BGK’er vandt i Sverige
William03.jpg
William Wulf endte øverst på skamlen i sin klasse. Foto: Privat
SPORT. BGK’eren William Wulf vandt i KS Klippan Cup 2018 i overbevisende stil

KS Klippan Cup 2018 blev kørt den 7. og 8. april 2018 i den lille svenske by Klippan udenfor Helsingborg. I alt var der 264 tilmeldte.
Banen hedder Kart Ring Klippan, og ligger lidt udenfor byen. Den er 1.002 meter lang.
William Wulf, der kører for Børnenes Gokart Klub (BGK) i Brøndby, kørte i klassen OK junior om lørdagen, og han havde en rigtig god dag. Først kørte han de to hurtigste tider i træningen, så blev han nummer to i tidstagningen, kun 0,054 sekunder efter nummer et. Så blev det til to heatsejre og til sidst sejren i finalen med lidt over 1,6 sekunder ned til nummer to.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top