Fokus på affaldssortering
DSC_2135.jpg
Brøndby Kommune vil i april forsøge at få endnu flere borgere i Dammene til at sortere affald. Foto: Heiner Lützen Ank
BRØNDBY. I april tager Brøndby Kommune på rundtur i Dammene for at få endnu flere til at affaldssortere

Brøndby Kommune sætter i april 2018 gang i en kampagne for at få samlet mere madaffald ind i kommunen.
– Generelt syntes vi, at borgerne er rigtig gode til at sortere affald. Sådan siger Kathleen Kjærulff, miljøchef i Brøndby Kommune.
– Men vi kan blive endnu bedre og måske få flere til at se værdien i at sortere. Derfor har vi besluttet at starte med at komme forbi i nogle områder i Dammene i Brøndbyøster. Her vil vi uddele en flyer, de grønne bioposer til madaffald og en lille beholder, man for eksempel kan have under køkkenskabet til at sortere madaffald i, tilføjer Kathleen Kjærulff.

Jo mere madaffald der sorteres, jo mere biogas og kompost kan blive produceret. Biogas bruges til at lave el, varme og brændstof til transport. Komposten spredes på markerne som gødning og derved reduceres brugen af kunstig gødning.
Krav fra EU betyder, at der mindst skal indsamles 55 procent af madaffald i 2023.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Top