Flere bør følge i Magnus og Jakobs fodspor
HLA_6693.jpg
Jakob Backman Stoltenberg (tv), Magnus Møller Mørch (i midten og UU-vejleder Anders Lassen kan godt nikke genkendende til, at gymnasiefortællingen er stærk. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. Mere end hver femte 9. eller 10. klasses elev i Brøndby søger ind på en erhvervsuddannelse. Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch er to af dem. Flere skulle gerne gøre som dem

Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch har sat sig godt til rette på UU-vejleder Anders Lassens kontor på Brøndbyøster Skole.
Som så mange andre unge i 9. og 10. klasse har de netop forholdt sig til, hvad fremtiden skal bringe for dem rent uddannelsesmæssig.
Et væsentligt valg, der i sagens natur vil få stor betydning for dem fremover, men som, da det kom til stykket, ikke var så svært, fortæller Jakob Backman Stoltenberg:
– Min far er anlægsgartner og laver mange ting selv. Jeg kan godt lide at være ude og bruge mine hænder. Jeg har set og prøvet mange ting sammen med min far, så faktisk var jeg ikke i tvivl om, at jeg gerne vil tage en uddannelse som elektriker.
Muligheden for at bruge hænderne er imidlertid ikke hele forklaringen på, hvorfor det lige netop blev elektrikeruddannelsen og ikke en anden erhvervsretning, Jakob Backman Stoltenberg har sporet sig ind på:
– Man kan bruge uddannelsen til mange ting. Man kan for eksempel blive selvstændig eller man kan bygge ovenpå på et tidspunkt og blive ingeniør. Og så har jeg hørt flere sige, at der mangler håndværkere og ikke mindst elektrikere.
Magnus Møller Mørch var sådan set heller ikke i tvivl om, i hvilken karriereretning, han skulle kigge, da valget skulle træffes tidligere på året:
– Jeg har også søgt ind på erhvervsuddannelsen som elektriker. Min far er uddannet elektriker og har gået på skolen inde på Frederiksberg, så der skal jeg også gå. Det er et sted, jeg har hørt meget godt om. Idéen til at det skulle være en elektrikeruddannelse har jeg nok fra, at jeg har talt med min far om det og været med ham på arbejde. Så jeg kender faget ret godt.

Mindretal
Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch er interessante, også i statisk sammenhæng.
For de tilhører nemlig den gruppe på 19,4 procent af eleverne i 9. og 10. klasse, der på landsplan har søgt ind på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Dermed er de del af en gruppe, der er vokset med knap en procentpoint fra 18,5 sidste år.
Men samtidig tilhører de et klart mindretal. For stadig søger langt de fleste ind på en gymnasial uddannelse, nemlig 73,1 procent.
Tuner man ind på Region Hovedstaden og Brøndby Kommune bliver Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch statistisk endnu mere interessante.
For i Region Hovedstaden er antallet af elever, der søger ind på en erhvervsuddannelse, ganske vist steget fra 13,2 sidste år til 13,7 i år, men tallet befinder sig altså markant under landsgennemsnittet.
Bare ikke i Brøndby. For her har 21,6 procent søgt ind på en erhvervsuddannelse, altså blandt andet Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch.
Selvom Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch altså er en del af et særligt Brøndby-kendetegn, kan de godt mærke, at en erhvervsuddannelse ikke er det normale, fortæller Magnus Møller Mørch:
– Mange har spurgt mig, hvorfor jeg ikke har søgt ind på gymnasiet, men det er altså bare slet ikke det, jeg vil.
Selvom Jakob Backman Stoltenberg længe har vidst, at det var erhvervsuddannelsesvejen, han ville gå, har han, i forbindelse med de forskellige uddannelsesbesøg, herunder på et gymnasium, som har været en del af skoledagen de seneste måneder, forsøgt at være åben for tanken om at tage en gymnasial uddannelse:
– Jeg prøvede virkelig med åbent sind at tænke, at det også kunne være en mulighed. Men jeg kunne bare slet ikke se mig selv i det. Det er for lang tid, man bare sidder og lytter.
Men selvom Jakob Backman Stoltenberg altså valgte en uddannelse, hvor man i højere grad skal bruge hænderne end evnen til at sætte sig ned og studere i en bog, har det ikke fået ham til at slappe af i folkeskolen. Tværtimod:
– De første år var jeg ikke meget for at gå i skolen. Men da vi begyndte at få karakterer, ændrede det sig. Det motiverede mig, og jeg har konstant forbedret mine karakterer.

Vigtigt at uddanne sig
Både Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch har talt om fremtiden med klassekammeraterne og deres forældre.
Og begge har fået en klar besked med hjemmefra, fortæller Magnus Møller Mørch:
– Mine forældre har godt været klar over, at jeg ikke skulle på gymnasiet, men tage en erhvervsuddannelse. Men jeg er sikker på, at de ville bakke mig op uanset hvad. Det, de bare har understreget, er, at det er vigtigt at få sig en uddannelse, så man kan bestemme over sit eget liv og ikke være afhængig af kontanthjælp.
Jakob Backman Stoltenberg har mødt den samme holdning:
– Når jeg har gået og arbejdet med min far, har vi talt det hele igennem, mit valg og mulighederne. Og det vigtigste for ham og min mor har været, at jeg under alle omstændigheder får en uddannelse.

