Wivi fik 2600-prisen
2610prisen.jpg
Wivi Skovgaard Jensen fra Ældre Sagen i Vallensbæk fik onsdag overrakt 2600-prisen af Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank. Foto: presse-fotos.dk
HELE OMRÅDET. Endnu engang er 2600-prisen blevet uddelt. Denne gang gik den til Wivi Skovgaard Jensen fra Ældre Sagen i Vallensbæk

Så er 2600-prisen endnu engang uddelt, og denne gang gik den til Wivi Skovgaard Jensen fra Ældre Sagen i Vallensbæk.
Det skete onsdag aften, da Ældre Sagen i Vallensbæk holdt årsmøde på Korsagergård.
Anette Meier fra Arbejdernes Landsbank i Glostrup stod for overrækkelsen, og ifølge indstillingen fortjente Wivi Skovgaard Jensen prisen fordi:
– Wivi som IT-koordinator siden 2008 har forestået 96 kurser med i alt 1.097 deltagere. Hertil kommer tre kurser i 2012 afholdt sammen med Vallensbæk Kommune i forbindelse med digitaliseringen. Wivi har også forestået ni iPad-kurser med 54 deltagere. Og i marts 2014 begyndte hun samarbejdet med Kultur- og Borgerhuset om PC-hjælp på Biblioteket hver tirsdag.
Desuden har Wivi Skovgaard Jensen haft fokus på andre ting, kunne Anette Meier fortælle:
– Wivi har desuden en gang om året arrangeret modeshow for modne mennesker, ligesom hun har arrangeret enkeltdagsture. Hun har også været turleder på tre udenlandsrejser og er fortsat til rådighed, hvis der mangler en turleder.
Udover at være aktiv i Ældre Sagen er Wivi Skovgaard Jensen også aktiv i blandt andet Røde Kors og Natteravnene.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top