannelse med sig i bagagen. Ud over at være pædagog og diplomuddannet leder har han nemlig også både læst sygepleje, fysioterapi og neuropsykologi. Derudover er han professionel guitarist og sanger på sidelinjen – kompetencer han flittigt bruger på jobbet sammen med børnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top