Smil og opmærksomhed
Jakob Backman Stoltenberg, Magnus Møller Mørch og alle de andre, der har valgt en erhvervsuddannelse, gør politikerne glade.
Således udtalte Merete Riisager (LA), undervisningsminister, i forbindelse med offentliggørelse af tallene for, hvor mange, der har søgt ind på de forskellige ungdomsuddannelser:
– Det lader til, at flere i år har fået øjnene op for, hvilke muligheder en erhvervsuddannelse rummer med både spændende fagligt arbejde og videre uddannelse, og det er rigtig positivt.
Også regionsrådsformand Sophie Hæstorp Andersen (S) og formanden for Region Hovedstadens Erhvervs- Vækst- og Forskningsudvalg, Lars Gaardhøj (S), luftede i sidste uges udgave af Folkebladet, deres glæde:
– Både på landsplan og her i hovedstadsregionen er det lykkedes at knække kurven: 13,7 procent af de unge har i år søgt ind på en erhvervsuddannelse. Det er en stigning fra 13,2 til 13,7 procent. I hovedstaden er det særligt i Brøndby og Glostrup Kommune, at antallet af unge, der søger ind på en erhvervsuddannelse, er steget markant. Her har henholdsvis 21, 6 procent og 18,7 procent af de unge søgt ind på en erhvervsuddannelse i år. Stigningen vækker glæde.
Der er dog stadig et stykke arbejde at gøre, tilføjer Sophie Hæstorp Andersen og Lars Gaardhøj:
– Men vi har endnu ikke nået målet om, at hver fjerde unge skal begynde på en erhvervsuddannelse efter folkeskolen. Skal regnestykket gå op, så antallet af faglærte passer med virksomhedernes behov, skal cirka hver fjerde unge begynde på en erhvervsskole efter folkeskolen. Konsekvensen vil ellers være, at virksomhederne kommer til at mangle arbejdskraft, samtidig med at en række unge går glip af en god og spændende karriere som faglært.

Gerne endnu flere
Også Mattias Tesfaye, folketingsmedlem for Socialdemokratiet i Brøndbykredsen og partiets erhvervsuddannelsesordfører, glæder sig på vegne af Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch:
– Det er godt for dem, at de har fundet en uddannelse, hvor der er rigtig gode udsigter til en praktikplads, muligheden for at få arbejde og hvor man efterfølgende også kan videreuddanne sig.
Dog havde Mattias Tesfaye gerne set, at endnu flere havde valgt en erhvervsuddannelse ligesom Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch:
– Det er fine tal for Brøndby, men vi skal længere op i Brøndby, på Vestegnen og på landsplan.
Og også her spiller Jakob Backman Stoltenberg og Magnus Møller Mørch og andre, der har drømme om en erhvervsuddannelse, en vigtig rolle:
– Jeg håber, de og alle andre, der enten tager eller har taget en erhvervsuddannelse, vil fortælle deres venner om det. Så fortællingen om erhvervsuddannelser når endnu videre ud. Den historie skal fortælles igen og igen.

SOSU-fortællingen
Vigtigheden af at fortælle om erhvervsuddannelsernes muligheder, og derved øge interessen blandt unge, viser sig ifølge Mattias Tesfaye særlig inden for et andet erhvervsområde end elektrikerfaget:
– Der er en stor udfordring i forhold til SOSU-området. SOSU-assistentuddannelse er blevet mere og mere krævende og det efterfølgende arbejde er blevet mere spændende, blandt andet fordi der bliver arbejdet med at få patienter hurtigere hjem fra hospitalet. Det er der for få unge, der ved. Men når de unge først går i gang med uddannelsen, opdager de, hvor vigtigt et arbejde det er, og hvor interessant uddannelsen er. De får et positivt chok.

I gang med det rigtige
Ifølge Mattias Tesfaye bliver det netop nu diskuteret på Christiansborg, hvordan man styrker bevidstheden om erhvervsuddannelserne blandt de unge:
– Man kunne forestille sig flere ting, for eksempel en model som den i Brøndby, hvor man har samlet 10. klasse i center for sig eller man kunne lægge dem på en erhvervsskole eller et uddannelsesområde, hvor der er flere ungdomsuddannelser. For Socialdemokratiet er det vigtigt, at vi begynder at se 10. klasse som begyndelsen på ungdomsuddannelserne og ikke som afslutningen på folkeskolen.
Og så er det også for den enkelte unge, der begynder en gymnasial uddannelse, men skulle have startet på en erhvervsuddannelse, vigtigt at de hurtigere bliver hjulpet på rette vej:
– Der er stadig for mange, der bruger for mange år på at komme i gang med den erhvervsuddannelse, som er deres vej. Dem skal vi have hjulpet ind på den rette hylde og i gang med en uddannelse.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top