Film skal hjælpe til rygestop
Fortællinger-om-at-holde-op-med-at-ryge.jpg
Sammen med en række andre kommuner har Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner lavet en film, der følger folk på rygestopskurser. Foto: Vallensbæk Kommune
HELE OMRÅDET. Vallensbæk, Brøndby og Glostrup kommuner er del af et fælles rygestoptilbud. Ny film er næste skridt i kampen mod røg

Vallensbæk, Brøndby og Glostrup arbejder sammen med Albertslund, Dragør, Hvid­ovre, Høje-Taastrup, Ishøj og Tårnby kommuner om at hjælpe borgerne til at blive røgfrie.
Som en del af denne fælles kamp har kommunerne nu produceret en film, der giver et indblik i de rygestopkurser, kommunerne udbyder.
– I filmen, Fortællinger om at holde op med at ryge, har vi fået lov til at være med på sidelinjen på nogle af vores rygestophold, fortæller Helle Stuart, projektleder.
– Det er meget stærkt at få indblik i rygestoppernes seje kamp, deres overvejelser før de går i gang, og hvordan de på forskellig vis bekæmper rygetrangen, når den viser sig. Når man har set filmen, er man ikke i tvivl om, at det kræver sin mand eller kvinde at kvitte smøgerne, tilføjer Helle Stuart
Som supplement til rygestoppernes fortællinger om rygestop har de ni kommuner også lavet en kort film, der beskriver hvordan kommunale medarbejdere og personale på fx apoteker kan fortælle om rygestoptilbuddene og hjælpe borgerne i gang med et rygestop på en nænsom måde.

Filmene kan se på www.udentobak.dk/aktiviteter
Visionen er en tobaksfri generation i 2030, hvor ingen børn og voksne ryger eller bruger tobak. Læs mere om den fælles indsats på www.udentobak.dk.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top